Dag 14 - Onsdag den 14. februar
Afgang Nelson - ankomst Wellington

Vi fik pakket bilen og denne gang bakkede jeg den lige vej ud af indkørslen. Vejret var ikke for godt. Udmærket at køre i.

Allan og Clare Mitchell.

Af sted gik det til første rundkørsel, og så tilbage igen. Lene havde glemt sin jakke.
Af sted igen, og denne gang nåde vi at tanke og komme ud af Nelson og godt på vej, før Lene kom i tanke om at vi da vist havde glemt strømkonverteren. Dimsen der konverterede vores runde 220v stik til deres 3 flade ben.
Og senere fandt vi ud af at også Sørens postkort var glemt.
Vi tog den flotte tur til Picton. Rundt langs kysten på smalle bjergveje. Rattet blev næsten slidt op af den tur, og Lene kunne næsten ikke holde vejret længere, for hun sad det meste af tiden og kiggede 50 m ned til havet.
Vi kom til Picton 1½ time før afgang, men vi havde fået at vide vi skulle være der 1 time før. Men nej - vi kunne ikke tjekke ind så tidligt. Kom igen om en ½ time.
Logikken er altså, at man skal være der 1 time før afgang, hverken før eller senere.
Ind på færgen og af sted med en ½ times forsinkelse. Jeg er nu ikke imponeret over deres færgeforbindelser, men der var masser af plads.
Det var en fin overfart på ca. 3 timer og vejret blev bedre og bedre. Jeg var ude for at spejde efter delfiner, men der var ingen den dag.
Vi kom til Wellington, og Jerry var klar til at tage imod os og guide os til hans indkørsel.
Veronica, Jan og Denys var der da da vi ankom til Jerrys hus, og Trent på 20 kom ud af computerhulen og sagde goddag.
I New Zealand siger de "How are you?", men de forventer altså ikke at man begynder på ens lidelseshistorie. "My knee is hurting, and my elbow is not to good, and the sand flies have had a party on my legs". Nej, bare et stille "ok" eller "fine" er fint, uanset hvordan man har det.

Veronica, Jane, Lene og Mette.

Lille Logan ser lidt bekymret ud, men han er ellers en glad lille fætter.

Familiehygge, snik, snak, småplanlægning, engelskøvelser, sjov og endnu en rigtig seng at sove i. Børnene sov dog i camperen.
Nåe ja, vi var lige et smut op på Mt. Vicktoria, hvor vi kiggede ned på byen. Det var flot.

Jerry med ryggen til, Denys, Veronica, Jane, Lene, Mette og Søren.

Denys, Veronica og Jane.

På vej ned fortalte Denys noget om et sted hvor de havde optaget noget med "Den Sorte Rytter" i Ringenes Herre, men det var for mørkt. Der fik vi at vide, at han faktisk var nyuddannet Ringenes Herre guide, og kun havde haft 1 tur, så det blev hurtigt besluttet at han skulle have lov til at øve sig på os - Søren især - en af de kommende dage.

Kørsel : 124 km på 7 timer.

24. februar 2008