Op • 1. div. A • 1. div. B
 

Stillingen - 1. div. A
Hold Kampe For Imod Point
DeKorative Krolfere 8 70 42 12
Krolfklubben i Ødis Kroge 2 8 59 37 12
Agrarerne 4 8 61 67 7
Krolfklubben i Ødis Kroge 1 8 51 81 6
Dragen 8 31 65 3

2 hold rykker ned

8/4 1. div. delt i 2 puljer

Divisionen blev udvidet med 5 hold og delt i 2 puljer. Det betød, at foruden Baskerne 1 og KØK 1 som i forvejen er rykket op, kommer nr. 2 og 3 fra sidste års to 2. div. også op. Det er Agrarerne 2 og 4 samt Dragen og Seest 1. Femte og sidste ekstra "oprykker" blev bedste hold af sidste års 2 nedrykkere - DKK.

25/5 DKK for fuld udblæsning

Dragen og KØK 1 har samme hjemmebane, da de begge spiller på Willys bane. Det er en bane DKK har været på flere gange, og de må have følt sig helt godt hjemme, for de vandt de 2 svære udekampe med 11-5.

I den ene kamp gik Thorhauge fra KØK 1 en runde på 27 slag, selv om han lige er kommet hjem fra sygehuset. og vel næppe helt 100% på toppen endnu. I den anden var der 4 mand (m/k) på 29 slag.

1/6 DKK ned på jorden igen

KØK 2 var i Fredericia og prøve DKK's nye hjemmebane, og set fra KØK'ernes synspunkt gik det vældig fint, for de vandt en lige kamp med 9-7. DKK startede ellers flot og var foran 4-0 og 5-3, men i damesinglerne vendte kampen. Pludselig var det 7-5 til KØK og herresinglerne skulle afgøre det hele. KØK's Peter benyttede lejligheden til at sætte ny banerekord med 28 slag i den ene, og så var sejren hjemme. 

12/6 KØK 1 vandt ude over Agrarerne 4

KØK 1 var lige en lille tand eller 2 bedre end Agrarerne 4. Selv om der totalt set kun var 8 slags forskel, vandt KØK 1 alligevel med 11-5, og så endda på udebane. Ole fra KØK var nede på 32 slag.

15/6 KØK 2 vandt igen ude

Dragen startede med at komme foran 3-1 hjemme mod mestrene KØK 2. Det var lige hvad der skulle til at vække KØK'erne, og det endte med sejr til KØK på 13-3. Bedste runder gik Inger og Peter med 28 slag, og de er fra KØK.

19/6 Agrarerne slog Dragen

Dragen var i Haderslev for at møde Agrarerne 4, og hjemmeholdet var for stærke. 13-3 til Agrarerne blev resultatet, og hjemmeholdets Hans Peter gik bedste runde på 29 slag.

22/6 KØK 2 vandt 2 

Søndag formiddag var Agrarerne 4 på besøg hos KØK 2, og hjemmeholdet vandt med 10-6. Bedste runde gik Peter fra KØK med 24 slag. 

Bagefter kom KØK 1 til et spændende lokalopgør. Efter flere meget lige kampe og stillingen 4-4, blev det hele afgjort i singlerne. Her vandt KØK 2 dem alle, med de 3 af dem kun med 1 slag, så det var faktisk lige selv om resultatet blev 12-4. Bedste runde gik etternes Thorhauge med 28 slag.

29/6 DKK slog Agrarerne

14-2 til DKK over Agrarerne 4 siger vist alt om den kamp. Bedste runder gik DKK'ernes Anders og Henning med 29 slag.

29/6 Uafgjort i lokalopgør

KØK 1 og Dragen mødtes, men da begge har hjemmebane i Willy's have, var det det med hjemmebanefordelen til at overse. Kampen endte da også 8-8 efter en ret lige kamp med stillinger som 2-2, 4-4 og 7-5 undervejs. Bedste runder gik KØK's Ole og Vivi med 29 slag.

14/8 Endnu en uafgjort

Kampen i bunden af denne pulje er intens, og det lykkedes Agrarerne 4 at få uafgjort i Ødis Kroge mod KØK 1. Lidt overraskende, da KØK 1 havde vundet den første kamp i Haderslev. Bedste runde gik Thorhauge fra KØK på 29 slag.

17/8 Banen ødelagde fornøjelsen

Den ekstremt tørre periode har svedet græsset af på Agrarernes baner, så de er blevet ret umulige at have med at gøre. Det er ens for alle spillere, men ret træls når man må opgive at komme i hul.
Nå - Agrarerne 4 vandt hjemme over DKK med 10-6, og bedste runde gik Agrarernes Annelene og Anna med hver 45 slag. Gentager - det var bedste runde på 45 slag. 

