Op • Stævneposten • Nyheder DM • Nyheder ParVM • Nyheder VM
 


DM i Vissenbjerg

Lørdag den 8. maj var der individuelt krolf DM ved Vissenbjerghallerne.
Vejret var ikke godt, men i dagene før havde det regnet, blæst og været umanerligt koldt. Denne lørdag var det næsten kun umanerligt koldt. Der kom lidt regn, men det var nu ikke noget at snakke om., men man frøs hele tiden på fingrene og der var ingen problemer med at holde det medbragte øl koldt.

Banerne var en blanding. 2 af den var korte, knoldede og nemme, og de 2 andre var også flade og nemme på ca. 8 huller, men så havde de 3-4 huller på en skråning. Nogle af disse huller gav MANGE slag og en del spillere løb ind i 10'ere. Det gjorde også at disse puljer kom langsommere igennem systemet end planlagt, så tiderne skred lige så stille, så det endte med vi var 45-50 min. forsinket.


Astmaen skulle også lige holdes i ave.

Da det var koldt og det regnede i Jylland, var der en del afbud. Vi endte med 281 spillere, selv om der var meldt 292 til, så der var lidt kaos i starten, hvor planer skulle tjekkes og eventuelt nye dommere findes.
Jeg nåede at rette det på computeren, men ikke på kampsedlerne, så der var af og til noget råberi efter folk der ikke var til stede.

Da de 4 indledende runder var spillet, blev der regnet lidt frem og tilbage, og de 36 heldige blev fundet. En enkelt var taget hjem, så nr. 37 kom med på afbud.
Så indløb der 4 protester, hvoraf de 3 kunne afvises, da det skyldes at folk havde overset at de delte placeringer med andre spillere.

Den sidste var til gengæld god nok. Pga. en fejl i mine regneark havde Vagn Hugger ikke fået de point der tilkom ham. Det gjaldt i øvrigt også andre, men de var ikke mellem de 36. Fejlen blev rettet og nye semifinaler lavet, og denne gang var der ingen protester.
Efter stævnet blev vi gjort opmærksomme på endnu en fejl. Hvis folk hedder 100% det samme - f. eks. Jørgen Kjær eller Birgit Hansen, går der kludder i totalerne, som leder efter tallene ved hjælp af navnet. Det er noget jeg nu er opmærksom på, og tager højde for fremover.
Denne fejl blev rettet efter stævnet, men heldigvis havde det ikke indflydelse på de første 36 spillere.


Svært at sige om det er kø ved WC eller bare varmestue.

Det var nu et ganske hyggeligt stævne, som krolfstævner jo er de fleste gange, bare man var klædt ordentligt på.
Bagefter var der spisning og præmieoverrækkelse i hallen.

Det var farseret flæskesteg med hvad der til hører, og der var lige tilpas mad. Der var i hvert fald ikke noget tilbage.

Stævneudvalgets formand, Mogens Christensen, takkede Dorthe Bloch for endnu en gang opråben, og Paul Bjørn sammen med en flok Aktivister for det gode arbejde.


Det ses vist på Dorthe at det var koldt.

Der skal da også lyde en stor tak til stævneudvalget, som styrede det hele sikkert igennem. Der er ikke en finger at sætte på deres indsats.


Stævneudvalg og Aktivister ved at pakke sammen.

Kampspil

Semifinale 1 (bane 2): Jes Neumann, Haderslev (Agrarerne), Kirsten Gothardsen, Rødding, Bent Orla Nielsen, Særslev, Peter Christensen, Ødis Kroge (KØK), Flemming Hansen, Gram (Fuglsang), Arne Wind, Haderslev (Agrarerne).
Allerede fra starten blev der ret stor forskel, da både Flemming og Arne lavede hole-in-one, samtidig med at Jes og Peter lavede 4'rere.
På hul 6 lavede Flemming en 4'er og kom på 14 slag, som var 2 efter Arne. Peter havde 15 og resten 16 slag.
Efter hul 8 havde alle 20 slag, undtagen Arne med 16, som med sikkert og fornuftigt spil gik rund på 26 slag. Herefter kom Jes og Kirsten med 29, Peter med 30, Bent med 31 og Flemming med 32 slag.


Arne Wind til venstre.

