VM i Ødis - med finske gæster

VinMedMere

krolfbutikken

Audika

VM i krolf, foregik i Ødis lørdag den 21. august, og var en succes både arrangements mæssigt og vejr mæssigt.

Lad os tage vejret først. Sol, dog ikke skyfrit, men en dejlig temperatur hele dagen. Ikke for koldt, ikke for varmt - kort sagt, perfekt krolfvejr.

Arrangementet var uden spisning, så folk kunne smutte efterhånden som de blev elimineret, og det gjorde de også, men der var også en del der blev hængende for at se finalernerne, så det var ok.

Belært af sidste stævne, var der præmieoverrækkelse efter slagspillet, så vi var sikker på de 3 medaljetagere ikke var taget hjem endnu. Og Vin Med Meres præmie til nr. 100 blev ligeledes overrakt.

Sonja Møller, Vojens (Odin) var den heldige modtager af en flaske Gin med guldstøv i - en rigtig vinderflaske, sponseret af Vin Med Mere i Kolding.

IMG 5349
Formanden overrækker Gin til nr. 100, Sonja Møller

Banerne var en blandet landhandel. En var forholdsvis flad og hurtig, 2 var skæve og udfordrende og den 3. var også skæv og udfordrende, men med 3-4 huller der var særdeles udfordrende - ja faktisk for mange - direkte irriterende.
Derfor blev der brugt en del slag på nogle af banerne, men alligevel gik Ole Reeckmann 2 af banerne på 19 og 22 slag, på en dag hvor kuglen bare ville i hul så hurtigt som muligt.
Andre havde det så modsat - kuglen stak simpelthen af, som en hundehvalp der fik snoren af for første gang, og hvis kuglen ikke stak af, så kom der fjentlige kugler og lagde sig i vejen.
Det går op og ned i krolf - næste gang er det forhåbentlig andre der er heldige og uheldige.

Slagspil

"Med finske gæster" står der i overskriften, og det er ganske vist.
Reijo Leppänen og Pertti Juvonen klubben Linjala, der finde i nærheden af Jyväskylä 300 km nord for Helsinki, havde taget turen til Danmark for at spille Krolf, og de sagde, at der var en dejlig stemning og hvis det blev muligt, ville de komme igen.

IMG 5304
Pertti og Reijo - nåe, ja - og Egon

Krolf skal selvfølgelig sprede sig i Finland også, og Reijo sage at det gik strygende - nu havde de 39 medlemmer.
Reijo blev nr. 78 i slagspillet men Pertti havde det svært og endte som nr. 193 af de 194 deltagere, med samme antal slag som nr. 194, men med en bedre bedste runde.

Så vil jeg også lige nævne Nanna Lyngdal Christensen, Nysted (Nyserne), der i en alder af 93 spillede sig ind på en 118. plads - nr. 48 blandt kvinderne. Det har hun tænkt sig at gøre bedre næste år, siger hun.

IMG 5303

Damer

IMG 5360
Krista, Vinny og Anna.

1) Vinny Sørensen, Ødis Bramdrup (Madholdet) - 116 slag.
2) Krista Hansen, Skodborg (Kongeå) - 117 slag.
3) Anna Steensbeck, Tirslund - 118 slag.

Herrer

IMG 5373
Peter, Ole og Søren

1) Ole Reeckmann, Kolding (KØK) - 105 slag.
2) Peter Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK) - 107 slag.
3) Søren Lyngdal Christensen, Odense (Akademisk Kugleklub) - 113 slag - bedste runde 21.
4) Johannes O. Nielsen, Vamdrup (KØK) - 113 slag - bedste runde 25 slag.
5) Hans Johnsen, Vamdrup (KØK) - 113 slag - bedste runde 27 slag.

Kampspil

Der var lavet en speciel finalebane - lidt skæv, men det kunne klares med almindeligt hårdt arbejde. Den var træg, da der ikke var spillet - og gået - på området i løbet af dagen, og det var tydeligt spillerne lige skulle vænne sig til det.

Når man ikke kommer i semifinalerne, får man den placering man havde i slagspil, men inden for ens eget køn.
Altså fik den der blev nr. 37 af damernes slagspil placering 37 i kampspil. 

Her blev Reijo nr. 54 og Pertti nr. 102.

IMG 5430
Pertti og Reijo er pænest bagfra ;-)

Her vil jeg så nævne 90 årige Arne Wind, Haderslev (Agrarerne) der kæmpede sig i en semifinale. Det er jo rigtig flot af vores æresmedlem.

