Op • 1. div. • 2. div. • 3. div.
 

Forord

Nr. 1 og 2 rykker op, nr. 5 rykker ned.

Stillingen - 2. div.
Hold Kampe For Imod Point
Krolfklubben i Ødis Kroge 5 8 79 49 13
Agrarerne 3 8 62 66 8
Baskerne 1 8 63 65 7
Krolfklubben i Ødis Kroge 1 8 54 74 6
Krolfklubben i Ødis Kroge 3 8 62 66 6

2 rykker op og 1 hold rykker ned.

20/5 Baskerne på togt

Baskerne var først i Haderslev for at møde nyoprykkede Agrarerne 3, og det blev sejr til Agrarerne på 10-6.
Agrarerne er stærke på hjemmebanen - som de fleste hold jo er. Sejren blev grundlagt allerede i herresinglerne, som bragte hjemmeholdet foran med 6-2. Siden fulgtes de 2 hold ad med sejre til hver side i doublerne.
Bedste runde gik hjemmeholdets Arne Wind med 33.

Siden tog Baskerne til Ødis Kroge, hvor de mødte ligeledes nyoprykkede KØK 5. Her gik det bedre, for det endte med en sejr på 11-5 til Baskerne efter en meget lige kamp. I 4 kampe kunne 1 slag mere eller mindre have ændret resultatet til noget bedre for KØK 5, men Baskerne havde heldet, dygtigheden og erfaringen, så sejren var egentlig aldrig i fare efter singlerne havde skaffet en 6-2 føring.
Bedste runde gik Baskernes Jan med 28 og 29 slag.

29/5 Lokalopgør i Ødis Kroge

KØK 3 tog i mod KØK 1, og det blev et lige opgør der endte med en 9-7 sejr til KØK 3. Begge hold er ændret i forhold til sidste år, så det var spændende at se om det havde afgørende betydning for holdenes styrke.
Umiddelbart ser det ud til begge hold skulle kunne klare sig i 2. div., men de andre hold vil jo også blande sig i den afgørelse, så det er for tidligt at spå om det.
Efter singlerne stod der 4-4, men så vandt KØK 3 begge doubler til en 8-4 føring. Så skulle der "bare" en enkelt lille pint i hus for at sikre sejren. Den kom da også, men KØK 1 gjorde modstand og reducerede til 7-9.
Bedste runde gik KØK 3's Bent J. med 27 slag.

5/6 Baskerne tog imod 2 KØK-hold

Først kom KØK 3 på besøg, og det blev en meget lige affære, som Baskerne trak sig sejrrigt ud af. Sejren blev på 9-7, og den blev først sikret i de sidste 2 mix'er, for KØK 3 fulgte med Baskerne indtil da.
Bedste runde på 34 gik Pia, Jan for Baskerne og 2 gange Olav for KØK.

Bagefter kom KØK 1, som inden mix'erne "kun" var bagud med 5-7. De 2 mix'er skulle altså vindes - hviket de også blev; men det var af Baskerne, så de vandt med 11-5. Fire af kampene tippede imidlertid over til Baskernes fordel med 1 enkelt slag, så kampen var meget mere lige end resultatet antyder.
Bedste runde gik denne gang Frits med kun 29 slag.

13/6 KØK 1 og 5 kom på tavlen

I endnu et af de mange lokalopgør i Ødis Kroge, vandt KØK 1 over KØK 3 med 10-6. Allerede efter singlerne førte KØK 1 med 8-0 og havde dermed sikret sig et point. KØK 3 gav ikke op og kæmpede sig op på 4-8, men Thorhauge og Britta sikrede sejren i den sidst mixdouble.
Der var ret klare afgørelser i de fleste kampe, bortset fra de 2 først damesingler der endte med KØK 1 sejr på en enkelt lille sølle slag.
Bedste runder gik Bent Jacobsen tæt forfulgt af konen Tove, begge fra KØK 3. Tove brugte 26 slag og Bent kun 25 på de 12 huller.