Semifinale 2 (bane 1): Lene Henriksen, Ødis Kroge (KØK), Denn Phengsai, Asperup (Baskerne), Egon Henningsen, Haderslev (Agrarerne), Jørgen Grau, Christiansfeld, Susanne Nielsen, Kolding (KØK), Hanne Christensen, Skydebjerg.
Denn lagde ud med hole-in-one, men på hul 4 og 5 svarede Lene igen med 2 af slagsen. Jørgen fik en på hul 6, men havde sat for meget til tidligere.
Nu havde Lene 9, Denn 11, Jørgen 14, Egon 15, og Susanne og Hanne 18.
Susanne fik en hole-in-one, men det nyttede ikke rigtig noget og Lene satte lynhurtigt de 2 slag til hun ellers førte med. Faktisk sluttede Denn og Egon med 2'ere og en enkelt 3'er, så Denn vandt med 24 slag foran Lene og Egon med 26, Jørgen med 29, Susanne med 31 og Hanne med 35 slag.


Denn Phengsai

Semifinale 3 (bane 2): Henning Sellebjerg, Skydebjerg, Anni Jørgensen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Ole Reeckmann, Kolding (Idylparken), Bent Jacobsen, Ødis (KØK), Kurt Andersen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Preben W. Jepsen, Rødding.
Preben kom skidt fra start, men hole-in-one på hul 3 rettede lidt op på det. Anni startede med 2'ere og resten lavede en gang blandede bolcher.
På hul 6 lavede Anni og Bent hole-in-one, og det bragte Anne i spidsen med kun 10 slag på 6 huller. Bent havde 13 slag lige som Kurt. Preben og Ole havde 14 og Henning 15.
Herfra kørte Anni den bare stille og roligt hjem og sluttede lige af med endnu en hole-in-one til kun 23 slag. Ole sluttede også med hole-in-one og endte med 26 slag, foran Preben med 28 og resten med 30 slag.


Anni Jørgensen.

Semifinale 4 (bane 1): Martin Nielsen, Gram (Fuglsang), Ole Klausen, Seest, Svend Larsen, Fjelstrup (Agrarerne), Vagn Hugger, Ødis Bramdrup (Madholdet), Peter Myrup, Glamsbjerg (Aktivisterne), Hans R. Kühne, Gram (Fuglsang).
Hans startede med hole-in-one og fik en igen på hul 6, og Ole fik også en på hul 6. Hans havde dermed 11, Ole 12, Svend 13,  Martin 14 og Vagn og Peter 15.
Ole kludrede men rettede lidt op på det igen med en hole-in-one på hul 9. Hans og især Svend spillede stabilt, så inden sidste hul havde hans 22, Svend 23, Ole 24, Martin 25 - alle med reelle vinderchancer. Vagn og Peter havde med 29 slag udspillet deres chancer.
På hul 12 brugte både Martin og Hans 4 slag, og da Svend fortsatte sit stabile spil og lavede sin 11. toer, vandt Svend med 25 slag, Hans og Ole havde 26, Martin 29, Vagn 32 og Peter 34 slag.


Svend Larsen.

Semifinale 5 (bane 2): Niels Breindahl, Favstrup (Hullet), Johanne Nielsen, Gram (Fuglsang), Michael Lolk Jensen, Købehavn (VeKK), Christina Rasmussen, Asperup (Baskerne), Henning Albrechtsen, Asperup (Baskerne), Lilian Rasmussen, Favstrup (Hullet).
Johanne startede med en 1'er og spillede ellers stabilt. Det gav en føring efter 6 huller med 12 slag til hende, 14 til Michael og Christina, 15 til Niels og Henning og endelig 17 til Lilian.
Johanne fortsatte de stabile spil og sluttede med 25 slag på førstepladsen. Lige efter med 26 slag kom Michael der kun brugte 1 slag på de sidste 2 huller, tæt forfulgt af Niels der med en hole-in-one på sidste hul bragte sig ned på 27 slag. Herefter kom Christina med 28 slag, Lilian med 30 og Henning med 31 slag.


Johanne Nielsen

Semifinale 6 (bane 1): Bent Pedersen, Nysted (Nyserne), Lene Jacobsen, Gesten (KØK), Søren L. Christensen, Ødis Kroge (KØK), Ejnar Madsen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Hans Johnsen, Vamdrup (KØK), Krista Andreasen, Seest (SIS).
Bent kom skidt fra start, men meldte sig tilbage i kampen med hole-in-one på hul 3. Flere viste meget stabilt spil og efter hul 6 havde Søren og Hans 12 slag, efter 6 2'ere hver. Ejnar og Krista havde 13, Bent 14 og endelig havde Lene 16 slag.
Nu begyndte der så at ske noget. Bent fik endnu en hole-in-one på hul 9, som bragte ham i spidsen med 18 slag. Ejnar og Hans havde 20, Krista 21, Søren 22 og Lene 24 slag.
Bent sluttede stabilt og vandt med 25 slag foran Ejnar med 26, Hans med 27, Søren med 29, Lene med 30 og Krista med 32 slag.