20/8 Svækkede Drager tabte

Dragen var både afbuds- og sygdomsramt, og det er hårdt for et hold på kun 4 spillere. Der blev gravet et par tidligere spillere frem, men Agrarerne 4 vandt kampen med 10-6. Holdene fulgtes ellers pænt ad via 2-2 og 4-4 til 6-6. Bedste runde gik Agrarernes Svend med 28 slag.

28/8 KØK slog KØK

Lokalopgøret mellem KØK 1 og KØK 2 endte med hjemmesejr til KØK 1. Alle doubler og damesingler endte med en sejr til hver side, men etternes herrer var bedre end toernes, så sejren kom sikkert i hus. KØK 2's Inger og 2 gange KØK 1's Ole var nede på 30 slag.

31/8 KØK vandt i Haderslev

Agrarerne 4 slås for livet i 1. div., men mod KØK 2 kiksede det. Efter 2-2 og en føring på 5-3, gik det galt i singlerne, hvor KØK kom stærkt igen og vandt 9-7. Bedste runde gik KØK's Peter med 32 slag.

31/8 Sejr til DKK

DKK sejrede sikkert hjemme mod KØK 1 med 11-5, selv om KØK's Britta og Vivi var nede på 31 slag, sammen med DKK's Henning.

4/9 Endnu en sejr til DKK

Dragen var i Fredericia for at møde DKK, og hjemmeholdet var for stor en mundfuld. DKK's sejr blev dog kun på 10-6, hvilket er et hæderligt nederlag på udebane. Karen Marie fra DKK satte ny banerekord med 27 slag.

7/9 Dragen sendte KØK ned

Dragen spillede sin bedste kamp mod KØK 1, og de vandt med hele 13-3 på hjemmebanen i Ødis kroge. KØK 1 har ellers samme hjemmebane, men det var dagen hvor Dragerne spillede godt, og så er de svære at have med at gøre. Bedste runde gik KØK's Vivi med 28 slag.

7/9 DKK vandt puljen

KØK 2 havde først besøg af det andet tophold DKK, og her vandt DKK med 9-7 efter en meget lige kamp. Så var de 2 hold lige indbyrdes, og scoren skulle til at tælle. KØK skulle nu vinde næste kamp med 13-3 for at holdene stod lige der. Bedste runde gik Inger fra KØK 2 med 24 slag.

Dragen kom ned til KØK 2, og KØK startede med at komme foran med 4-0. Det blev reduceret til 5-3 inden det blev 9-3. Nu skulle begge herresingler vindes, men Tim fra Dragen vandt sin single, og slutresultatet blev 11-5 til KØK, hvorved DKK vandt puljen. Bente fra KØK spillede sin første kamp i 2 år, og gik bedste runde på 27 slag.

14/9 KØK 2 vandt 1. div.

Søndag eftermiddag var der for første gang finalestævne i 1. div., og det blev en dejlig dag i Rødding, som var udpeget til neutral bane. Vejret var perfekt med sol og varme, og banen var vanskelig og drilsk, uden at være umulig, så runderne lød for det meste på nogen-og-tredieve slag.
Deltagere var nr. 1 og 2 i hver af de 2 puljer i 1. div., og det var DKK og KØK 2 fra pulje A og Agrarerne 2 og KØK 4 fra pulje B.
Puljevinderne spillede mod toerne fra den anden pulje, så det var altså DKK mod KØK 4 og Agrarerne 2 mod KØK 2.

DKK og KØK 4 gav hinanden en rigtig spændende kamp, som bølgede frem og tilbage. Først var DKK foran 3-1, så kom KØK foran 5-3 som blev til 7-5 føring til KØK. Herresinglerne blev så lige, som man kunne ønske sig. DKK's Anders vandt med et enkelt lille slag foran Thomas og da Henning og  Eigil spillede lige op, skulle der tælles slag. Her var der imidlertid ingen tvivl, da DKK var 14 slag bedre end KØK, så DKK kom i finalen.

I den anden kamp mellem Agrarerne 2 og KØK 2, var det lige så spændende. Begge mixdoubler endte uafgjort, doublerne gik til hver sin side og det gjorde damesinglerne også, så igen var det herresinglerne der var den berømte tunge på vægtskålen. Søren og Hans Christian spillede lige op, men KØK's Peter slog Frede, så kampen endte 9-7 til KØK 2.

