|
Her under nyhederne kommer der nyt fra krolfens verden. Der kommer lidt resultater fra holdturneringen og stævnerne, samt alt hvad jeg ellers kan få støvet op af oplysninger om krolf. Vil man mere i detaljer med resultater og stillinger i holdturneringen, må man dykke ned i de underliggende menuer. Diverse nyhederDe yngste nyheder står øverst - de ældste nederst Diverse klubmesterskaberMadholdet 2/12 Lunderskov fik pengeaf Per Bjerregaard, Lunderskov 22/11 DGII vinterens løb har jeg kommunikeret med DGI om krolf. De
vil til at forsøge at starte det op under ældreidræt, hvilket jeg ikke er
helt enig med dem i. Det er ganske rigtigt, at krolf godt kan spilles af ældre,
men det er da ikke et krav at man skal være mellem 60 og skindød for at kunne
spille krolf. 28/10 Bestyrelser i Vamdrup og LunderskovBestyrelserne i Vamdrup Krolf Klub og Lunderskov Krolfklub er nu faldet på plads. Vamdrup Krolf Klub Lunderskov Krolfklub 8/10 Krolf er blevet et hit i ChristiansfeldPå DGI's hjemmesider fandt jeg et fint lille "skriv" om Christiansfeld. Følg dette link for at læse det http://www.dgi.dk/soenderjylland/PDF/krolf.pdf (kræver Acrobat Reader). 7/10 Lunderskov Krolf Klub stiftetLunderskov har spillet med i turneringen i år, men det er først nu det bliver en rigtig forening med bestyrelse og det hele. Jeg tror det er godt at ustiftede "klubber" kan være med i vores turnering. Så er det så dejlig nemt at komme i gang. Klubben har fået en bestyrelse på 5 mand (m/k), men jeg ved endnu ikke hvem der blev formand. Det kommer så snart jeg ved det. Jeg ved dog at det IKKE er initiativtageren Svend Christiansen, som var formand for den ustiftede klub. 30/9 FærøerneJeg fik en bestilling på krolfudstyr fra Færøerne, så jeg har sendt 4 sæt ud i Atlanten. Endnu et frø sået langt fra stamtræet. Vi skal selvfølgelig have spredt krolf til hele kloden, og Færøerne er da et udmærket sted at starte – bare frøet nu kan spire og vokse sig stærk deroppe. 29/9 Vamdrup kommunemesterskabSøndag eftermiddag mødtes krolfklubberne Madholdet, Krolfklubben i Ødis
Kroge, Vamdrup Krolf Klub og et udvalgt hold fra Hjarup for at spille om
kommunemesterskabet i krolf på førstnævntes hjemmebane i Ødis Bramdrup. 16/9 Olav Petersen vandt World CupI World Cuppen tæller DM, VM for par, VM og spillernes resultater i
holdturneringen. Det giver nogle point, og når man lægger tallene fra 2002
sammen, er det spilleren der har scoret flest point der er vinder. Tillykke til
krolfsportens flittigste og ivrigste spiller - en ung mand på 77 år -
allestedsnærværende Olav Petersen fra KØK. Ingen har vel fortjent at vinde
World Cuppen mere end Olav. Tillykke!! Der er 353 krolfspillere der har deltaget i et stævne eller i holdturneringen i år. Det er 111 mere end sidste år. 15/9 Status på holdturneringenDe 32 hold har nu spillet 140 turneringskampe plus 6 pokal- og oprykningskampe, og her er så status på divisionerne : 1. div. : KØK 2 vandt foran KØK 4 og KØK 5. Ned må DKK og Agrarerne 3. 