Bent Pedersen

Finale (bane 3): Arne Wind, Haderslev (Agrarerne), Denn Phengsai, Asperup (Baskerne), Anni Jørgensen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Svend Larsen, Fjelstrup (Agrarerne), Johanne Nielsen, Gram (Fuglsang), Bent Pedersen, Nysted (Nyserne).


Der var tilskuere på "lægterne".

Bane 3 startede med 3 grimme huller på nogle skråninger, og meget blev afgjort på disse huller.
Denn fik en fantastisk start med hole-in-one på første hul. Andet hul gjorde at 3 spillere blev hægtet af. Johanne og Bent fik 6 slag og Svend 7, hvilket giver et ret stort gok i nødden rent mentalt, ud over de mange slag på kampsedlen.
Stillingen efter 6 huller var den at Denn førte med 12 slag foran Arne og Anni med 15 og så de 3 der var hægtet af med Johanne og Bent på 18 og Svend på 19.


Denn, Arne, Johanne og Bent.

På de sidste 6 huller spillede Arne fremragende og på sidste hul udlignede han Denn's føring, så de begge endte på 27 slag. Anni var blevet hentet af Bent som fik hole-in-one på hul 8, men Bent satte det til igen på hul 12, så Anni fik 3. pladsen med 29 slag mod Bent's 30 slag. Johanne fik 33 og Svend var gået helt i sort og endte på 35 slag.
Da Denne og Arne var endt lige, skulle der omkamp til, og den vandt Denn med 2 slag mod Arnes 3, så Denn Phengsai - der stammer fra Thailand - blev dansk mester 2010.

1) Denn Phengsai, Asperup (Baskerne) - 27 slag.
2) Arne Wind, Haderslev (Agrarerne) - 27 slag.
3) Anni Jørgensen, Glamsbjerg (Aktivisterne) - 29 slag.
4) Bent Pedersen, Nysted (Nyserne) - 30 slag.
5) Johanne Nielsen, Gram (Fuglsang) - 33 slag.
6) Svend Larsen, Fjelstrup (Agrarerne) - 35 slag.


Arne Wind, Anni Jørgensen og Denn Phengsai


Johanne Nielsen, Bent Pedersen og Svend Larsen.

Slagspil

De 3 øverste har alle tidligere markeret sig, så der var ingen overraskelser her.

1) Jes Neumann, Haderslev (Agrarerne) - 100 slag.
2) Bent Pedersen, Nysted (Nyserne) - 104 slag.
3) Henning Sellebjerg, Skydebjerg - 106 slag.


Henning, Bent og Jes.


Jes Neumann

Bedste damer var Lene Jacobsen, Gesten (KØK) på en 6. plads, Anita Dam, Vamdrup på en 13. plads og Krista Andreasen, Seest (SIS) på en 19. plads.

Else Grau, Christiansfeld gik en fantastisk feberrunde på 21 slag på bane 2, hvilket selvfølgelig blev dagens bedste. 5 andre spillere - alle herrer - var nede på 22 slag.


Else Grau

Bedste runder

Bane 1:     Henning Albrechtsen, Asperup (Baskerne) - 22 slag.
                Erik Christensen, Hårby - 22 slag.
Gennemsnit : 29,5 slag

Bane 2:    Else Grau, Christiansfeld - 21 slag.
                Bent Jacobsen, Ødis (KØK) - 22 slag.
Gennemsnit : 29,9 slag.

Bane 3:    Martin Nielsen, Tiset (Fuglsang) - 24 slag.
Gennemsnit : 33,3 slag.

Bane 4:    Peter Stubkjær, Brørup - 22 slag.
                Bent Pedersen, Nysted (Nyserne) - 22 slag.
Gennemsnit : 35,1 slag.

Resultater

Denne liste er sorteret alfabetisk på fornavn.

Her er så World Cup listen og Verdensranglisten.

Presse og billeder

Her er et link til alle billeder i et lille show.

Link til en skrevet historie på TV2


PLC 26-02-11