KØK 5 var på udebane i Haderslev mod Agrarerne 3, men det lod de sig ikke mærke med. KØK'erne gik frisk til sagen og førte 8-0 efter singlerne. Agrarerne hentede 3 pinde i doublerne, men KØK svarede igen i mix'erne, så slutfacit blev en lidt overraskende udesejr på 12-4.
Thomas gik en runde på 30 slag, og det er nu den nye banerekord.

20/6 KØK 5 vandt lokalopgør mod KØK 1

Det var ikke alene et lokalopgør mellem 2 KØK-hold, men det var 2 hold med samme hjemmebane der mødtes, så KØK 1 hjemmebanefordel var til at overse.
KØK 1 kom bedst fra start og førte 5-3 efter singlerne, men så tog KØK 5 for alvor fat, og de vandt resten af kampene til en sikker 11-5 sejr.
Det var en vigtig udesejr til KØK 5 i bestræbelserne på at rykke op. Det ser helt fornuftigt ud lige nu, men der er ingen nemme kampe i 2. div., så der er lang vej endnu.
Martin gik dagens bedste runde på 26 slag.

21/6 Agrarerne 3 slog KØK 3 i lige kamp

Agrarerne 3 tog imod KØK 3 en kølig aften i juni, og det blev en lige og spændende kamp. KØK kom foran med 5-3 efter singlerne og holdt afstanden efter doublerne med en lille 7-5 føring. I mixdoublerne var Agrarerne dog de bedste, og så vandt de 9-7.
3 singler og begge doubler kunne ændre resultat med 1 slag flere eller færre, så det var virkelig tæt. I mixerne var der dog ingen tvivl, så det var dagens bedste hold der vandt.
Jørgen Kjær fra Agrarerne satte ny banerekord med 29 slag.

27/6 KØK 5 på toppen

Efter en 11-5 hjemmesejr over Agrarerne 3, er KØK 5 nu helt i top. De lagde ellers ud med et hjemmenederlag, men siden er det gået strygende.
Martin viste igen, at han er i topform med 2 runder på 27 slag, hvilket Kis fra Agrarerne også præsterede 1 af.

5/8 KØK 5 på vej mod 1. div.

Efter hjemmesejre over både KØK 1 og 3 på 11-5, er KØK 5 nu godt på vej mod 1. div. Det kan stadig glippe, men så skal der ske underlige ting og sager i de sidste kampe.
I den første kamp gik Kirsten fra KØK 1 bedste runde på 27 slag, men i anden kamp gik KØK 3's Grethe og Tove på 26 slag. Det gjorde KØK 5's Thomas og Hans også.

12/8 KØK 5 næsten sikker på oprykning

Kun i den vildeste teori kan KØK 5 blive snydt for oprykning, men teoretisk set kan det stadig lade sig gøre. I lokalopgøret på udebane mod KØK 3, vandt KØK 5 nemlig endnu engang. 10-6 blev resultatet, i en kamp hvor KØK 3's Bent gik bedste runde på 25 slag.

19/8 Overraskende sejr til Agrarerne

Agrarerne tog til Baskerlandet og sejrede lidt overraskende med 9-7. Holdene fulgtes ad via 2-2, 4-4 og 6-6, men til sidst var Agrarerne de stærkeste.
Agrarerne befandt sig lige midt i rækken inden kampen. Et sted hvor de ikke anede om de skulle satse på oprykning eller bare på at komme fri af bunden. Nu ser det ud til de er fri af bunden, så hvorfor ikke satse på oprykning til 1. div.
Bedste runder gik Jørgen fra Agrarerne med 2 gange 31 slag.

22/8 Agrarerne tævede KØK 1

Der var bøllebank til KØK 1 da de kom til Haderslev. KØK'erne havde ikke det man kalder "en god dag", og da hjemmeholdet bestemt ikke havde en dårlig dag, så gjorde de det slemme ved KØK'erne. Slutfacit 16-0.
Bedste runde gik Nora Kjær på 29, hvilket var en tangering af banerekorden.

26/8 KØK 5 vandt 2. div.

