| |
DM og VM'er i 99
Sponsorer
Delta Finansiering. Her kan du låne penge. Tel. : 75 50 74 99.
TAC A/S, Fredericia. Et softwarehus der
støtter krolfen.
Electric A/S.
Landsdækkende elektrikerfirma - stort og småt udføres.
Individuelt DM i
Nyborg den 29. maj 1999
På ovennævnte dato afholdtes det 4. DM i krolf.
Vi var i Nyborg på Strandvængets grønne arealer, og omgivelserne, vejret og stemningen
var bare helt i top.
Med sol og sommer, kombineret med udsigt til skov og bælt, og med
Storebæltsbroen i baggrunden, kunne det næsten ikke blive bedre.
Banen var ikke så lang, men det føltes sådan pga. noget meget stridt græs, der ikke
var særlig villig til at lade en kugle trille. Ydermere havde gartneren lovet at slå
græsset inden vi skulle spille, men han havde snydt oppe mellem træerne, og det var jo
lige der jeg havde planlagt en stribe huller.
Nogle af hullerne blev alligevel placeret mellem træerne på et skrånende areal med
langhåret græs, så det var vældig udfordrende.
Vi havde ingen tavlepasser, men vi havde forholdsvis god tid, da der kun var 34 spillere
at styre. Derfor passede Lene Henriksen, Lene K. Jensen og undertegnede tavlerne på
skift, alt efter hvem der nu havde tid og ikke skulle spille.
Da vi jo havde lidt ekstra tid, tog vi os en pause ved frokosttide, og det var der ingen
der havde noget i mod.
Vi kom i gang, og straks var der nogle overraskelser, som der jo skal være ved et sådan
arrangement.
Den regerende danmarksmester blev nr. 4 i sin indledende pulje med 36 slag, hvilket kun
gav adgang til placeringerne 21-34. Det endte med en 29. plads.
Verdensmesteren brugte også 36 slag, men havde været heldig i lodtrækningen, så det
var nok til en puljesejr.
Søren Christensen, fyldt 9 år dagen før, var noget bekymret over at skulle møde
Henning Thomsen og Jørn Juul, men alle 3 endte på 33 slag. Jørn fik 3. pladsen, men den
gav videre adgang, og både Jørn og Henning endte i finalen.
Foruden førnævnte kom også Bent S. Jacobsen, Margrethe Juul, Ib Svangren og Peter
Christensen i finalen.
Efter en lige kamp, hvor især Peter, Bent og Henning kæmpede hårdt om overmagten, endte
det med at Peter vandt med 30 slag foran Henning med 32, Bent med 34, Margrethe 37, Ib 38
og Jørn med 41 slag.
Peter og Henning lå ellers lige før sidste hul, og ved første øjekast så det ud til
at Henning lå bedst efter 1 slag. Han havde kun et par meter, men skulle skævt over et
brønddæksel.
Peter havde for 3. gang ramt træet der stod i vejen, men var kommet så meget fri at der
var frit udsyn til hullet. Et langt put der skulle lige over dækslet.
Og skæbnen ville, at Peter puttede over dæksel og det hele, og Henning missede det
svære put.
Ydermere kom der så nogen og lagde sig i vejen for Henning, så det endte med han var 2
slag bagud. Ubetydelig skulle man tro.
Finaledeltagerne med den afgående mester, Ove Poulsen, i baggrunden.
Finalisterne er fra venstre mod højre forrest : Jørn Juul (nr. 6) og Bent S. Jacobsen
(3).
Bagerst fra venstre : Margrethe Juul (4), Peter Christensen (1), Ib Svangren (5) og
Henning Thomsen (2).
I slagspil var det også Peter der vandt. Han brugte 126 slag på de 4
tællende runder. Derefter kom den regerende danmarksmester, Ove Poulsen, med 130 slag.
Han blev nr. 29 i kampspil, men hans 2 sidste runder på 28 og 29 slag var dagens bedste
voksenrunder.
