Dag 4 - Søndag den 4. februar
Afgang Christchurch - ankomst Oamaru
Lene og ungerne vågnede kl. 7:00 og jeg kl. 8:00. Vi fik lidt
morgenmad og tulrede lidt rundt i et par timer, hvorefter vi blev hentet kl.
10:00 af damen fra camperfirmaet.
Hun var vældig flink og papirer skulle udfyldes og skrives under, bilen pakkes
og så kørte vi til nærmeste supermarked og fyldte en indkøbsvogn med
fornødenheder.

Lene og Mette foran vores hjem de næste 3 uger.
Klokken blev hen ad 14:00 inden vi forlod supermarkedet.
Vi tog den hurtigste vej til Oamaru, da der var ret langt. Det var en ret
kedelig strækning på 255 km, som med et par pauser tog 4 timer.

Søren får sig en forfriskning.
Der var lidt skyer på himlen, men det var dejligt varmt.

Søren og Mette på stranden et sted hvor vi holdt pause.

Trappen ned er vist ikke den mest sikre.
Vi ankom kl. 18:00 og fik at vide der gik en pingvinbus kl.
19:20, så der skulle spises i en fart. Bøffer blev stegt, kartofler mikrobølget
og maden spist i en vældig fart.
Mette var træt og i brokkehumør. "Det er alt for varmt", "Det er
kedeligt", "Skal vi ikke snart hjem igen", "Det er for koldt".
Og på vejen fra koloni 1 til 2 faldt hun i søvn, så Lene fik ikke set små blå
pingviner.
De Guløjede Pingviners koloni var også lidt kedelig. Der var
ikke meget action, men der var da et nogle stykker på stranden, som vi kunne se
ned på. Der var også nogle sæler, så lidt skete der da.

Heroppe fra kan man se De Guløjede Pingviner.

Det her er nu en sæl.

Her står en ensom Guløjet Pingvin. De er ret sjældne.

Børnene blev hurtigt trætte af at se på pingviner.
De Blå Pingviner var utroligt små. Nok ikke meget mere end 30
cm, men vældig søde.
Det varede et godt stykke tid inden de pludselig myldrede op og styrtede hen for
at fodre ungerne.
Jeg gik ind for at afløse Lene, Søren gik med, og pludselig brød hele selskabet
op som på kommando. Som en familiefest hvor alle venter på at nogen går, så man
ikke selv er de første.
Hjem og sove - alle var trætte og irritable.
Vi skulle nok have kørt selv til pingvinerne. De gule kunne vi
have set dagen efter og så havde vi haft mere tid inden vi skulle til de blå -
og så kunne Mette have hvilet sig i camperen mens vi studerede. Men sådan bliver
vi jo alle klogere.
Kørsel : 255 km på 4 timer.
28. februar 2007 |