2. div. : KØK 1 vandt 2. div. og Baskerne 1 vandt den anden pulje - begge hold rykker op. KØK 1 vandt først efter målfoto i kamp med Agrarerne 2. ViGo'e 1, KØK 7, NÅK og ViGo'e 3 rykker ned. 3. div. : VKK 2, Agrarerne 1 og KØK 3 rykker op som vindere af hver sin pulje. VKK 2 vandt kampen om pokalen. De 3 toere KØK 6, ViGo'e 2 og Hullet har spillet om en ekstra ledig oprykningsplads, og her vandt Hullet, så de rykker også op. Der er måske ingen nedrykning fra 3. div., men da vi ikke ved hvor mange hold der dukker op næste år, er der risiko for, at vi laver en 4. div. og rykker de nederste hold i 3. div. ned. Hvor mange hold det drejer sig om, ved vi først når vi ved hvor mange hold vi er til næste år. Holdene der er i fare er de 3 hold der blev nr. 5 Fuglsang, Baskerne 2, Seest 2, samt de 2 seksere VKK 3 og Madholdet 2. Undervejs i holdturneringen fører jeg statistik på hvordan de enkelte spillere klarer sig i forhold til banernes par. Alle spillere får så lidt point til verdensranglisten i forhold til hvor godt de har spillet i løbet af sæsonen. Her er en lille tabel med de 10 bedste ud af de 303 der har spillet holdkrolf :
Den komplette liste kan du se her 14/9 VKK vandt pokalenDe 3 puljevindere i 3. div. spillede mod hinanden for at finde ud af hvem der
skulle have 3. div. pokal. Det foregik på firmasportens anlæg i Fredericia,
hvor der daglig spilles krolf på en permanent bane. 14/9 Hullet rykker også opDe 3 toere i 3. divisions puljer, ViGo'e 2, KØK 6 og Hullet, spillede
samtidig med kampen om pokalen på firmasportens område i Fredericia. 11/9 KHL og Agrarerne i VamdrupAf Peder Rostgaard Andersen, KHL 11/9 havde KHL’s seniorgruppe lejet Vamdrups baneanlæg og inviteret Agrarerne til krolfdyst. 45 medlemmer fra Haderslev modtog invitationen og værtsklubben stillede med 27 – altså i alt 72 deltagere, som alle nåede at gå alle 3 baner på ca. 2 timer med indlagt øl-vand pause og afsluttende med kaffe og uddeling af præmier (ca. 50 i alt). Hos damerne blev Anny Hansen og Kis Wind nr. 1 og 2 med 90 og 91 slag, og hos herrerne blev Jørgen KjærHans Fink Petersen nr. 1 og 2 med 87 og 89 slag. Oluf Helmersen blev bedste Kolding spiller med 90 slag. En dejlig eftermiddag i strålende sommervejr og tak til Vamdrupfolkene for hjælp ved afviklingen 7-8/9 Firmaidrætsfestival i KoldingFirmaidrætten i Danmark
havde festival i Kolding den 7. og 8. september. I Seest Idrætspark var der
omkring 1000 mennesker i gang med petanque, håndbold og fodbold, og så havde
jeg fået lov til at have en krolfbane åben også. Firmasporten var i det hele
taget velvilligt indstillet, selv om krolf kun er kendt som firmaidræt i
Fredericia. 2/9 Krolf i radioenTirsdag den 2/9 kom Kanal 94, som er en del af DR, forbi og optog nogle
minutter om krolf. Der er strejke hos DR, så det var en praktikant der kom, men
det gik vel an alligevel. 29/8 Krolf i SverigeDer er nu flere spor efter krolf i Sverige. På nedenstående side er der nogen der har hygget sig med krolf og grill i en by der hedder "Fru Alstad" i Sverige. Jeg har skrevet til dem for at høre mere om krolf. Det ender med at vi må ændre titlen på vores VM, da der åbenbart er flere andre spredte "organisationer" der spiller krolf. Her er linket så : http://w1.467.telia.com/~u46703731/grill102.htm
29/8 Nyserne på nettetVed et tilfælde fandt jeg et lille stykke med billeder om Nyserne ude på nettet. Følg dette link : http://www.nystedcity.dk/archives/krolf/krolf.html
23/8 Dragen fik indviet ny baneEn fredag aften stillede KØK 2 med et forstærket hold, bestående af Inger,
Willy, Ib, Lene og Peter, og at indvi Dragens kommende hjemmebane på Jomfruled
i nærheden af Hjerndrup. Det er i Christiansfeld kommune, hvis man ikke lige
