VM i Ry

Lørdag den 10. august var der individuelt krolf VM ved Ry Hallen med 375 deltagere.

VM i Ry var det 25. VM og deltagerantallet er nu på knap 400 spillere, hvor vi i 1989 startede med 26 spillere hjemme i min have. Af de oprindelige 26 deltagere var 5 stadig med, og det er da også meget godt, da nogle af dem er oppe i 80'erne.
Det var det 10. VM arrangeret af DKU og det 30. stævne DKU arrangerede, så der var 3 gange jubilæum.
Personligt er det mit 61. stævne i træk, men det er et noget skævt jubilæum. Da jeg ved alle 61 stævner har stået for resultaterne, skulle man tro jeg nu havde så meget erfaring at eventuelle fejl ville være i småtings afdelingen, men sådan var det altså ikke helt. "Erfaring er summen at ens fejltagelser", har en klog mand engang sagt, og jeg har nu høstet en hel del mere erfaring.
Jeg havde ændret en lille bitte ting i den ene ende af regnearkene, og så ikke at det faktisk havde rimeligt store konsekvenser i den anden ende.
Det første man lagde mærke til, var at dommerrunderne ikke var på de små sedler. Nuvel - det kunne vi leve med. Dommerne stod på kampsedlerne, så det gik jo nok alligevel.
Det næste var, at de dommere jeg havde fundet ikke nødvendigvis havde tid til at dømme, da de også skulle spille. Altså kunne de fundne dommere slet ikke bruges.
Det gav kaos, forvirring og forsinkelse fra starten, men Aksel og Tove ved dommerbordet klarede ærterne. Folket blev opfordret til at melde sig frivilligt til dommerrunder når de havde 40 min. ledig tid, og det virkede. Af og til blev dommere efterlyst, og vupti, så stod der nogle der gerne ville dømme. Jeg siger MANGE TAK, da det i bund og grund er min sørgelige røv i har reddet.


Axel Schollert, Them (Silkeborg) - fuldtids opråber.

Det gav selvfølgelig en del rod og kaos i starten, sammen med det faktum at 4 spillere fra TRIF havde fået motorstop undervejs til stævnet og blev så forsinkede, at de ikke nåede deres første kamp. Ærgerligt, men sådan går det engang imellem.

Vejret får jo altid et par ord med på vejen, og efter en hel sommer stort set uden vand, så kom der selvfølgelig noget når vi arrangerer krolfstævne. I mine øjne ikke noget særligt, men nok til at drille og få folk i regntøjet, men det varede ikke længe, og solen tittede da også frem i løbet af dagen. Temperaturen var ok, så det var faktisk en dejlig dag.


Ahhhh - sol på maven

En havde siddet i teltet i regntøj alt for længe og var blevet dårlig. Alarmklokkerne gik og mandens kone og samaritterne blev tilkaldt. De fik manden ud af regntøjet og givet ham noget ilt, og så blev han frisk igen, og kort efter var han ude at spille. Lige der var jeg ekstra glad for samaritterne, for vi andre havde nok ikke vidst hvad vi skulle gøre, og derfor ringet 112, hvorved stemningen havde været ødelagt resten af dagen.

Nu var stemningen faktisk som den skulle være, på trods af samaritter aktivitet, lidt regn og kuk i dommerne, og det hele gled lige så stille som det skulle. En overgang var vi foran tidsplanen - det har vi da vist aldrig prøvet før - men Aksel og Tove justerede det så det nogenlunde passede igen, så det gik som det skulle.
Banerne var anlagt på fodboldbaner og som sådan ikke særlig spændende. Nogle steder meget ujævne, så selv korte puts blev usikre, og visse steder i kanterne var der et par huller med lidt "spræl". En skrænt med et højereliggende plateau var også udnyttet så godt som muligt, selv om skrænten blev glat når det regnede.

Til sidst var der selvfølgelig spisning i hallen med wienerschnitzel, smørsauce, kartofler og ærter. Der var styr på det og 4 udleveringssteder, så det gik rimelig hurtigt og madet var som den skulle være.


Der var lodtrækning om sponsorpræmier til sidst. Her er det Sally der har fået en flaske vin.

Når man ser tilbage på stævnet som helhed, så synes jeg faktisk det var så godt som perfekt. Det eneste jeg kan klage over, er de ulykker jeg selv lavede, der hjalp I mig alle sammen. Ry Krolf og Villersø Krolfklub, som var sammen om dette arrangement, måtte knokle for sagen, men der er ikke en finger at sætte på hverken arbejde eller indsats. Stor tak og ros til klubberne og deres ledere.

