DKU har struktureret indendørs krolf, og vi har en serie træf i region Sydjylland.
Træf programmer
Oversigt over træf.
Tilmeldingsseddel til din klubs opslagstavle: Individuel træf.
Tilmelding.
Se Resultater her.
Sæsonens indendørs SuperTræffere.
Indendørs træf sæson 2025/2026
Lunderskov søndag den 19. okt. - Se resultater her.
Kolding lørdag den 1. nov. - max. 72 deltagere - Se resultater her.
Vojens lørdag den 29. nov. - max. 72 deltagere - Se resultater her.
Skodborg lørdag den 27. dec. - max. 60 deltagere - Se invitationen her.
Bevtoft søndag den 11. jan. - max. 72 deltagere - Se invitationen her.
Gram søndag den 1. febr. - max. 72 deltagere - Se invitationen her.
Andre planlagte træf
Hammelev lørdag den 21. febr. - max. 72 deltagere.
Strib lørdag den 1. marts - max. 72 deltagere.
Vojens søndag den 15. marts (Parkrolf) (ændret fra 14. marts).
Gram lørdag den 29. marts Supertræf (DM) Kvalificerede.
Alle træf starter kl. 13:00 med indskrivning fra kl. 12:20. Det er op til de forskellige klubber at arrangere spisning bagefter, som der var mange der var glade for sidste sæson, men det vil fremgå af invitationerne.
Dette er blot til information til de klubber som jeg kender, som vil deltage i træffene i 2025/26. Er der flere klubber som vil deltage hører jeg gerne fra jer.
På indendørsudvalgets vegne
Erling Fjeldsted, Odin
Rådhuscentret 6, 6500 Vojens
Tlf. 30 35 98 60
Specifikation af regler indendørs
Specifikation af standardregler
Udslag må generelt foregå indenfor 85 cm (en smule mere end en normal køllelængde) fra begge sider af hullet. Er der markeringer for startsted, skal disse respekteres.
Kuglen skal være helt nede i hullet. Ligger der 2 kugler over hullet, er der ikke nogen, som er i hul, og man skal vente til næste har skudt, så én af kuglerne falder ned.
Hvis kuglen bliver skudt ud af andre, skal den genplaceres, hvor den tidligere lå, og det koster ikke et slag.
Hvis man skyder kuglen tættere end 15 cm (1 køllehoved) på baneafgrænsning (mur, bande og lignende), så betragtes kuglen som ude og det koster 1 slag at flytte den ind på banen igen – op til 2 køllehoveders længde fra baneafgrænsningen, dvs. op til 30 cm fra baneafgrænsning. Når kuglen flyttes, skal den placeres mindst 1 m fra hullet og må ikke genere øvrige kugler.
Generelt om indendørs træf
Region Sydjylland er jo i virkeligheden er en sammenslutning af regionerne Sydvest, Sydøstjylland og Sønderjylland.
Region Storstrømmen inkl. det sydlige af region Midt- og Sydsjælland er så småt ved at starte op.
Nedenstående gælder foreløbig mest Sydjylland, men er man interesseret og bor i andre regioner, så skriv til DKU, så vi kan få et overblik over hvem der spiller indendørs og har interesse i at komme ud til andre.

Et indendørs træf vil typisk have max 72 deltagere, men det er den arrangerende klub der bestemmer antallet. Hvis man er arrangør, kan man være heldig at tjene lidt penge, men det bliver ikke nogen guldgrube – vi spiller kun for sjov.
DKU samler resultater og inviterer de bedste fra hvert stævne til supertræf/DM sidst på sæsonen. Der spilles rent slagspil og vi regner med 2 baner alle steder.
Turneringen er lidt op til den arrangerende klub, men der skal spilles minimum 1 runde på hver bane, men også gerne 2 runder på hver. Det fremgår selvfølgelig af invitationen.
Der er vedtaget 80 kr. pr deltager (100 kr. for ikke -DKU spillere) som standardpris, heraf skal der betales 12 kr. pr. deltager til DKU, som så refunderer/betaler hallejen, samt betaler omkostningerne ved SuperTræf/DM. Resten tilfalder klubben, som sørger for præmier, kaffe og kage til deltagerne samt alle øvrige udgifter.
Tilmelding og betaling fremgår af invitation.
Resultaterne indsendes til DKU med navn og klub, og så vil DKU ud fra pointsystemet invitere de 36 bedste damer og 36 bedste herrer til det landsdækkende supertræf/DM sidste på sæsonen. Deltagelse vil være gratis for spillerne. Den medarrangerende klub får 500 kr, og udgifter i øvrigt betales af DKU.
Revideret d. 15 september 2025
Se også disse instruktioner for indendørs krolf træf.
Her er en liste over vindere af indendørs SuperTræf igennem tiderne.



