Dag 6 - Tirsdag den 6. februar
Afgang Ranfurly - ankomst Arrowtown.

Fremragende vejr lige fra morgenstunden.
Vi havde talt om at køre tidligt til Queenstown, for at kunne nå et eller andet om eftermiddagen, men både Lene og Mette havde det skidt.
Vi sprang over morgenmaden og drog af allerede kl. 8:40 fra Ranfurlys temmelig kedelige campingplads.
Vi kørte gennem smukke landskaber med små bjerge, men mest med forholdsvis åbne vidder i nogle dale.
Efter ca. 1 times kørsel, besluttede vi at holde ved næste rasteplads, men det viste sig, at dem var der faktisk ikke lige nogen af på de kanter.
Vi kom til udkanten af en flække, hvor der var et sted vi kunne holde ind og få morgenmad.

Pause til chaufføren. Søren har lige sneget sig med på billedet.

Vi kørte videre, og efter ca. 1 km kom vi til en dæmning med en rasteplads med den skønneste udsigt. ØV!!

Udsigten nydes, kort studeres og NEJ - det er ikke mig der har ødelagt bænken.

Vi kørte i lang tid langs den opdæmmede sø, og kom til Cromwell, som tilsyneladende var et lille vin paradis. Der var i hver fald det ene winery efter det andet, men også alverdens frugter blev dyrket der i området.
Vi fortsatte mod Queenstown i bjerge og flere vin-dale, og passerede et sted med bungy-jump, men ingen havde lyst til at prøve.
Undervejs havde Søren og Lene fundet hver sin campingplads, og den kamp vandt Lene, så turen gik til Arrowtown.
Det er en gammel guldgraverby, men nu er det vist bare en turistfælde. Det ligner mest en gang kulisser fra en western eller måske mere noget i retning af westernafdelingen i Legoland.

Arrowtown

Mette er ikke helt på dupperne.

Vi fandt campingpladsen, som var helt ny, og dermed velfungerende, åben og kedelig.
Lene og jeg gik ud for at finde et supermarked, men byen havde kun et lille et, og vi kunne stort set intet finde vi gad have til aften. Så ledte vi efter et pizzaria, men det var heller ikke til at opdrive, så vi måtte tilbage og finde noget at bixe sammen.
Da vi kom tilbage var Søren ved at koge helt over i sommervarmen, så Mette og jeg gik med Søren ned til åen for at få en dukkert.
Mette skulle også have badet, men fortrød da hun mærkede vandet, men Søren var en rigtig viking.

Vikingen Søren i Arrow Rivers kolde vand.

Åen, eller floden, hed Arrow River, men i Ringene Herre hed den Anduin, men der var den altså noget større end det Søren var udsat for.
Der var lidt alm. eftermiddagssløvhed, og Lene blev dårligere og dårligere, hvorimod Mette blev en anelse bedre, efter af have lagt skidt ud fra morgenstunden.
Jeg lavede mad, mens Lene dirigerede fra sengelejet, og jeg og ungerne spiste mens Lene tog en lur.
Pludseligt blev det mørkt og folk gik til køjs mellem 21:30 og 22:00, og så håber vi det er bedre med helbredet i morgen.

Kørsel : 160 km på 6 timer inkl. pause og Arrowtown.

24. marts 2008