ved hvor Hjerndrup befinder sig. 17/8 Hejnsvig på besøg i Ødis BramdrupEn lørdag eftermiddag kom Peterminde krolfklub fra Hejnsvig på besøg hos
Madholdet i Ødis Bramdrup. Der blev spillet 2 holdkampe - 1 på hver bane - og
det blev en hyggelig eftermiddag med en sejr til hvert hold. 10/8 KROLF ved Sommersjov i Bøgeskovaf Ulla Jensen, formand i ViGo'eLørdag d. 10/8 var der Sommersjov i Bøgeskov, og Vigo'e havde igen en bane med som aktivitet. Jeg har efterhånden fået lov til at placere min bane nogenlunde hvor det passer mig, så i stedet for at lægge den diskret ude ved den ene side, har jeg placeret den midt i det hele. Det giver godt nok lidt ulemper med, at folk vader hen over banen, men der er mange flere, der ser spillet og får lyst til at prøve det. Jeg har ikke lavet ret stor afstand imellem hullerne - det bør man ikke når banen er placeret, hvor der er mange mennesker - men det har også den fordel, at de, der prøver krolf for første gang, ikke synes, det er helt håbløst at komme igennem. Vejret var skønt, så der var mange mennesker på pladsen, og der var mange, der prøvede KROLF. David, Joan og Inga kom heldigvis og hjalp mig, og Harald der er servicemedarbejder på Bøgeskov Skole kom med 10 sæt ekstra Krolf-udstyr, som skolen havde investeret i først på året. Han havde bygget en flot vogn i træ, så det var let at transportere, da skolen ligger lige ved siden af pladsen. Den bedste runde blev gået af Sussie på 19 år. Hun gik på 21 slag. Sussie og hendes far er nogle af vores faste 'kunder' (vi tager ikke penge for at prøve spillet). De plejer gerne at konkurrere mod hinanden, og i år gik Sussie så godt, at hun også slog Harald, der ellers har vundet et par gange tidligere. Hans bedste runde var på 22, så han ærgrede sig vist lidt. Vi har vist også fået et par nye medlemmer. Et par fra Egeskov - Sonja og Jørn - mødte op til den førstkommende træning hos Vigo'e, og Sussie sagde også, at hun gerne ville med. 11/8 Flot stævne hos FuglsangFamilien Krab havde inviteret de klubber de er i pulje med
til stævne hos Fuglsang på Annemettes Bondegård. 5/8 Krolf i Hviding lige syd for RibeI JydskeVestkysten - www.jv.dk - har jeg fundet følgende : Nyt spil på privat bane Af Hans Jørgensen HVIDING: Champagnepropperne sprang, flagene var hejst og den røde snor blev på behørig vis klippet af borgmester Preben Rudiengaard (V), da en ny krolfbane ved Lundsmark blev taget i brug. Doris og Laurits Mortensen i lyse trøjer fik sig en dyst med Rigmor og Erling Hansen på den nyanlagte bane. foto: Uffe Bølling Det er Doris og Laurits Mortensen, Lundsmarksvej, der selv har anlagt banen, og her håber parret på, at der fremover hver torsdag aften vil komme mange for at deltage i spillet.Baggrunden for det usædvanlige initiativ er, at Doris og Laurits Mortensen selv de seneste to år har spillet krolf i klubben Fuglsang i Gram, og de er blevet så bidt af spillet, at de nu vil have deres egen bane, hvor alle andre også er velkomne. Rudiengaard roser Annette & Jørgen Krabb overrakte en hilsen fra Fuglsang, og så gik de 30 fremmødte ellers i gang med spillet på de to baner, Doris og Laurits Mortensen har anlagt i forlængelse af hinanden. -------------------------------------------------------------------------------- © JydskeVestkysten og bladets fotografer og journalister har ophavsretten til artikler og fotos. Det er tilladt at tage enkelte kopier på papir til privat brug.