Damer

Semifinale 1

Vinny Sørensen, Ødis Bramdrup (Madholdet), Helle Jacobsen, Vamdrup (KØK), Hanne Bygvraa Bak, Børkop (ViGo'e), Annemarie Juhl, Haderslev (Agrarerne), Dorte Lyngdal Christensen, Bangsebro (Nyserne), Jytte Asmussen, Gram (Slotsbyen).

IMG 5404

Hanne startede bedst og var efter 6 huller forrest med 14 slag foran Helle med 15, Dorte og Jytte med 16, Annemarie med 17 og Vinny med 19.
Jytte spillede stabilt, resten af vejen, hvorimod der gik kuk i det for Dorte og det smuldrede for Hanne.
I sidste ende vandt Jytte med 30 slag foran Hanne med 31, Helle og Annemarie med 32, Vinny med 33 og Dorte med 36 slag. 

Semifinale 2

Krista Hansen, Skodborg (Kongeå), Dorte Haumann, Øster Lindet, Vivi Reeckmann, Kolding (KØK), Anne Lise Kudsk, Kastrup (Slotsbyen), Mette Pickering, Christiansfeld, Sonja Møller, Vojens (Odin).

IMG 5381

Her var der 4 der kom godt i gang, og 2 der hang lidt i bremserne efter 6 huller. Forrest var Dorte og Mette med 15 slag, efterfulgt af Krista og Sonja med 16. Vivi og Anne Lise havde 18 og 21 slag, så der skulle noget held til.
Det var så Dorte og Mette der var heldige at få hole-in-one, så disse 2 endte da også forrest. Mette havde ydermere spillet stabilt, så hun endte på 27 slag foran Dorte med 30, Krista med 31, Sonja med 32, vivi med 33 og Anne Lise med 37 slag.

Semifinale 3

Anna Steensbeck, Tirslund, Else Christiansen, Seest (SBK), Karen Marie Thomsen, Fredericia (DKK), Anna Damgaard Hundebøll, Tarm (Snigskytterne), Sussi Hundebøll, Fredericia (DKK), Kirsten Munk, Fredericia (DKK).

IMG 5424

Else fik hole-in-one på hul 4 og førte halvvejs med 14 slag. Herefter kom Sussi med 15, Anna S med 16, Karen Marie med 19 og Anna H og Kirsten med 20.

Semifinale 4

Anne-Marie Andersen, Bolderslev, Ingelise Jensen, Fredericia (DKK), Ruth Andersen, Vojens (Odin), Grethe Bjerre, Grenå (Villersø), Kirsten Dirks, Tirslund, Inga Antzack, Rødding.

IMG 5402

Ruth og Inga havde efter 6 huller 15 slag. Grethe og Kirsten havde 17 og der var 18 til Anne-Marie og Ingelise.
Så var der hole-in-one til først Grethe, så Inga og endelig til Anne-Marie og Ruth, hvilket endte op i at Ruth og Inga stod lige med hver 29 slag, foran Grethe med 31, Kirsten og Anne-Marie med 32 og Ingelise med 35 slag.
Så var der omkamp, hvilket Inga trak sig sejrrigt ud af.

Semifinale 5

Bente Grænse, Tilst (tst), Lene Fuglsig, Øster Lindet, Birte Erichsen, Stepping, Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne), Lis Bonde, Tirslund, Ruth Enemark, Rødding.

IMG 5380

Hole-in-one til Ruth på hul 3 bragte hende i spids halvvejs sammen med Bente på 13 slag. Der var 14 til Lene R, 16 til Lene F og 18 til Lis og Birte.
Bente gik bag af dansen, hvorimod Lene R spillede stabilt og overhalede Ruth på de sidste huller. 28 til Lene R, 29 til Ruth, 31 til Lene F, 33 til Bente og Lis og endelig 36 til Birte.

Semifinale 6

Jette Nielsen, Bevtoft, Jette Hinglev, Hårby, Else Koch Hansen, Skodborg (Kongeå), Anna-Marie Sørensen, Seest (SBK), Linda Rasmussen, Seest (SBK), Margit Pedersen, Gram (Slotsbyen).

IMG 5418

Else fik hole-in-one, men Jette N førte midtvejs med 13 slag foran Else med 15, Jette T med 16, Anna-Marie og Margit med 17 og Linda med 19.
Else halede 1 slag på hul 8, men herfra fulgtes Jette N og Else ad, hele tiden med Jette 1 foran. Jette N vandt med 30 slag foran Else med 31, Jette T og Margit 33 og Anna-Marie med 34. Linda var startet skidt, og man skulle tro det ikke kunne blive værre. Det kunne det, så slutresultatet blev 40 slag.