Slagspil

1) Ingrid Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne) - 106 slag (-5,33).
2) Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne) - 106 slag (-5,17).
3) Anders Hundebøll, Fredericia (DKK) (-4,92)

Heraf kan man se at Ingrid og Jes har spillet på forskellige baner og at Ingrid spillede på baner der var en anelse vanskeligere end Jes. Derfor er hun vinderen.
Ellers skulle bedste runde have afgjort sagen, men så havde det også været Ingrid.


Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Ingrid Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne), Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne).

Bedste runder på de ulige banenumre gik Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne) og Jes Neumann, Haderslev (Agrarerne) med 22 slag.
På de lige banenumre var det Ingrid Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne) og Peter Rohleder, Skibby (Hornuglerne) med kun 20 slag.


Michael, Jes, Ingrid og Peter.

Kampspil

Efter de 4 indledende runder blev der talt point. Ved DM skulle der 74 point til for at komme videre - det hidtil højeste antal - og her ved VM skulle der "kun" 70 point til for at være sikker. 4 spillere med 68 point sneg sig også med, og her er det antal førstepladser-delte 1. pladser-2. pladser-delte..... osv der afgør sagen. Der var 5 der havde pointfordelingen 20-20-16-12 og så er det slagspillet der afgør hvem der skal med og ikke med. Men her stod nr. 36 og 37 også lige, hvorved det er bedste runde der tæller, og her gik Birthe en runde på 24 slag, der fik hende med som rosinen.

Her lidt om semifinalerne, set ud fra det jeg kan læse ud af kampsedlerne. Som skribent kan jeg ikke nå at se alle 6 semifinaler og få al dramatikken med - og da slet ikke når jeg selv spiller - men noget kan man gætte ud fra kampsedlerne.

Semifinale 1

Ingrid Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne), Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne), Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Johannes O. Nielsen, Vamdrup (KØK), Kaj Schulz, Vojens (Odin), Birthe Christensen, Gram (Slotsbyen).

Efter 3 huller var det selvfølgelig stadig tæt, selv om Johannes med 10 slag og Birthe med 9 slag var kommet bagud. Hans, Kaj og Ingrid havde 7, Michael 8.
Halvvejs var der ved at tegne sig et billede. Hans havde en hole-in-one på hul 5 og havde nu 12 slag. Forfølgerne var Ingrid, Michael og Kaj med 15, Johannes med 17 og Birthe med 19.
De næste 3 huller ændrede det billede som havde tegnet sig, idet Hans brugte en hel del slag her. Han kom op på 22 slag, mens Michael havde 3 gode huller og endte på 21 slag. Johannes havde også 3 gode huller og havde nu 24 slag sammen med Kaj, der var 25 til Ingrid og 26 til Birthe.
På de sidste 3 fik Hans hole-in-one på hul 11 og Johannes på hul 12, og selv om Hans brugte en 4'er på hul 12, vandt han knebent med 28 slag foran Michael der ligeledes brugte en 4'er på hul 12 med 29 slag. Johannes endte også på 29 slag, men havde brugt for mange slag i starten. Ingrid og Kaj sluttede på 32 slag og Birthe på 33.


Hans Johnsen

Semifinale 2

Per Schmidt, Lundsmark (Lundsmark), Carlo Mathiesen, Lunderskov (Lunderskov), Vinnie Sørensen, Ødis Bramdrup (Madholdet), Linda Reinhold, København (Vesterbro), Tove Larsen, Skydebjerg (Skydebjerg), Simon Simonsen, Kalundborg (Borrehøj).

Det startede meget lige med Per, Carlo, Vinnie på 7 slag og Linda og Tove på 8 og Simon på 9.
Efter 6 huller havde især Carlo været i uføre, og nu førte Per og Linda med 14 slag. Vinnie havde 15, Tove 16 og Carlo og Simon 18.
Linda fortsatte med 2'ere og var efter 9 huller på 21 slag mod Pers 22. Vinnie var på 23, Tove på 24, Simon på 25 og Carlo på 26 - som perler på en snor.
På de sidste 3 huller gik det lidt frem og tilbage. Først udlignede Per, så satte han 2 slag til og på sidste hul udlignede han igen Lindas føring til 30-30. Vinnie lå på lur, men endte på 31 slag, der var 32 til Simon, 34 til Tove og 35 til Carlo.
Så var der omkamp mellem Per og Linda, og her vandt Linda. For mig lidt overraskende, men sådan er krolf heldigvis.


Linda Reinhold

Semifinale 3

Tommy Pedersen, Vamdrup (Madholdet), Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Jørgen Kjær, Kelstrup (Agrarerne), Søren Lyngdal Christensen, Odense (SDU Krolf), Peter Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK), Finn Jørgensen, Mosegaarden (Win-Win).