25/7 FirmaidræsfestivalDansk Firmaidrætsforbund (DFIF) holder
festival ovennævnte dage, og jeg har fået en fod indenfor. 21/7 HejnsvigSøndag den 21. juli var jeg og 8 mand
(m/k) fra Madholdet inviteret til Hejnsvig for at få en sludder og et slag
krolf. 21/7 Vesløs i NordjyllandAf og til suser jeg lige ud på nettet og ser om der er
nogen der har skrevet noget om krolf, og pludselig en dag var der bid. Priserne er :
18/7 Fakse Idræt & FritidFakse Idræt & Fritid forsøger også at få gang i krolf. De havde "Panterdag", som er en dag med aktiviteter for seniorer og ældre, og her kunne man bl. a. spille krolf. I deres blad fandt jeg følgende som jeg synes var meget sjov : "Vi havde planlagt forskellige aktiviteter, bl. a. en 5 km tur, KROLF, et spil der minder om kroket, dart, motionscenter træning samt fælles kaffebord med kage og boller". Du finder FIF's hjemmesider her : http://www.fakseif.dk Og deres blad i PDF-format her : http://www.fakseif.dk/Blad/juli%202002.pdf (kræver Acrobat Reader) 23/6 VKK på charmeoffensivaf Mogens Dam, formand for VKKI forbindelse med et arrangement i den gamle grusgrav i Vamdrup var VKK på
charmeoffensiv. 2/6 Idylparken i Kolding har fået en krolfbaneAndelsboligforeningen Idylparken i Kolding fik sig en krolfbane og 9 sæt
udstyr en søndag formiddag. Området er fladt på de første 7 huller og noget
kuperet på de sidste 5. Da jeg lavede banen var græsset nok 14 dage højt, så
den var noget træg, men når nu de får trimmet det, bliver det en dejlig bane
der kan benyttes af hele Idylparken. 18/5 Åbent hus i Ødis Kroge en succesPinselørdag var en dejlig dag med strålende solskin og åbent hus hos
Krolfklubben i Ødis Kroge. 11/5 FynslundLørdag den 11. maj åbnede krolfbanen i Fynslund officielt. Jeg var ude for
at sælge lidt udstyr og prøve banen af, og den er vældig fin, omend lidt
ujævn visse steder. Det er jo ens for alle, og det jævner sig vel også med
tiden, hvis ellers der kommer nogen og spiller. 6/5 Åbent hus i Ødis KrogeLørdag den 18. maj fra kl. 14:00 til 17:00 holder Krolfklubben i Ødis Kroge
åbent hus på vores nye bane. Alle er velkomne til at stille op til en lille
uofficiel dyst. 6/5 UbbyI Ubby ved Kalundborg er der også nogen der spiller krolf. Det er noget
familie til Niels Knudsen, Baskerne, der er gået i gang. Foreløbig kun i
familiens skød og når lysten og vejret er til det, men sådan startede vi jo
også med krolf. 6/5 HejnsvigI Hejnsvig, som ikke ligger langt fra Billund, så de i efteråret Madholdet
i TV2. Det inspirerede dem til at gå i gang med krolf, og nu overvejer de at
lave en krolfklub. 6/5 GlamsbjergFor nogle år siden solgte jeg noget krolfudstyr til et ældrecenter i
Glamsbjerg på Fyn via Frits. De har så spillet af og til når lysten og ånden
kom over dem, samtidigt med at vejret var fint. Altså nogenlunde som mange af
os andre er startet. 6/5 SI Centret i Nr. Hostrup ved RødekroArne Wind, Agrarerne, har kontakter til SI Centret ved Rødekro, og de har nu
købt nogle krolfsæt. 19/4 TV TrekantenTV Trekanten er nok ikke verdens største TV-kanal med sine 2 medarbejde, men de kom forbi Vamdrup Krolf Klub en kold aprilaften og optog en rulle film. Mogens Dam, formand for VKK, og undertegnede blev interviewet, så nu går vi rundt og er spændte på hvad der kommer ud af det, og om der er nogen der overhovedet kan tage kanalen og også ser den. Grunden til at de overhovedet kontaktede Mogens var, at VKK havde fået den lokale journalist til at lave et lille notat om at krolftræningen startede op igen. En idé til andre formænd - specielt dem der gerne vil have flere medlemmer. 19/4 FynslundPeder Rostgaard Andersen, formand for KHL, planlægger at
lave en bane bag ved Fynslundhallen til Fynslund Idrætsforening (eller hedder
den Boldklub). 19/4 ChristiansfeldPeder Rostgaard Andersen har en kollega i KHL’s
bestyrelse ved navn H. C. Steffensen. H.C. går til seniorgymnastik i
