Dag 8 - Tirsdag den 8. februar
Afgang Queenstown - ankomst Haast

Lene var blevet lidt bedre, men Mette var helt snottet til.
Da de ikke lige var til noget videre, var det store køredag. Rute 89 var blevet anbefalet i stedet for rute 6. Den var meget kortere og meget flottere, men forsikringen ville ikke betale, hvis vi kørte den vej, så det blev den lange.


Overalt i NZ er der disse ensporede broer.

Turen til Cromwell var fin igennem bjergene, men derfra og til Wanaka var det fuld hammer. I Wanaka gik det mod bjergene langs floder og søer.


Chaufføren trænger til pause når der er flotte "view points".

Det var en utrolig flot tur til Makarora, hvor vi overvejede af campere.
Det så nu noget kedeligt ud, og folk var ikke rigtig til noget, så vi fortsatte til Haast.
Denne tur blev en rigtig bjerg- og skovtur. Det var skov der fik lov til at gro vildt, og det ser altså flot og jungleagtigt ud. Og for os danskere er bjerge vel altid flotte.


En lille skovtur til at strække benene.

Vi kom til Haast og fandt campingpladsen. Det var da det kedeligste, grimmeste og mest gudsforladte sted at campere, der findes i denne verden.
Nærmeste alternativ var dog 15 km væk fra vores vej, men det skulle vi nok have taget i stedet for.
Lene spurgte om man kunne købe næsespray til Mette, men det kunne man ikke - det kunne kun fås på et apotek, som der ikke var nogen af i Haast. Det nærmeste var i Wanaka - 3 timers kørsel tilbage igen.
Man kunne dog få alverdens midler mod fluer, og det var også nødvendigt, for der var nogle særdeles ondskabsfulde kræ, der bed som myg, men så ud som fluer. Jeg tror de hedder sandfluer.

Kørsel : 254 km på 6 timer.


24. marts 2008