Op • 1. div. A • 1. div. B
 

Stillingen i 1. div. A

Hold Kampe For Imod Point
Krolfklubben i Ødis Kroge 5 8 74 54 12
Agrarerne 3 8 70 58 9
Krolfklubben i Ødis Kroge 2 8 59 69 8
Agrarerne 2 8 62 66 7
ViGo'e 1 8 55 73 4

2 hold rykker ned

1/1 1. div. A

Der er lavet lidt om på de 2 KØK-hold, og det er spændende hvilken indflydelse det får på styrken. ViGo'e har også møbleret om på folkene, og heller ikke her kan man med sikkerhed sige om holdet er blevet bedre eller svagere end sidste år. Jeg tror ViGo'e må ned igen, men de 4 andre slår nok hinanden indbyrdes. KØK 2 er altid gode, men i år tror jeg mere på KØK 5 og Agrarerne 3.

4/7 Spændende pulje

KØK 5 har vundet alt og er uhyggeligt stærke, men ellers er det en spændende pulje. Der er kun 2 point fra 2. til 5. pladsen, så alt kan ske.
Man skal også lige være opmærksom på, at KØK 5 har spillet ene hjemmekampe, så de risikerer at gå helt i stå efter sommerferien.
For de resterende holds vedkommende, ser det bedst ud for KØK 2 og sværest ud for ViGo'e 1, men når holdene ligger så tæt, ved man aldrig hvad der sker.

5/9 KØK 5 og Agrarerne 3 i slutspil

KØK 5 vandt sikkert puljen, og sejren var allerede sikret inden sidste spilledag.
På sidste spilledag, hvor der var 3 kampe, kunne resten af holdene risikere at rykke ned og 3 af holdene kunne komme i slutspil.
Det blev Agrarerne 3 der fik andenpladsen, efter en fin slutspurt. Uafgjort i sidste kamp mod Agrarerne 2 var lige nøjagtig nok til at komme i slutspillet. Havde Agrarerne 3 i stedet tabt, var de rykket ud, så holdene ligger meget tæt i midten af rækken.
Agrarerne 2 blev sorteper sammen med ViGo'e 1 og de må ned og vende i 2. div.
Mestrene fra KØK 2 fik placeringen lige midt i det hele, og fik lige nøjagtig trukket halen til sig, så de undgik nedrykning. Holdets dårligste placering nogensinde og altså ingen chance for at vinde mesterskabet i DKU's første år, efter at have vundet 8 af de tidligere 11 sæsoner.

19/9 KØK 5 de første mestre under DKU

Det første slutspil om det danske mesterskab for hold under Dansk Krolf Union blev spillet på Knudepunktets bane i Vejen.
Knudepunktet er et ældrecenter der har en bane og nogle køller og kugler, som pensionisterne kan bruge når de har tid og lyst.
Vi fik lov til a benytte banen og centrets faciliteter uden problemer, og det var et dejligt sted med en god bane i mellemstørrelsen. Carsten og Per, som er de ansvarlige for 1. div., havde smidt nogle forhindringer i dagens anledning, men ellers blev banen brugt som den var.
Vejret var vi også heldige med. Dagen bød på regnbyger før og efter kampene, men ikke under, for der skinnede solen det meste af tiden.

DKK spillede først mod Agrarerne 3, og efter doublerne stod der 4-4. Damesinglerne snuppede DKK, så Agrarernes drenge skulle vinde deres 2 kampe. Men DKK er ikke sådan at bide skeer med, så de vandt også begge herresingler og dermed kampen med 12-4.
Kampen var mere lige end cifrene antyder. Den ene double og 2 singler vandt DKK med bare 1 enkelt lille slag.

Samtidigt spillede KØK 4 og KØK 5 mod hinanden i et meget lige og spændende opgør. KØK 5 lagde sig i spidsen med 3-1 efter mixdoublerne.
KØK 5's piger vandt deres double, bl. a. ved hjælp af Lottes superrunde på 24 slag. Det var simpelt hen dagens bedste runde. Drengene tabte derimod, så stillingen var nu 5-3.
I damesinglerne var der en sejr til hver, men her havde KØK 4 vundet 3-1 hvis kaptajnen bare havde bytte om på sine spillere. Så heldig var han ikke, så KØK 5 førte nu med 7-5.
I herresinglerne var der ret klare sejre, men igen 1 til hver side, så KØK 5 vandt med 9-7. Var kampen endt uafgjort, var KØK 5 alligevel kommet i finalen, da de var 5 slag bedre end KØK 4.