Agrarerne 2 og KØK 4 skulle så spille om 3. og 4. pladsen, og igen bølgede kampen frem og tilbage og blev utrolig lige og spændende. Agrarerne lagde sig i spidsen med 3-1, som blev til 5-3 og 7-5, så herrerne endnu engang skulle afgøre det hele til sidst. Denne gang gik det bedre for KØK's herrer, og de vandt begge kampe, og dermed kampen med 9-7.


Nr. 3 i 1. div. - KØK 4
Elise Frostholm, Knud Frostholm, Eigil Fabricius, Blenda Schnegell, Thomas Lund og Kirsten Lund.


Nr. 4 i 1. div., men vinder af pulje B - Agrarerne 2
Hans Chr. Juhl, Annemarie Juhl, Frede Thuesen, Arpe Hansen og Anny Hansen.
Desuden har Vagn Andreasen, Ingrid og Jes Skau spillet på holdet. 

I finalen blev det uhyggelig spændende - en rigtig finale værdigt. DKK kom foran 3-1 i mixdoublerne, og da doublerne begge endte uafgjort, var stillingen så 5-3. Hos damerne var der en sejr til hvert hold, og så førte DKK 7-5. KØK's Peter spillede mod Anders i en kamp der bølgede lidt frem og tilbage, og det endte med at Peter indhentede Anders på sidste hul til uafgjort. Søren og Gert havde en mindre spændende kamp, for KØK's Søren vandt med 6 slag, så kampen endte uafgjort 8-8.
Så skulle der igen tælles slag, og så var det at KØK 2 vandt med 2 sølle slag.  I virkeligheden er det måske ikke de 2 slag der afgjorde det, men 1 enkelt slag i en af de mange tætte kampe. Flere kunne nemlig skifte resultat med 1 slag mere eller mindre til en af spillerne.


Vinder af 1. div. - KØK 2
Ib Svangren, Peter Christensen, Bente Gravesen med datteren Amalie, Mette Christensen, Tonny Gravesen, Søren Christensen med Julie foran, Lene Henriksen og Inger Christiansen.
Desuden har Nanna Christensen optrådt på holdet en enkelt gang.


Nr. 2 i 1. div.  - DKK
Carlo Petersen, Elly Petersen, Gert Jensen, Lene Jensen, Anders Sørensen, Lis Hundebøll, Karen Marie Thomsen og Henning Thomsen.

En stor tak til Erik og Anna Margrethe fra Rødding, som sørgede for baner, toilet, det gode vejr og ikke mindst de mange dommerrunder de blev sendt ud på. De var på banerne fra kl. 10:00 til 17:30, så det var en lang dag for dem med flere km i benene.

Turneringsplan 1. div. A

Dato

Dag

Kl.

Hjemme Ude Bemærk
25/5 Søndag 13:00 KØK 1 DKK

5-11

    15:00 Dragen DKK

5-11

1/6 Søndag 15:00 DKK KØK 2

7-9

12/6 Torsdag 19:00 Agrarerne 4 KØK 1

5-11

15/6 Søndag 13:00 Dragen  KØK 2

3-13

19/6 Torsdag 19:00 Agrarerne 4 Dragen

13-3

22/6 Søndag 10:30 KØK 2 Agrarerne 4

10-6

    13:00 KØK 2 KØK 1

12-4

29/6 Søndag 10:30 DKK Agrarerne 4

14-2

    13:00 KØK 1 Dragen

8-8

Sommerferie

14/8 Torsdag 19:00 KØK 1 Agrarerne 4

8-8

17/8 Søndag 13:30 Agrarerne 4 DKK

10-6

20/8 Onsdag 19:00 Dragen Agrarerne 4

6-10

28/8 Torsdag 19:00 KØK 1 KØK 2

10-6

31/8 Søndag 10:30 Agrarerne 4 KØK 2 7-9
    13:00 DKK KØK 1 11-5
4/9 Torsdag 18:00 DKK Dragen 10-6
7/9 Søndag 13:00 KØK 2 DKK 7-9
    13:00 Dragen  KØK 1 13-3
    15:00 KØK 2 Dragen 11-5

Slutspil

14/9 Søndag 13:00 DKK KØK 4 8-8
    13:00 Agrarerne 2 KØK 2 7-9
    15:00 DKK KØK 2 8-8
    15:00 KØK 4 Agrarerne 2 9-7

2 hold rykker ned og 2 nye kommer op.

Absolut sidste spilledag er søndag den 7/9-2003


PLC 22-07-10