Dag 19 - Mandag den 19. februar
Rotorua

Efter noget snak frem og tilbage om hvad der skulle foregå, bestilte vi en aften sammen med Maorierne og kørte så til Rotorua for at se nærmere på jet-boat og polynesiske bade.
Det var vist kun mig der ville en tur med jet-boat til Mauri-øen i søen, så det blev polynesiske bade. 36, 38, 40 og 42 grader varmt vand - udendørs. Det var noget de gamle knæ havde rigtig godt af.
Hjem og slappe af, og kl. 16:00 blev vi hentet af en maori i bus, som kørte os til Maori-huset i Rotorua.
Her var der, udover lidt kontant afregning, diverse info om Maorierne og deres historie.
De er oprindeligt kommet fra asien. Derfra har de bredt sig mod syd og øst, og kom til Hawaii.
Legenderne siger at der derfra var en ekspedition der roede ud i kano og kom til New Zealand. De roede tilbage og aflagde rapport, men der gik et par generationer inden der var nogen der drog af.
De landede på Cook Islands og blev der et par generationer, inden der igen var nogen der drog videre - vistnok i 4 kanoer.
De kom til New Zealand - Aotearoa - "Landet under den lange hvide sky" - og bosatte sig der for omkring 1.000 år siden.
Der var nu 5 busser der skulle køre til maorilandsbyen en 10-15 km syd for Rotorua. Det blev lavet til kanotur, sådan forstået, at bussen var en kano. Der blev padlet og vores "kano" hed Weka. På maori hedder kano Waka, så vores "stamme" hed så Waka Weka, og der blev spurgt efter en frivillig som skulle agere høvding.

Ungerne og Lene foran Waka Weka. Det er chaufføren der lige går forbi.

Chaufføren så en anelse ærgerlig ud, da det var en amerikaner der meldte sig frivilligt.
De 5 høvdingen fra de 5 besøgende stammer kom gennem en velkomst ceremoni hvor nogle krigere dansede for os.

Først lidt intern maori hilsen de 5 besøgende høvdinge imellem.

De besøgendes overhøvding accepterer en gave fra maorierne (et blad).

Ups - var der nogen der lagde mærke til figuren ovre til venstre.

Derefter var vi i landsbyen og så på værksteder hvor de lavede mad, våben, træ udskæringer og andet til landsbyen hørende.

Vi kom derefter ind i fælleshuset, hvor der ellers blev sunget, danset og fortalt historier.

Festen er ikke forbi før den tykke mand har sunget (han var god).

Så gik turen over til spisehuset, hvor der var hangi buffet. Hangi er måden maden bliver tilberedt på. Først varmes nogle lavasten op, og det er bedst med lavasten, da andre typer sten har det med at springe.
Når stenene er godt varme, lægges de i bunden af et hul i jorden, og så lægges maden ovenpå. I gamle dage var maden pakket ind i blade, men nu om dage var det i stålbeholdere. Først kødet, så kartofler, fisk og grønsager. Derefter blev det hele dækket med sække og så jord ovenpå. 4-5 timer efter var maden klar og dejlig mør.

Her er et "madhul".

Vi fik lam, kylling, fisk med kartofler og grønsager, og det var ganske godt.
Der var pavlova til dessert og det var så det.
Der var lige tid til at gå i deres souvenirbutik og så var det ellers hjemad i vores "kano".
Der blev vi tvunget ud i noget fællessang landevis, hvor chauffæren nævnte et land og så skulle de synge en sang. Selv den enlige italiener sang en sang, men chaufføren glemte da heldigvis os.
En rigtig god dag.

Vejret : Godt.
Kørsel : Til Rotorua og tilbage - 10-15 km.

24. marts 2008