Op • VM i 89 • VM i 90 • VM i 91 • VM i 92 • VM i 93 • VM i 94 • VM'er i 95 • VM & DM'er i 96 • VM & DM'er i 97 • VM & DM'er i 98 • VM & DM'er i 99 • Stævner 2000 • Stævner 2001 • Stævner 2002 • Stævner 2003 • Stævner 2004 • Stævner 2005 • Stævner 2006 • Stævner 2007 • Stævner 2008 • Stævner 2009 • Stævner 2010
 

VM i 91

i Ødis Kroge hos Inger og Villy Christiansen (38 deltagere)

I 91 var vi så i Ødis Kroge igen, men denne gang på en meget vanskelig bane hos Inger og Villy. Vejret var smukt og varmt, banen kortklippet og trimmet. Det viste sig hurtigt, at banen blev meget vanskeligere, end den plejede at være. Da græsset blev trampet ned, blev den helt utrolig hurtig, og kuglerne ville ikke ligge stille på de skrå steder. Temmelig irriterende, og tidsplanen skred 1½ time, selvom hullerne blev lavet større, da vi var halvvejs.
Der var fin pressedækning, idet TV Syd kom og tog 100 m film, - og viste de 2.
Pga banens beskaffenhed, var det ikke nemt at vise god Krolf, men nævnes skal dog Carstens hole-in-one på det lange hul. Kuglen ramte først pinden til det forkerte hul, så ramte den fyrretræet for derefter at torpedere pinden til det rigtige hul, hoppe en halv m op i luften og direkte ned i hullet, - SÅDAN!.
Hullet bag vandværket var anset som værende næsten umuligt at lave hole-in-one på, så det talte minus 5, hvis man kunne lave det lille kunststykke. Så kom der selvfølgelig en heldig nybegynder og lavede det umulige. Det sker jo somme tider, den slags. Henrik Madsen, som havde stået for pragtskuddet, mente aldeles ikke, at det var held, så for at bevise sin påstand, lavede han da bare en til i næste kamp, - SÅDAN!.
Denne gang skulle der så kåres en verdensmester i slagspil. Det var den, der havde færrest slag i alt i de 4 kampe man skulle igennem. Det var selvfølgelig Henrik Krogh, Horsens der løb med pokalen, Det Gyldne Hul, efter at have brugt 128 slag. På andenpladsen kom Frits Henriksen, Nr. Åby (det var den 3. andenplads i slagspil) med 137 slag, og derefter Ole Christiansen, Ødis Kroge, med 142 slag.
Når man spillede godt, gik man banen rundt i 30 - 32 slag. Sådanne runder var der en del af, men dagens feberrunde gik Ulrik Sørensen, Strib, med 26 slag.
I kampspil var det næsten de samme adresser som året før, der kom i finalen, men det var den eneste genganger, der vandt, nemlig Henrik Krogh, Horsens. Han var blevet bedre end året før, hvor han jo altså også vandt, og så var banen lige noget for ham. Finalen blev vundet ganske suverænt foran Lene Henriksen, Ødis Kroge og Ole Christiansen, Ødis Kroge. De var ude i omkamp for at afgøre placeringen. Den 4. deltager var Arturs søn, René, så familien Holkenberg var igen i finalen. Hvor havnede Artur så? - I Røven af 4. Division, såmænd; men han brugte også 45 slag på et hul og 80 på én runde. Sådan kan Krolf altså også være. Finalen smuttede igen for Frits, da han tabte knebent til Henrik og Ole; og Peter C spillede skidt, da han mødte Ole og Lene. Lene måtte så repræsentere familien, og det gjorde hun jo på nydeligste vis.
Taberen af Røven af 4. Division blev denne gang Anni Knudsen, Svendstrup; og vi på redaktionen ønsker bedre held næste gang.
Afslutningsfesten huskes måske ikke så meget for, at Henrik Krogh fik overrakt både Den Gyldne Kugle og Det Gyldne Hul; men for at der var nogen, der havde købt, åbnet og drukket af nogle af præmierne. Næste gang er præmierne nok pakket ind.

Top 10
Nr. Kampspil Slagspil
1 Henrik Krogh
Horsens
Henrik Krogh
Horsens
2 Lene Henriksen
Ødis Kroge
Frits Henriksen
Nr. Åby
3 Ole Christiansen
Ødis Kroge
Ole Christiansen
Ødis Kroge
4 René Holkenberg
Nr. Åby
Inger Christiansen
Ødis Kroge
5 Peter Hansen
Odense
Peter Hansen
Odense
6 Frits Henriksen
Nr. Åby
Peter Christensen
Ødis Kroge
7 Jan Eliasen
Kolding
René Holkenberg
Nr. Åby
8 Villy Christiansen
Ødis Kroge
Lene Henriksen
Ødis Kroge
9 Nanna Christensen
Nysted
Villy Christiansen
Ødis Kroge
10 Carsten Wulff
Bangsebro
Nyk. F.
Jens Hauge Nielsen
Nr. Åby