Uha for en semifinale. De 5 første er alle tidligere DM eller VM vindere og Finn når såmænd nok i en finale engang. Ydermere endte far og søn også i samme pulje, hvilket vi egentlig ikke bryder os om, men vi overlever nu nok.
Efter 3 huller førte Jørgen og Finn med 7 slag, dervar 8 til Tommy og Peter, 9 til Anders og 10 til Søren.
Efter 6 huller var stillingen vendt på hovedet, da både Anders og Søren lavede hole-in-one. Nu førte Anders med 13 efterfulgt af Søren og Jørgen med 15. Der var 16 til Peter og 17 til Tommy og Finn. På hul 8 var Anders igen på krigsstien med endnu en hole-in-one, så efter hul 9 førte han med 17 slag. Alle andre var nu mere eller mindre håbløst bagud. Søren og Jørgen havde 22, Peter 23, Finn 24 og Tommy 25.Anders kørte selvfølgelig sejren sikkert i hus og endte på 26 slag. Søren var tættest på med 29 slag, så kom Jørgen med 31 og resten endte på 32 slag.


Det er Anders Hundebøll i sort.

Semifinale 4

Lene Henriksen, Ødis Kroge (KØK), Sten Andersen, Ødis (KØK), Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne), Hanne Majnz, Viuf (KØK), Niels Knudsen, Asperup (Baskerne), Freddy Dall, Ødis Bramdrup (Madholdet).

Selvfølgelig skulle mand og kone - Lene Rasmussen og Niels Knudsen - ende i samme semifinale. Det hænder jo af og til. Og 3 fra KØK til at blande sig i Baskernes interne strid.
Efter 3 huller førte Lene R. med 6 slag, Niels havde 7, Lene H. og Hanne 8, Sten 9 og Freddy 10.
Efter 6 huller kørte Lene R. stadig med 2'ere og havde 12, Hanne og Niels 14, Lene H. 17, Sten 18 og Freddy var helt hægtet af med 20 slag.
Efter 9 huller havde Lene R. 19, Niels 22, Lene H. og Hanne 23, Sten 25 og Freddy 28.
På de sidste 3 huller gik der kuk i det for Lene R. og hun brugte 9 slag på dem og endte på 28 slag. Niels brugte kun 6 slag og indhentede dermed Lene R. så de begge havde 28 slag. Hanne endte på 29, Lene H. på 30, Sten på 32 og Freddy på 36.
Så var der omkamp mellem Lene R. og Niels, som har fælles postadresse. Det er lige til skilsmisse, og især da Niels tillod sig at vinde omkampen, efter at Lene havde spillet fremragende på de første 10 huller. Jeg vil dog tro Niels allerede nu er tilgivet.


Niels Knudsen

Semifinale 5

Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne), Niels Peter Carstensen, Toftlund (Slotsbyen), Martin Nielsen, Gram (Slotsbyen), Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå), Bent Jørgensen, Ødis Bramdrup (Madholdet), Helmuth Westergaard, Gram (Slotsbyen).

Her ville skæbnen at 3 spillere fra Slotsbyen endte i samme pulje. En slags klubmesterskab.
Jes startede det hele med hole-in-one og Martin fulgte trop, så de 2 førte med 5 slag efter 3 huller. Der var 7 slag til Niels Peter, Bent og Helmuth og Alfred var sakket bagud med 9 slag.
Efter 6 huller var det meget lige med 12 slag til Jes og Martin, 13 til Niels Peter, Bent og Helmuth og 18 til Alfred.
På hul 9 fik Jes igen hole-in-one, så han nu førte med kun 16 slag på 9 huller. Bent havde 19, Martin og Helmuth 20,  Niels Peter 22 og Alfred 26 slag.
Jes slappede lidt af på de sidste huller, men havde så rigeligt råd til det og han endte med 24 slag på 12 huller. Nærmest var Martin, Bent og Helmuth alle med 28 slag, Niels Peter med 29 og Alfred med 33 slag.


Jes Neumann

Semifinale 6

Denn Phengsai, Asperup (Baskerne), Krista Hansen, Skodborg (Kongeå), Niels Kr. Lund, Toftlund (Tirslund), Mogens Christensen, Gram (Slotsbyen), Peter Jessen, Christiansfeld (Christiansfeld), Lisbeth Grave, Ødis (Madholdet).

Her blev der også startet med en hole-in-one. Det var Niels der bragte sig i front med 6 slag efter 3 huller. Krista havde også fået hole-in-one og havde også 6 slag. Der var 7 til Peter, 8 til Denn og 9 til Mogens og Lisbeth.
Da hul 6 var spillet, havde Niels lavet endnu en hole-in-one og førte klart med 10 slag. Peter havde 14, Krista og Denn 16 og Mogens og Lisbeth lå sidst med 17.
Nu blev det hele meget lige, bortset fra Niels der var suveræn med 17 slag på 9 huller. Lisbeth havde lavet hole-in-one og havde 21, Peter havde 22, Denn, Mogens og Krista 23.
På de sidste 3 huller var Niels ikke truet, selv om Mogens nu lavede hole-in-one. Niels vandt med 25 slag foran Mogens og Lisbeth med 29, Denn og Peter med 30 og 31 slag til Krista.