I kampen om 3. pladsen startede Agrarerne 3 som en racerbil i et dragster-løb, og KØK 4 startede som en Opel Kadet fra 78. Stillingen var 7-1 efter doublerne, og Agrarernes sejr var næsten i hus.
Sådan en dragster-bil kører ikke langt, så Kadetten gav ikke sådan op og halede stille og roligt ind. Damesinglerne gik begge til KØK 4, og så stod der 7-5.
I herresinglerne vandt KØK 4's Eigil med 1 slag over Jes, men Agrarernes Jørgen gik kampens bedste runde med 26 slag, dermed gik bronzemedaljerne til Agrarerne 3.


Nr. 3 - Agrarerne 3 : Frede Ericsen, Lis Neumann, Jes Neumann, Kis Wind, Arne Wind, Jørgen Kjær og Nora Kjær.


Nr. 4 - KØK 4 - Bagerst : Elise Frostholm, Blenda Schnegell, Kirsten Lund
Forrest : Thomas Lund, Knud Frostholm, Eigil Fabricius.

I finalen var det også uhyre spændende, som det sig hør og bør i finaler. Det var de 2 puljevindere der mødte hinanden, og bedre kan det jo heller ikke være.
DKK kom bedst fra start i mixerne. KØK 5's Inger gik finalens bedste runde på 26 slag, men det rakte kun til en enkelt pind.  3-1 til DKK.
I damedoublen var KØK 5's piger klart bedst, men herredoublen var meget lige. Den endte dog med sejr til KØK 5 med 1 enkelt slag, og så var KØK 5 foran med 5-3.
Den ene damesingle faldt ud til DKK's fordel, og i den anden udlignede DKK på sidste hul, så nu var stillingen 6-6 og herrerne måtte ud i nervepirrende kampe.


Henning og Willy i nærkamp.


Anders og Thomas holdt mere afstand.

Begge kampe endte med sejre til KØK 5's spillere med 2 slag, og så var de DKU's første historiske mestre nogensinde.
En velfortjent sejr, efter en sæson hvor holdet førte sin pulje fra start til slut. Det gik ikke ubesejret igennem turneringen, men var aldrig i fare for at miste førstepladsen.
I finalerunden blev modstanderne også besejret, så det er et helt igennem velfortjent mesterskab.


Nr. 2 - DKK : Anders Sørensen, Lis Hundebøll, Carlo Petersen, Lene Jensen, Gert Jensen, Karen Marie Thomsen og Henning Thomsen.


Vindere 2004 : Pernille Hansen, Jan Hansen, Thomas Fænø, Lotte Sørensen, Inger Christiansen og Willy Christiansen.

Turneringsplan 1. div. A

Dato

Dag

Kl.

Hjemme Ude Bemærk
16/5 Søndag 13:00 KØK 5 KØK 2 12-4
26/5 Onsdag 19:00 KØK 2 Agrarerne 2 12-4
6/6 Søndag 13:00 ViGo'e 1 KØK 2 14-2
10/6 Torsdag 19:00 Agrarerne 2 ViGo'e 1 10-6
    19:00 Agrarerne 3 KØK 2 6-10
16/6 Onsdag 19:00 KØK 5 Agrarerne 3 9-7
20/6 Søndag 13:00 KØK 5 ViGo'e 1 12-4
27/6 Søndag 13:00 ViGo'e 1 Agrarerne 3 3-13
28/6 Mandag 19:00 Agrarerne 3 Agrarerne 2 10-6
30/6 Onsdag 19:00 KØK 5 Agrarerne 2 9-7

Sommerferie

29/7 Torsdag 19:00 Agrarerne 3 ViGo'e 1 10-6
8/8 Søndag 13:00 ViGo'e 1 KØK 5 7-9
15/8 Søndag 10:00 Agrarerne 2 KØK 2 9-7
22/8 Søndag 10:00 Agrarerne 2 KØK 5 10-6
    14:00 KØK 2 KØK 5 4-12
29/8 Søndag 12:00 KØK 2 Agrarerne 3 11-5
2/9 Torsdag 18:00 ViGo'e 1 Agrarerne 2 9-7
5/9 Søndag 13:00 Agrarerne 3 KØK 5 11-5
    15:00 KØK 2 ViGo'e 1 10-6
    15:00 Agrarerne 2 Agrarerne 3 8-8

Slutspil

19/9 Søndag 13:00 KØK 5 KØK 4 9-7
    13:00 DKK Agrarerne 3 12-4
    15:00 KØK 5 DKK 10-6
    15:00 Agrarerne 3 KØK 4 9-7

2 hold rykker ned og 2 nye kommer op.

Absolut sidste spilledag er søndag den 5/9-2004


PLC 22-07-10