Nr. 3 blev Henning Thomsen også med 130 slag. Oves 4. runde var bedre end Hennings, så
derfor blev Ove placeret højest (var der noget med et ubetydeligt ekstra slag til Henning
i finalen).
Nr. 4 i slagspil blev 9 årige Søren Christensen, som også undervejs satte banerekord
med 26 stolte slag. En runde hvor han sluttede med 2 hole-in-one.
Sidst, og dermed vinder af Det Gyldne hul, blev Karoline Lomholt. Hun opbevarer nu
denne lykkebringende pokal i 1 år, og vil aldrig sidenhen blive sidst ved et DM.
Bedste dame i kampspillet var jo Margrethe Juul, og hun var også bedst i slagspillet med
en 7. plads. Bedste damerunde gik Karen Marie Thomsen og Vivi Reeckmann med 31 slag.
Klik her for at se flere
billeder.
Top 10
Nr. |
Kampspil |
Slagspil |
1 |
Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK |
Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK |
2 |
Henning Thomsen
Fredericia
DKK |
Ove Poulsen
Ødis Bramdrup
KØK |
3 |
Bent S. Jacobsen
Fredericia
ViGo'e |
Henning Thomsen
Fredericia
DKK |
4 |
Margrethe Juul
Fredericia
ViGo'e |
Søren Christensen
Ødis Kroge
KØK |
5 |
Ib Svangren
Aller
KØK |
Orla Frederiksen
Ødis
ØK |
6 |
Jørn Juul
Fredericia
ViGo'e |
Niels Ole Thomsen
Fredericia
DKK |
7 |
Ole Reeckmann
Kolding |
Bent S. Jacobsen
Fredericia
ViGo'e |
8 |
Thorhauge Andersen
Ødis Kroge
KØK |
Margrethe Juul
Fredericia
ViGo'e |
9 |
Inger Christiansen
Ødis Kroge
KØK |
Lene Henriksen
Ødis Kroge
KØK |
10 |
Olav Petersen
Ødis
KØK |
Ove Jakobsen
Odense |
Sponsorer
Delta Finansiering. Her kan du låne penge. Tel. : 75 50 74 99.
TAC A/S, Fredericia. Et softwarehus der
støtter krolfen.
Electric A/S.
Landsdækkende elektrikerfirma - stort og småt udføres.
VM for mixed par
i Ødis
Den 12. juni var der VM for mixed par i Ødis, og da vejret endnu engang
var med os, havde vi som sædvanligt en rigtig hyggelig og fornøjelig dag.
Nogle havde meldt sig til, men kom ikke, andre kom selv om de ikke var meldt til og endnu
andre kom for sent, så alt var som det plejer at være.
Da der var optælling af spillere, var der for mange herrer.
Det klarede vi ved at give de 2 mest uøvede herrer lov til at stille op som dame. Dem der
turde være med i lodtrækningen blev lodtrukket, og med næsten en ½ times forsinkelse
kom vi i gang.
Nogle havde ikke lige helt fulgt med i lodtrækningen, så der var 2 par der spillede
sammen med en anden makker end de selv troede. Det gav lidt forvirring ved 2. rundes
begyndelse, men det blev selvfølgelig også klaret.
Da vi nåede finalen var det Inger og Willy Christiansen, Lene Henriksen og Henning Thomsen
samt Pia Hansen og Torben Søgård der var med, og det blev også rækkefølgen.
Inger og Willy vandt med 66 slag foran Lene og Henning med 67 slag og Pia og Torben med
68.
Finalen var lige så spændende som tallene antyder. Henning havde et uheld med en 6'er
på hul 11, som han stadig går og ærgrer sig over, men sådan er krolf jo nu engang
skruet sammen.
