|
Sponsorer
VM i Fredericia Lørdag den 26. juli løb det 15. individuelle VM i krolf af stablen. Der kom en hel del afbud dagen før stævnet, og et par stykker på selve dagen, så vi endte på 174 deltagere. En enkelt gik tidligt og nåede kun 2 runder og blev dermed diskvalificeret, så slutresultatet blev 173 spillere der gennemførte stævnet. Vejret var fint. Der kom en lille byge lige i starten, men det var faktisk ikke noget at snakke om, selv om vejrudsigten i dagene op til stævnet havde truet med mere regn. Nu blev det bare bedre og bedre som tiden gik, og med en temperatur på 20-22 grader var det nærmest perfekt. Først spillede vi slagspil. Alle fik 1 kamp på hver af de
4 baner i puljer á 3-5 spillere. De få puljer med 3 spillere skyldtes dem der
ikke dukkede op eller tog tidligt hjem. Slagspillet sluttede ca. 15:30.
Sidst - og dermed vinder af den lykkebringende "pokal" Den Firkantede Kugle - blev Karsten Ringholm, Nysted (Nyserne). Vi har ikke nogen ægte udlændinge, men Christian Bentzon
Guerriero fra Favstrup (Hullet) er født og opvokset i Portugal, men har i de
sidste par år boet i Danmark. Han blev bedste udlænding med en placering som
nr. 58. Den bedste runde blev gået af Hans Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne) på 26 slag. Bedste damerunde gik Birthe Bjørn, Glamsbjerg (Aktivisterne) med 29 slag. Hos børnene var det Mette Lyngdal Christensen, Ødis Kroge (KØK) med 2 runder på 33 slag og Anders Hansen, Nørre Aaby (Baskerne) med 36 slag, der var de bedste. Der var en enkelt lille fejl i indtastningen, som gjorde at en spiller hoppede ind på en placering i 50'erne, og dermed forskød resten en enkelt placering. Heldigvis var han ikke mellem de 36 bedste. Slagspillet var blevet lidt forsinket, så den store plan jeg havde lavet, hvor alle kom til at spille, blev droppet til fordel for den lille plan hvor kun de 36 bedste fra slagspillet kom til at spille kampspil. Resten af spillerne har fået samme placering i kampspil som de havde i slagspil. Dette udelukkende af hensyn til verdensranglisten. De 36 spillere blev fordelt i 6 puljer á 6 spillere, og så blev der spillet på alle banerne. Kun puljevinderen gik videre, så det var virkelig strenge krav.
Vinderne, og dermed finalisterne blev, Bent Ole Serup, Fredericia (ViGo'e) - men først efter omkamp med Alex Thomsen (Lunderskov) - Jørgen Kjær, Kelstrup (Agrarerne), Sten Andersen, Ødis (KØK), Anders Sørensen, Fredericia (DKK), Peter Christensen, Ødis Kroge (KØK) og endelig debutanten Poul Duch Rasmussen, Laven (Kølleklubben). Poul og Jørgen lagde sig i spidsen med et par slag eller
3, men det smuldrede på hul 6, og havde Jørgen, Poul og Anders alle 17 slag,
Peter 18, Sten 20 og var hægtet lidt af med Bent Ole 23 slag.
Andre havde også lidt problemer, så det
endte med at Peter nu stod på 30 slag, Jørgen, Sten, Anders, og Poul på 34 og
Bent Ole på 38 slag.
Nummer 2 blev Poul med 36 slag efter omkamp med Sten, som altså blev nr. 3. Nummer 4 med 37 slag blev Jørgen efter omkamp med Anders, og på 6. pladsen kom Bent Ole med 41 slag. Til sidst var der fællesspisning i teltet og præmieoverrækkelse, som foregik i den sædvanlige afslappede stemning. Glemte sagerUnder oprydningen fandt vi en hvid/blå Yonex jogging jakke og et par sportssko stor drengestørrelse i plasticpose. Ring til mig, hvis det er noget I savner.Her er resultaterne i Acrobat PDF format Her er resultaterne i Excel format - Jeg har opserveret nogle problemer med dette regneark. En stor tak til Carlo Petersen, Fredericia, for det arbejde han lagde i VM. Også en tak til hele DKK, som med stor iver og selvfølgelighed også knoklede for sagen. Og til FFFIF som lagde faciliteter til hele arrangementet.
Også en stor tak til Dorthe "så er det NU" Bloch, som styrede slagets gang hele dagen.
Endnu en side med billeder hvis du klikker her Og endnu engang flere billeder, men her kan du se et "SlideShow"
og ydermere købe billederne enkeltvis på papir. PLC 22-07-10 |