|
| | Dag 22 - Torsdag den 22. februar
Afgang Papamoa Beach - ankomst Auckland
Så var der afgang til Auckland.
Vi skulle forbi Matamata, hvor vi kunne komme ind og se Hobbiton (Hobbitrup) fra
Ringenes Herre. Der var diesel nok til Matamata og sandsynligvis også Auckland,
så det var helt fint.
Vi kom til Matamata hvor man skulle med en bus fra byen ud til stedet med guide
og det hele. Normalt skal filmselskaberne helt fjerne alt hvad der laves til
filmene, men i dette tilfælde kom der noget i vejen inden de var helt færdige,
og så fik ejeren lov til at beholde resten. Det har han så slået mønt på siden.
Men det lignede da helt sikkert Hobbitrup og guiden kunne fortælle en
masse. Og landskabet er jo flot uanset, selv om vi vadede rundt i fårehømmer.






Tilbage til Matamata, hvor vi fandt et sted at spise, og så gik turen videre.
Efter et stykke tid kom jeg pludselig i tanke om diesel.
GISP!!!! - den var helt nede på 0.
Nå, vi holder ind på den næste tank vi ser, men de næste 20 km var der ingen
tank, og så gik vi ellers i stå på vejen op af en lille bakke. Øv, øv, og 3 gange
øv.
Nå - der var en gård overfor, som også havde en rasteplads og salg af frugter,
så mon ikke der var nogen der kunne fortælle hvor næste tank var og hvordan man
kom derhen.
Det var en flink fætter, som skaffede lidt diesel fra traktortanken, og så kunne
vi køre igen. Flink mand, men det er de jo, dem der fra NZ.
Vi kørte ind på rastepladsen, og pakkede ned i taskerne, for det var Lene jo
alligevel gået i gang med, da vi havde set i øjnene at det ville tage længere
tid at skaffe diesel.
Da der var pakket, kørte vi 5 km længere hen til næste tank og fik fyldt helt
op.
Her fortalte tankpasseren at der havde været jordskælv i Auckland dagen før og
at lufthavnen havde været lukket, men at det var normalt igen nu. Det var også
kun et lille skælv der havde været.
Vi kørte til Auckland til supermarkedet ikke langt fra terminalen, hvor vi havde
aftalt at aflevere camperen.
En flink fyr, som mente at lidt polering og andre tryllekunster kunne klare den
sag, så jeg slap for yderligere tiltale.
Vi blev sat af ved afgangshallen og vi skulle udfylde papirer for at få lov til
at forlade NZ. Vi skulle også betale lufthavnsgebyr på 25$ pr. mand for at få lov til at
forlade landet. Et ret dårligt indtryk at forlade NZ med, som ellers har
efterladt et hav af positive indtryk.
Vejret : Fint.
Kørsel : 218 km på 9 timer.
16. marts 2007 |