I slagspil vandt Lene og Henning dog, så der var da trøst at hente. De brugte 189 slag
tilsammen på de 3 runder, og havde undervejs bedste runde på kun 56 slag. Inger og Willy
brugte 196 slag på 2. pladsen og nr. 3 blev Inge og Bent S. Jacobsen med 198 slag.
På en 4. og 5. plads placerede Jacob og Olav Petersen sig. Bedstefar Olav er jo et kendt
ansigt i krolfverdnen, men det var 9-årige Jacobs første krolfstævne, så det var
ganske flot.
Top 10
Nr. |
Kampspil |
Slagspil |
1 |
Inger og Willy Christiansen, Ødis Kroge, KØK |
Lene Henriksen, Ødis Kroge, KØK
Henning Thomsen, Fredericia, DKK |
2 |
Lene Henriksen, Ødis Kroge, KØK
Henning Thomsen, Fredericia, DKK |
Inger og Willy Christiansen, Ødis Kroge, KØK |
3 |
Pia Hansen, Odense, Baskerne
Torben Søgård, Nr. Aaby, Baskerne |
Inge og Bent S. Jacobsen, Fredericia, ViGo'e |
4 |
Jacob Petersen, Ødis Kroge
Olav Petersen, Ødis, KØK |
Pia Hansen, Odense, Baskerne
Torben Søgård, Nr. Aaby, Baskerne |
5 |
Grethe Petersen, Ødis, KØK
Ib Svangren, Aller, KØK |
Jacob Petersen, Ødis Kroge
Olav Petersen, Ødis, KØK |
6 |
Inge og Bent S. Jacobsen, Fredericia, ViGo'e |
Grethe Petersen, Ødis, KØK
Ib Svangren, Aller, KØK |
7 |
Kirsten Andersen, Ødis Kroge, KØK
Orla Frederiksen, Ødis, ØK |
Kirsten Andersen, Ødis Kroge, KØK
Orla Frederiksen, Ødis, ØK |
8 |
Blenda Schnegell, Ødis, KØK
Eigil Fabricius, Ødis, KØK |
Helle Jacobsen, Vamdrup, KØK
Peter Christensen, Ødis Kroge, KØK |
9 |
Søren Christensen, Ødis Kroge, KØK
Frits Henriksen, Asperup, Baskerne |
Søren Christensen, Ødis Kroge, KØK
Frits Henriksen, Asperup, Baskerne |
10 |
Helle Jacobsen, Vamdrup, KØK
Peter Christensen, Ødis Kroge, KØK |
Blenda Schnegell, Ødis, KØK
Eigil Fabricius, Ødis, KØK |
Sponsorer
Delta Finansiering. Her kan du låne penge. Tel. : 75 50 74 99.
TAC A/S, Fredericia. Et softwarehus der
støtter krolfen.
A-post. Skal du have sendt noget,
så er det her du skal henvende dig.
Electric A/S.
Landsdækkende elektrikerfirma - stort og småt udføres.
Service A/S.
Landsdækkende servicefirma med speciale i bygninger og elektroteknisk udstyr.
IBM A/S. Har det hele inden for hard-
og software samt kurser og meget mere.
WM Data/BFC A/S. Har også det hele
inden for hard- og software samt kurser og meget mere.
ASCON. Her kan du få al den lyd du
kan ønske dig.
Flemming Højers Vinhandel. Hvidvine - fortrinsvis fra Italien og rødvine især fra
Frankrig. Tlf. 75 59 82 67.
Individuelt VM
på Løverodde, 31. juli
Endnu engang var vi heldige med vejret til et af vores krolfstævner.
Det var simpelt hen den dejligste sommerdag, og da banen på Løverodde ligger få meter
fra vandet, så kunne det næsten ikke være bedre.
Løverodde er i det hele taget et meget attraktivt sted, og parkeringspladsen, plus et
stykke op ad vejen på bakken, var proppet med krolf-, bade- og cafégæsternes biler.