Efter uafgjort 8-8 i Asperup mod Baskerne, er KØK 5 vinder af 2. div. Sidste år vandt de 3. div., så nu skal det blive spændende at se om succesen fortsætter.
Hvem der skal med op er endnu uafklaret, men Agrarerne 3 har de bedste kort på hånden. Baskerne skal have 2 point mere end Agrarerne i de 2 udekampe på sidste spilledag.
Bedste runde gik KØK 5's Lotte med 29 slag - kun 1 fra banerekorden.
På KØK 5 har følgende spillet : Lotte Sørensen, Pernille Kristensen, Helle Jacobsen, Martin Nielsen, Thomas Fænø, Hans Johnsen og kaptajnen Jan Kjærulff Hansen.

9/9 Agrarerne 3 rykker også op

Overskriften afslører hvem der rykkede op sammen med KØK 5, men den fortæller ikke meget om søndagens kampe. Agrarerne 3 og Baskerne 1 kæmpede om oprykningen ude mod KØK 1 og 3, som sloges for livet i 2. div.
Agrarerne startede mod KØK 3, men bundproppen havde en god dag, og vandt sikkert med 11-5, bl. a. ved hjælp af Olavs runde på 25 slag.
Samtidigt mødte Baskerne 1 KØK 1 oppe hos naboen, og her var det også hjemmeholdet der var de stærkeste, selv om Baskeren Torben gik en runde på 26 slag. 10-6 til KØK 1, og især Britta var stolt af sin runde på 28 slag.

Holdene byttede modstandere, men det hjalp ikke meget. Agrarerne 3 fik 'kun' 4 pinde mod et særdeles veloplagt KØK 1, so  altså fik 12 af slagsen. Her var det Agrarernes Arne der gik en superrunde på 25 slag.
Resultatet betød KØK 1 igen reddede livet i 2. div. Sidste år måtte de også vinde de 2 sidste kampe for at overleve, men dengang var det på udebane.
På samme tid kæmpede KØK 3 mod Baskerne 1, som kunne rykke op hvis de vandt. KØK 3 spillede for chancen for undgå nedrykning, men selv om KØK 3 vandt med 11-5, må de alligevel ned i 3. div. og vende.
Olav gik igen poå 25 slag.

9/9 Status på 2. div.

Op rykker de 2 nyoprykkede hold, KØK 5 og Agrarerne 3.
Ned må nedrykkerne fra sidste års 1. div. KØK 3 fordi KØK 1 var bedre indbyrdes.
Baskerne 1 og KØK 1 bliver i 2. div.

hkoek5.jpg (162571 bytes)

KØK 5’s puljevindere : Helle Jacobsen, Hans Johnsen, Martin Nielsen, Thomas Fænø, Pernille Kristensen og siddende foran Lotte Sørensen og kaptajn Jan K. Hansen

Turneringsplan for 2 div.

Dato

Dag

Kl.

Hjemme

Ude

Resultat/bemærk

20/5 Søndag 13:00 Agrarerne 3 Baskerne 1 10-6
    15:30 KØK 5 Baskerne 1 5-11
29/5 Tirsdag 19:00 KØK 3 KØK 1 9-7
5/6 Tirsdag 13:00 Baskerne 1 KØK 3 9-7
    15:00 Baskerne 1 KØK 1 11-5
13/6 Onsdag 19:00 KØK 1 KØK 3 10-6
    19:00 Agrarerne 3 KØK 5 4-12
20/6 Onsdag 19:00 KØK 1 KØK 5 5-11
21/6 Torsdag 19:00 Agrarerne 3 KØK 3 9-7
27/6 Onsdag 19:00 KØK 5 Agrarerne 3 11-5

Sommerferie

5/8 Søndag 13:00 KØK 5 KØK 1 11-5
    15:00 KØK 5 KØK 3 11-5
12/8 Søndag 13:00 KØK 3 KØK 5 6-10
19/8 Søndag 15:00 Baskerne 1 Agrarerne 3 7-9
22/8 Onsdag 19:00 Agrarerne 3 KØK 1 16-0
26/8 Søndag 13:00 Baskerne 1 KØK 5 8-8
9/9 Søndag 13:00 KØK 3 Agrarerne 3 11-5
    13:00 KØK 1 Baskerne 1 10-6
    15:00 KØK 1 Agrarerne 3 11-5
    15:00 KØK 3 Baskerne 1 12-4

PLC 22-07-10