Finale

Jytte Asmussen, Gram (Slotsbyen), Mette Pickering, Christiansfeld, Sussi Hundebøll, Fredericia (DKK), Inga Antzack, Rødding, Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne), Jette Nielsen, Bevtoft.

IMG 5474

Jette røg ind i en stime 2'ere med en enkelt smutter, hvilket gav 13 slag på 6 huller og en føring. Herefter var det Sussi og Inga med 15, mette og Lene med 16 og Jytte var kommet skidt i gang med 19. Og vi har lært at det kan godt blive værre.
Alle brugte flere slag på de sidste 6 huller, men slutresultatet blev at Jette vandt sikkert med 30 slag, foran Sussi med 32, Lene med 34, Inga og Mette med 35 og endelig Jytte med 40 slag.

IMG 5587
Sussi, Jette, Lene, Jytte, Mette Inga.

1) Jette Nielsen, Bevtoft - 30 slag.
2) Sussi Hundebøll, Fredericia (DKK) - 32 slag.
3) Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne) - 34 slag.
4) Inga Antzack, Rødding - 35 slag (omkamp).
5) Mette Pickering, Christiansfeld - 35 slag (omkamp).
6) Jytte Asmussen, Gram (slotsbyen) - 40 slag.

Herrer

Semifinale 1

Ole Reeckmann, Kolding (KØK), Bent Kudsk, Kastrup (Slotsbyen), Tage Pipenbring, Ødis bramdrup (Madholdet), Henning Thomsen, Fredericia (DKK), Egon Simonsen, Christiansfeld, Egon Poulsen, Sdr. Stenderup (KØK).

IMG 5439

Hole-in-one til Bent på hul 2 og Henning på hul 4 bragte disse 2 i front med 12 slag efter 6 huller. Tage havde 13, Egon P 16, Egon S og Ole 17.
Flere spillede stabil på de sidste 6 huller, men det gav en sejr til Bent på 24 slag, foran Tage og Henning med 26, Egon S med 30, Egon P med 33 og Ole med 34 slag.

Semifinale 2

Peter Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK), Børge Fisker, Vojens (Odin), Peter Knudsen, Kalundborg (Borrehøj), Jørgen Andersen, Ejby, Torben Knudsen, Vejlby (Baskerne), Niels Hammer, Villersø.

IMG 5396

Bedste start på de første 6 huller fik Børge med 15 slag. Der var 17 til Peter K, Jørgen og Torben, 18 til Peter C og 20 til Niels.
Niels fik hole-in-one på hul 7 og Peter K på hul 8 og Børge en 1'er på hul 10. Det bragte Børge ned på 27 foran Peter K med 28, Jørgen og Torben med 31, Niels med 32 og Peter C endte på 34.

Semifinale 3

Søren Lyngdal Christensen, Odense (Akademisk), Bent Jessen Christensen, Tilst (tst), Flemming Jensen, Hjarup (KØK), Gunner Søndergaard, Ødis Kroge (KØK), Nicolaj Lundberg Aaskoven, Odense (Akademisk), Peter Henningsen, Stepping.

IMG 5417

Efter 6 huller var Søren og Nicolaj foran med 15 slag, efterfulgt af Flemming og Gunner med 16, Peter og Bent med 17.
Søren kom 1 foran Nicolaj på hul 7 og holdt fast i denne spinkle føring de nste huller, men på de 2 sidste huller smuttede Nicolaj forbi og vandt med 30 slag mod Sørens 31, Flemming, Gunner og Peters 34 og endelig Bents 37.

Semifinale 4

Johannes O. Nielsen, Vamdrup (KØK), Mikael Christensen, Vamdrup (KØK), Niels O. Nielsen, Vamdrup (KØK), Gunnar Ibsen, Gram (Slotsbyen), Arne Wind, Haderslev (Agrarerne), Jørgen Beck Nielsen, Brenderup (Ejby).

IMG 5431

Hole-in-one til Mikael og Gunnar på hul 4 gav føring efter 6 huller til Mikael på 12 slag foran Gunnar med 13, Niels med 15, Arne med 17, Jørgen med 18 og Johannes med 19.
På de sidste 6 huller var det Johanns der fik en "holer" der sammen med en stribe 2'ere gav 29 slag. Gunnar havde dog 28, så han vandt denne semifinale. Nr. 3 blev Mikael og Niels med 30 og Arne og Jørgen fik 34.