Niels Kr. Lund - en mand på vej frem

Finale

Niels Knudsen, Asperup (Baskerne), Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne), Niels Kr. Lund, Toftlund (Tirsund), Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Linda Reinholt, København (Vesterbro).

 


Erik J. Pedersen, Hårby dømte finalen.

Jes fik den bedste start med 7 slag på de første 3 huller. 8 til Linda og Anders, 9 til Niels K. og Niels L. og Hans kom rigtig skidt fra start med 10 slag.


Jes lidt i problemer, men ikke alvorligt.

For at komme med i spillet igen lavede Hans hole-in-one og 2 toere, men det lille trick kunne Niels K. også, så nu førte Niels K. og Jes med 13 slag, Hans havde 14, Anders 15, Linda 16 og Niels L. 17.

Efter hul 9 var der lagt op til et slag mellem Niels K. og Jes, efter Hans var røget ind en hel byge af slag. De havde henholdsvis 20 og 21 slag, efterfulgt af Anders med 23, Hans og Linda med 24 og 25 til Niels L.


Jes og Niels K.

På hul 10 fik Niels L. hole-in-one, men mere afgørende var det at Niels K. lavede en på hul 11. På dette tidspunkt havde han 22 slag, Jes havde 26 og resten 28 slag.
Sidste hul var fredeligt og Niels K. vandt sikkert med 25 slag foran Jes med 28. Herefter kom Hans, Anders og Niels L., der havde kæmpet sig tilbage efter at have ligget sidst stort set hele vejen til og med hul 9. Sidst blev i stedet Linda med 31 slag.


Niels sænker et put.

Nu var der så omkamp mellem de 2 meget erfarne Hans og Anders, samt den uerfarne Niels L.
På første omhul måtte Hans imidlertid strække våben, og på næste omhul var det Anders der kiksede, og så var det Niels L. der blev nummer 3.


Hans' kugle suser forbi hullet


Niels Kr. L putter til en bronze medalje.


Niels Knudsen, Asperup (Baskerne), Linda Reinhold, København (Vesterbro), Hans Johnsen, Vamdrup (KØK),
Anders Hundebøll, Fredericia (DKK), Niels Kr. Lund, Toftlund (Tirslund), Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne).

1) Niels Knudsen, Asperup (Baskerne) - 25 slag.
2) Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne) - 28 slag.
3) Niels Kr. Lund, Toftlund (Tirsund) - 30 slag - efter omkamp.
4) Anders Hundebøll, Fredericia (DKK) - 30 slag - efter omkamp.
5) Hans Johnsen, Vamdrup (KØK) - 30 slag - efter omkamp.
6) Linda Reinholt, København (Vesterbro) - 31 slag.

1. præmien var et gavekort på en uges ophold for 2 personer på Hotel Prinz Luitpold Bad i Sydtyskland plus 1.000 kr til rejsen.

Statistik og billeder

Bane 1: Gennemsnit 33,5 - bedste runde 23 slag gået af
Jens Gade, Skydebjerg (Skydebjerg).

Bane 2: Gennemsnit 30,4 - bedste runde 20 slag gået af
Ingrid Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne).

Bane 3: Gennemsnit 31,0 - bedste runde 24 slag gået af
Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne).
Tommy Pedersen, Vamdrup (Madholdet).

Bane 4: Gennemsnit 33,3 - bedste runde 25 slag gået af
Poul Knudsen, Fredericia (ViGo'e).

Bane 5: Gennemsnit 30,4 - bedste runde 22 slag gået af
Jes Neumann, Kelstrup (Agrarerne).

Bane 6: Gennemsnit 32,4 - bedste runde 24 slag gået af
Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå).

Bane 7: Gennemsnit 31, 8 - bedste runde 22 slag gået af
Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne).

Bane 8: Gennemsnit 31,3 - bedste runde 20 slag gået af
Peter Rohleder, Skibby (Hornuglerne).

Ulige baner: Gennemsnit 31,7.

Lige baner: Gennemsnit 31,8.

Her er et link til resultaterne sorteret på fornavn.

Det giver følgende World Cup stilling og denne verdensrangliste.

Flere billeder modtages gerne. Bare send dem elektronisk.

 

 


Jeg tror jeg kander billedet Kontrast

 

 


Formanden mens han stadig troede på han kunne vinde det hele.