Hovedturneringen 2011 - FYN 1. div.

FYN 1 B

 
 
 

1. div. FYN pulje A

Ligemeget hvilken pulje de regerende danske mestre stiller op i, så vil de være tårnhøje favoritter, og det gælder da også Baskerne 2.
De var i fuld kontrol året igennem, men ikke helt så suveræne som forventet. Ikke så meget fordi baskerne ikke fik mange point, for de satte kun 2 til i hele turneringen, men mere fordi Aktivisterne 6 også fik mange point og pressede Baskerne helt til sidste kamp. Det var lige netop Aktivisterne 6 der slog Baskerne i hjemmekampen, og havde de også vundet den sidste kamp ude mod Baskerne, var det dem der var gået videre, men Baskernes hjemmebane er nærmest et uindtageligt fort, så der var aldrig rigtig nogen der troede på den sensation.
Aktivisterne 9 og Hårby 3 havde en hård kamp om fritagelse for nedrykning. Aktivisterne vandt dog begge indbyrdes opgør, så de endte øverst og tager en sæson mere i 1. div, mens Hårby må tage turen ned i 2. div. sammen med Særslev 1.

1. div. FYN pulje B

En smule overraskende vandt oprykkerne Baskerne 3 denne pulje. Aktivisterne 1 var forhåndsfavoritter, men sådan skulle det altså ikke gå. Efter sommerferien var de ellers så små ved at sætte det hele over styr, men deres gode hjemmebane hjalp dem igennem.
Aktivisterne 1 har skiftet hjemmebane, og måske er det derfor de står og mangler et par point. Næste år har de vænnet sig til banen, og så kommer de igen.
Aktivisterne 4 var lige efter de 2 førende hold som de drillede, men det var ikke helt nok.
Solsikkerne 2 og Skydebjerg 1 var langt efter de 3 andre. Solsikkerne var oprykkere, så det var vel ikke så overraskende. Skydebjerg skiftede også hjemmebane i år, og det ser ud til at de også lige skal vænne sig til den. Det kommer de så til i 2. div.

Baskerne 2 vinder som ventet Region Fyn

DKU har modtaget en lille rapport fra Erik J. Pedersen, Hårby, som stod for arrangementet i Vester Aaby.

Vi mødte ind kl. 9:00 og det var jo som altid regnvejr når vi skal spille klolf i år. Det regnede hele tiden mens vi spillede. Da vi var færdig og skulle uddele diplomer skinnede solen.
Men det var som i så mange andre kampe, at vi måtte bevare spændingen til der skulle spilles single for herrene; men så faldt der også en afgørelse.
Der var godt humør hele vejen rundt. Samtidig er vi i DKU jo altid glade når vi kan låne baner til slutspil.I dag var det meget hårdt for banen, men den kommer sig nok igen.
 
1 Division Slutspil 011
 
Kampen endte 10-6 til Baskerne 2 over Baskerne 3 efter 2-2, 4-4 og 6-6. Baskerne 2 vandt til sidst de 2 herresingler og endte med den ventede sejr, men 3'erne havde stor ære af kampen.
 
1 Division Slutspil 012
Baskerne 3
Kate Jönson, John Petersen, Pia Hansen, Karen Hansen, Torben Søgaard, Kaj Sørensen.
 
1 Division Slutspil 013
Baskerne 2
Henning Albrechtsen, John Nielsen, Lene Rasmussen, Christina Rasmussen, Niels Knudsen.
 

Her er billeder fra alle slutspil. Følg dette link

Regionsmesterskab - FYN
18-09-2011 10:00

Mere krolf

Login

Log bare ind, det er ganske ufarligt. Det giver lidt mere adgang at være logget ind.
Har du ikke et brugernavn, så lav et med linket "Create an account".

God fornøjelse

Sponsorer

Klik på logo
Støt vores sponsorer,
de støtter os.