Christiansfeld, og nu har han lokket dem til at spille krolf om sommeren. 14/4 E-mailMin e-mail adresse krolf<.a.>cheerful.com udgår, men til gengæld har jeg fået lagt www.krolf.dk ind i Tiscali’s webhotel, så nu kan man sende mail til f. eks. p<.a.>krolf.dk - faktisk er det ligegyldigt hvad der står foran <.a.>krolf.dk - jeg får det hele. Samtidig er mine krolf-sider flyttet, men det har ingen betydning for dem der finder siderne via www.krolf.dk De links der har stået i tidligere mails duer ikke mere, og hvis der er nogen der har lagt siderne op under ”favoritter”, skal disse lige rettes til. 14/4 FormandsmødePå formandsmødet, som blev afholdt søndag den 14. april
kl. 14:00 i Vamdruphallen, kom der ca. 20 personer, da indtil flere klubber
stillede med 2 repræsentanter. Ændring af regler hvert andet årJeg har fået lov til at skifte mellem ændring af
holdregler og ændring af generelle
regler hvert andet år. StandardhullerDer opstod en del snak om hullers størrelse. I reglerne stod der at hullerne skulle være min. 12 cm i diameter. Det er nu sat ned til 11 cm. KroketudstyrDette punkt gav anledning til temmelig megen diskussion. Dels køller og dels kugler. Det startede med kroketudstyr, men endte med udstyr i al almindelighed. Først kuglerne : I vores regler stod der : Kuglen skal være mellem 7 og 10 cm i diameter, og man kan vælge materiale, som man har lyst til. På den ene side var der nogen der mente at det skulle
være standardkugler – altså nylon som jeg sælger flest af. Det blev dog
modereret da der jo findes en del kugler af lettere eller tungere materialer i
omløb. De skulle jo også være tilladte. Kuglen skal være mellem 7,4 og 8,6 cm i diameter, og materialet skal være nylon, POM, PE, PVC eller Poly Propylen. Vægten skal dog være minimum 240 g. Dette dækker alle de kugler jeg sælger, og altså slut
med træ-kugler. Fra nu af sælger jeg kun kugler af nylon med en diameter på 8
cm. Og så til køllerne : Der var de samme 2 fraktioner med nogenlunde de samme holdninger, så her ændres reglen også. Den gamle regel var : Køllen er næsten valgfri i størrelse og materialer, men det er ikke tilladt at have nogen mekanik til at styre slagstyrke eller retning med, og køllehovedet må højest være 20 cm langt. Nu ændres det til : Køllen skal være af POM, PVC eller Nylon og skal være lavet i 1 stykke med parallelle slagflader, og hovedet skal være 15 cm langt (plus minus 2 mm). Skaftet er valgfrit, men det er ikke tilladt at have nogen mekanik til at styre slagstyrke eller retning med. Jeg er altså nødt til at komme med min private mening,
så folk ikke tror det er mig der prøver at tvinge folk til at spille med det
udstyr jeg tilfældigvis laver og sælger. Altså ville det være tilladt at spille med kroketkugler. Køllen mener jeg er ret ligegyldig. Om man spiller med en bøjet kæp, en træsko på stang, en forhammer eller en kroketkølle kan vel være lige meget. Det skal bare være noget med et defineret hoved og et skaft. Efter formandsmødet har jeg så læst en artikel i
Jyllandsposten om kroket. Der er 214 klubber med mere end 4000 medlemmer
organiseret under DGI. KøllekastI en enkelt kamp fløj køllerne lidt for tit rundt i luften, og det skal vi have stoppet. I reglerne står der : Straffeslag uddeles af dommeren efter behov. Al usportslig optræden kan straffes af dommeren med et antal straffeslag eller i værste fald udelukkelse. Det er altså op til dommeren at stoppe køllekast og anden
usportslig optræden. Det gøres bedst ved at give en advarsel og straffeslag
ved gentagelse. Kan spilleren stadig ikke opføre sig ordentligt, kan han (m/k)
blive diskvalificeret.
Anna Wulff (9 år), Nyserne, har tegnet dette uden at vide noget om emnerne på formandsmødet. Jeg tænker specielt på køllen oppe i højre hjørne. Anna
har også lavet denne tegning og Annas første regel må siges at være evig
gyldig. BanegodkendelseDet blev besluttet ikke at gøre noget. Ændring af bane og spille på anden hjemmebaneUdefrakommende faktorer kan gøre at man er nødt til at
ændre banen midt i turneringen eller benytte en anden hjemmebane. Det er for
så vidt OK i nødstilfælde, men turneringsledelsen skal underrettes. Skriv det
f. eks. bag på holdkortet. Seniordivision / krolf om dagenDet blev besluttet at vente og se tiden an, om det ikke
kunne være tilstrækkelig hjælp med det nye skema, hvor man kan give mig et
tip om hvornår man gerne vil spille og hvornår ikke. Man kan forøvrigt også