Semifinale 5

Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Jacob Knudsen, Vejlby (Baskerne), Ivar Christensen, Nysted (Nyserne), Henning Ricksen, Øster Lindet, Anders Hundebølle, Fredericia (DKK), Lasse Frost Hansen, Fredericia (DKK).

IMG 5385

Ivar fik en 1'er på hul 1, og det er jo en god start. Han førte efter de første 6 huller med 1 slag foran Henning og Lasse med 15, Anders med 17 og Hans og Jacob havde 18.
På hul 10 fik Ivar endnu en 1'er, men da Lasse var gået over til ene 2'ere, var det Lasse der vandt med 27 slag foran Ivar med 29, Hans og Henning med 33 og Anders og Jacob med 34 slag.

Semifinale 6

Rudolf Antonisen, Vojens (Odin), Hans Peder Trans, Toftlund (Slotsbyen), Henrik Nielsen, Brændstrup (Slotsbyen), Hans Christian Juhl, Haderslev (Agrarerne), Casper Nørup Jensen, Sønderborg (Akademisk), Bent Sørensen, Tirslund.

IMG 5410

"Holer" til henrik på hul 6 gav en føring med 13 slag foran Hans Peder med 14, Hans Chr. med 15, Casper og Bent med 16 og 17 til Rudolf. 
På hul 11 var det Casper der fik hole-in-one, hvilket bragte ham lige med Henrik på andenpladsen med 30 slag. Hans Peder havde spillet stabilt og endte på 27 slag som vinder. Nr. 4 blev Bent med 31, derefeter Hans Chr. med 32 og Rudolf med 35 slag.

Finale

Bent Kudsk, Kastrup (Slotsbyen), Børge Fisker, Vojens (Odin), Nicolaj Lundberg Aaskoven, Odense (Akademisk), Gunnar Ibsen, Gram (Slotsbyen), Lasse Frost Hansen, Fredericia (DKK), Hans Peder Trans, Toftlund (Slotsbyen).

IMG 5477

Hole-in-one på hul 5 til Lasse, og så er man næsten automatisk med fremme efter 6 huller. Børger førte dog med 14 slag, tæt forfult af Lasse og Hans Peder med 15, Bent med 16, Gunnar med 17 og Nicolaj der slet ikke få det til at køre med 21 slag.
Hole-in-one på hul 11 og igen til Lasse, som nu var med helt fremme. Hans Peder blev dog hjulpet i hul af en klubkammerat, så efter flot spil - og lidt hjælp fra vennerne - på de sidste 6 huller, blev Hans Peder ny verdensmester i kampspil med 28 slag.
På de næste pladser kom Lasse med 29, Børge med 30, Bent med 32, Gunnar med 34 og Nicolaj med 38 slag.

IMG 5595
Lasse, Hans Peder, Børge, Bent, Gunnar og Nicolaj

1) Hans Peder Trans, Toftlund (Slotsbyen) - 28 slag.
2) Lasse Frost Hansen, Fredericia (DKK) - 29 slag.
3) Børge Fisker, Vojens (Odin) - 30 slag.
4) Bent Kudsk, Kastrup (Slotsbyen) - 32 slag.
5) Gunnar Ibsen, Gram (Slotsbyen) - 34 slag.
6) Nicolaj Lundberg Aaskoven, Odense (Akademisk Kugleklub) - 38 slag. 

Resultater, statistik og billeder

Her kommer lidt reklame for en app. jeg har lavet.

I den app. kan man følge stillingen i finalen, mens der spilles. Denne gang prøvede jeg at taste mens der blev spillet, og en 2-3 tilskuere fulgte stillingen. Og det virkede - systemet fik en kommunikationsfejl af og til, men intet alvorligt. Om det var dårligt mobilsignal eller noget andet, skal jeg lige have boret lidt i, men det faldt i hak af sig selv efter 30 sekunder.
Her efter stævnet, kan man faktisk gå ind og studere finalerne og semifinalerne, efterhånden som jeg får lagt dem ind.
App'en hedder "Krolf Champ" og kan findes i Google App Store eller her på siderne via dette link

Resultater : Kampspil, Slagspil, Alfabetisk

Bane 1: Gennemsnit 31,7

Ole Reeckmann, Kolding (KØK) - 19 slag (dagens bedste).

Bane 2: Gennemsnit 31,9

Ole Reeckmann, Kolding (KØK) - 22 slag.

Bane 3: Gennemsnit 35,5

Bent Jessen Christensen, Tilst (tst) - 25 slag.
Børge Fisker, Vojens (Odin) - 25 slag.

Bane 4: Gennemsnit 33,5

Rudolf Antonisen, Vojens (Odin) - 21 slag.