Caféens chef Claus Yde gættede på 3000 til 3500 gæster på denne
lørdag, og der var ikke færre om søndagen, kan jeg hilse og sige. Jeg var nær aldrig
kommet derfra med campingvognen søndag eftermiddag.
Krolfbanen var ikke så lang og så ved første øjekast let ud, men den var ekstremt
hurtig med en masse ujævnheder og småbakker, så let var den ingenlunde, hvilket banens
beregnede par på 39 også vidner om.
Lene Henriksen, Lene Jensen og undertegnede passede tavlerne så godt vi kunne, samtidig
med vi også deltog i spilleriet. Det gik nogenlunde, og I den sidste ende havde vi kun
gået 20 min. over tiden. Der var som sædvanlig nogen der alligevel ikke kunne komme, og
der var såmænd også nogen der mente at en lokal squash kamp var vigtigere end et
verdensmesterskab, men det endte med at 73 gennemførte stævnet.
Kampene kom godt I gang, og der skete de overraskelser der nu engang sker ved et sådan
stævne. Nogle var heldige - andre uheldige, og banens beskaffenhed skulle nok sørge for
overraskelser til alle.
Tidligere finalister, som f. eks. spillets opfinder, Frits Henriksen, Gry Clausen, Artur
Holkenberg, Bent S. Jacobsen, Thorhauge Andersen, og Vivi Reeckmann måtte alle ned i de
nedre regioner sammen med den tidligere verdensmester Olav Petersen. Til gengæld smuttede
10 af de 21 debutanter op mellem de 40 bedste.
Og så til finalen. Den blev spændende, velspillet og dramatisk som kun de aller bedste
finaler bliver. En rigtig finale som folk senere vil huske - "Det var dengang da
....".
Fra venstre : Villy Frederiksen (4), Leif Frank (6), Elise Frostholm (5),
Ole P. Vogler (2), Lene Henriksen (mester) og Henning Thomsen (3).
I finalen var : Henning Thomsen, Fredericia, hans 7. VM eller DM finale og hidtil med tre
2. pladser, to 3. pladser og en 5. plads. Elise Frostholm, Ødis, var til sit første
stævne, men spillede sig alligevel i finalen. Ole P. Vogler, Fredericia - tidligere
Nielsen - var i finalen i 95. Villy Frederiksen, Ødis, som indtil nu kun har været med
ved nogle få stævner uden nævneværdige resultater. Leif Frank, Skærbæk (Fredericia),
som til gengæld har været meget aktiv siden 93 med en 7. plads som bedste resultat.
Endelig Lene Henriksen, Ødis Kroge, som var i sin 5. finale med en 1., to 2. og en 4.
plads i de foregående. Altså en blanding af nye og 'gamle' udi krolf.
Ole lagde hårdt ud med en hole-in-one på første hul, og Leif fik en på hul 2, men på
hul 4 havde Henning og Lene hentet Ole, og de 3 var 2 foran Leif. Elise og Villy var komme
skidt fra start og var 5 slag bagud.
På vej til hul 9 spillede Ole suverænt, og da 9'eren var færdigspillet havde han kun 21
slag. Henning havde 25 og kunne stadig hente det tabte med lidt held. Der skulle undere
til hvis Lene skulle hente og overhale Ole, da hun nu var oppe på 27 slag.
Elise, Leif og Villy var nu oppe på 31, 32 og 33 slag, og kunne ikke nå helt til tops.
Nu starter dramaet for alvor. På hul 10 lavede Henning hole-in-one, så han nu kun var 1
slag efter Ole. Lene var nu 5 slag efter, hvilket ikke er nemt at hente på 2 huller.
Lige da Lene skulle til at slå, braste plankeværket, som Jørn Juul og Vivi Reeckmann
sad på, sammen. Begge røg bagover og smækkede stængerne i vejret, til megen moro for
resten af tilskuerne. Heldigvis skete der ikke noget, selv om man kunne blive lidt nervøs
for gravide Vivi.
