DKUs generalforsamling 2006 blav afholdt 8. marts i Ødis Hallens cafeteria.

Joan B. Rasmussen blev referent og Eriling Fjeldsted ordstyrer.

Der var de sædvanlige beretninger fra formand og udvalg, som jeg ikke vil komme nærmere ind på.

DKUs kasserer Henning Thomsen fremlagde regnskabet, som havde et underskud på ca. 11.000 kr.
Årsagen til det negative resultat skal ses i lyset af anskaffelse af ny trailer, underskud på pokalturneringen og underskusked på træf.
Regnskabet blev godkendt.

Henning Thomsen fremlagde også næste års budget, som skulle komme til at balancere med ca. 0, hvis elles det går som planlagt.

Næste års kontingent var næste punkt på dagsordenen, og det blev uændret med undtagelse af pokalturneringen.
Bestyrelsen har talt om dette, da der igen i år vil være et underskud på 2-2.500 kr. For at begrænse underskuddet, sættes deltagelsen op til 150 kr, lige som deltagelse i holdturneringen.
Der var forslag om at det skulle være 100 kr, men det blev stemt ned.

Så var der en enkelt vedtægtsændring.
§5 Medlemsforhold fik et stk. 5 tilføjet med ordlyden:
                   Enkeltpersoner kan være medlem af DKU uden stemmeret.
Årligt kontingent blev vedtaget til 50 kr.

Så kom vi til valg til bestyrelse, hvor Søren L. H. Christensen, Mjølner og Gerda Marcussen, Christiansfeld begge genopstillede, men det gjorde Marcus Juul, Lundsmark ikke.
Rikke L. Jensen, KØK, som er formand for stævneudvalget stillede op og det gjorde tidligere bestyrelsesmedlem Erling Fjeldsted, Odin også.
Kampvalg mellem de 4, så alle 24 stemmeberettigede skulle aflevere stemmesedler med 3 navne på.
Søren fik 24, Gerda 23, Erling 13 og Rikke 12 stemmer. Dermed var Søren, Gerda og Erling valgt.

Rikke blev så foreslået som suppleant, men her genopstillede Hans Jørgen Kahl, Øster Lindet og Svend-Aage Gräns, Slotsbyen også, så igen var der kampvalg. Der skulle op til 2 navne på stemmesedlerne.
Hans Jørgen fik 16, Svend-Aage 14 og Rikke 12 stemmer plus nogle blanke og ugyldige sedler.

I stævneudvalget trådte Kurt Juul, Lundsmark ud, og ind i stedet for kom så Erling Fjeldsted, Odin, som repræsentant for bestyrelsen.

Der var ene genvalg til alle andre poster i alle udvalg.

Her er et link til Joans referat gra generalforsamlingen med mange flere detaljer.