Hul 11 klarede Ole og Henning på 2 hver, men Lene lavede hole-in-one og var nu kun 3
efter Ole.
Henning skød først på hul 12, og lå godt til en 2'er, indtil Leif lagde sig ind foran.
Ole skulle bruge mindst 3 slag på at komme i, så Lene skulle nu 'bare' lave endnu en
hole-in-one for at få omkamp med Ole om titlen.
Det gjorde hun så!!!!
For at føje spot til skade, var Ole direkte uheldig med ikke at få en 3'er, så Lene
slap for omkampen. Ret fantastisk at hente 6 slag på de 2 sidste huller og en rigtig flot
og spændende finale.
Ole spillede omkamp med Henning, som Ole dog trods alt vandt.
Lene endte med 29 slag, Ole og Henning brugte 30, Villy 40 og Elise og Leif endte på 41.
Elise vandt omkampen om 5. pladsen.
Den Firkantede Kugle fik Laue Raben, Haderslev. Han var også debutant og havde hørt om
krolf første gang 14 dage forinden, men han ville ikke gå glip af et VM da muligheden
bød sig. Nu bringer Den Firkantede Kugle jo held, så Laue skal nok komme af med den til
næste år.
Bedste runder gik Jørn Juul og Olav Petersen med hver 27 slag, og Lenes 29 i finalen var
bedste damerunde.
I slagspil var det allerede inden finalen slået fast at Lene havde vundet den titel
også. Hun havde gået de 4 første runder på 130 slag, hvilket var 3 bedre end Villy og
Margrethe Juul, Fredericia. Villy fik 2. pladsen på bedste 5. runde.
Af andre flotte resultater vil jeg fremhæve debutanterne Elise og Henning Bloch, Ødis.
Elise fik som nævnt en 5. plads og Henning kom ind på en 9 plads i kampspil.
9 årige Jens Wulff, Nykøbing F. gik en flot runde på 32, og det gjorde 12 årige Rikke
Jensen, Vejlby også. Hun havde også en runde på 34.
12 årige Jacob Bloch, Ødis og Ib Svangren, Aller, lavede hole-in-one på hul 9, hvor det
ellers næsten var umuligt.
Verner Nielsen, Skive, lavede hole-in-one på hul 2 og 3, men var alligevel bagud til
Thorhauge Andersen, Ødis Kroge, som var startet med 3 af slagsen.
Så er det spisetid.
Claus Yde, fra Café Løverodde og medarrangør, havde grillet noget
oksekød med råstegte kartofler og fået lavet salat med flútes. Ganske aldeles
fremragende, og det er jo lidt uretfærdigt at al rosen går til mig når det nu er Claus
der har fortjent den.
Klik her for at se flere billeder.
Top 10
Nr. |
Kampspil |
Slagspil |
1 |
Lene Henriksen, Ødis Kroge, KØK |
Lene Henriksen, Ødis Kroge, KØK |
2 |
Ole P. Vogler, Fredericia, ViGo'e |
Villy Frederiksen, Ødis, ØK |
3 |
Henning Thomsen, Fredericia, DKK |
Margrethe Juul, Fredericia, ViGo'e |
4 |
Villy Frederiksen, Ødis, ØK |
Leif Frank, Skærbæk, ViGo'e |
5 |
Elise Frostholm, Ødis, KØK |
Henning Thomsen, Fredericia, DKK |
6 |
Leif Frank, Skærbæk, ViGo'e |
Jørn Juul, Fredericia, ViGo'e |
7 |
Nicolai Clausen, Otterup |
Olav Petersen, Ødis, KØK |
8 |
Ib Svangren, Aller, KØK |
Hanne Kristensen, Nyborg, Baskerne |
9 |
Henning Bloch, Ødis |
Elise Frostholm, Ødis, KØK |
10 |
Ole Reeckmann, Kolding |
Niels Ole Thomsen, Fredericia, DKK |
|