svare Ja/Nej til om man vil spille dobbeltkampe i weekenden. Ny rækkefølge i holdkampeDen nye rækkefølge med doublerne først og singlerne sidst blev godt modtaget, så det blev vedtaget. Det er dog ikke mere firkantet, end holdkaptajnerne godt indbyrdes kan aftale noget andet. Formularen bliver dog ændret. Holdkort SKAL udfyldes fra startNogle formænd mener at udeholdet har for stor fordel af at
se tiden lidt an og gemme lidt på holdopstillingen af taktiske årsager. Altså
udfylde holdkortet hen ad vejen. Det bliver nu forbudt. Holdkortet skal udfyldes
helt fra starten. Kommer nogen til skade er det tilladt at skifte med en
anden. Og her må jeg så igen lige kommentere. En væsentlig
grund til jeg ofte har holdt lidt igen på at skrive navnene på var, at vi har
børn på holdet. Somme tider gider de spille 2 kampe – andre gange kun 1, men
det er ofte afhængigt af hvordan det er gået i første kamp. Bemærkninger om at ”børn overhovedet ikke skal være med” og at ”de skal have deres egen turnering” hører ikke hjemme i mit krolf-univers. At børnene kan være med sammen med bedsteforældrene er en af de ting der gør krolf helt specielt og familiespillet over alle familiespil. Henstilling om ekstra folk på holdeneDer er nogle hold der kun kommer 4 spillere til kampene, og det er ikke så godt hvis det andet hold også kun er 4 spillere. Det er nemlig ikke til at finde dommere, så hermed henstiller vi til, at holdene kommer med min. 5 spillere der kan fungere som dommere. For tidligt fremmødeDet er hændt at udehold er kommet meget tidligt på de
private baner. Normalt er det ligegyldigt, men det er altså ikke alle der er
interesseret i at have folk rendende i haven men de spiser frokost og ikke har
fået banen gjort klar og ikke fået lukket hundene ind endnu. Derfor er der nu
åbnet for at man i de lokale regler kan skrive hvor lang tid i forvejen man må
komme. Holdturneringen1.div. ser således ud : Agrarerne 3, DKK, KØK2, KØK 4 og KØK 5. 2 hold rykker ned. 2.div. har 10 hold i 2 puljer, som ser således ud: A : Agrarerne 4, Baskerne 1, Dragen, KØK 7 og ViGo’e 1. B : Agrarerne 2, KØK 1, NÅK, Seest 1 og ViGo’e 3. De 2 puljevindere rykker op og de 2 nederste i hver pulje rykker ned. 3.div.
Der blev tilmeldt 17 hold, hvoraf 7 er helt nye. 3 nye klubber stiller
op, så vi byder velkommen til Fuglsang fra Gram, Lunderskov og Kolding Herred
Landboforenings Seniorer, som hver stiller med et enkelt hold. A : ViGo’e 2, VKK 2, Agrarerne 6, Fuglsang, KHL. B : VKK 1, KØK 6,
Agrarerne 1, Baskerne 2, Lunderskov,
Madholdet 2 C : Seest 2, Hullet, Madholdet 1, KØK 3, Agrarerne 5, VKK 3. De 32 hold har nogenlunde selv kunnet vælge hvornår de
ville spille, og da jeg skulle lave planerne, lagde jeg 2 holds spilletider ved
siden af hinanden. Der hvor de 2 hold var nogenlunde enige om at det var godt at
spille, har jeg så lagt deres indbyrdes opgør. Dansk krolf UnionSidste punkt vi nåede var lidt snak om vi skulle stifte
Dansk Krolf Union. 14/4 IdrætsorganisationerDansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og Dansk Arbejder Idræt
(DAI), som begge er landsdækkende, har købt udstyr som skal bruges til
demonstrationer og udlån. 15/1 Holdenes foretrukne spilledage og tiderPå de tilmeldingsblanketter jeg sender ud til formændene,
er der nu tilføjet et lille skema hvor man kan markere hvornår de forskellige
hold kunne tænke sig at spille. Her er et eksempel på tabellen :
Gradueringer : Dette er hvad jeg sætter på af værdier hvis holdene ikke
retter dem. 15/1 Seniorliga eller "Krolf om dagen"Et par gange sidste år – og igen i år, er jeg blevet
jeg konfronteret med en idé om at lave en division kun for pensionister. 3/1 Nye priser på udstyrDet går for langsomt med at blive millionær på at sælge krolfudstyr, så nu får priserne igen et tak opad.Jeg har dog vedtaget med mig selv, at hvis man køber for mindst 2500,- kr kan man opnå rabat og endnu mere ved køb på over 5000,- kr. Systemet skulle gerne bevirke, at spillere og klubber giver sig til at koordinere køb lidt mere, så jeg kan sælge større klumper af gangen. De nye priser er :
2/1 DiverseSå tidligt på året er der ikke meget nyt, men det ser foreløbig ud til at formandsmødet bliver i april, DM i maj - ukendt sted, VM for par i Ødis i juni og VM i Vamdrup først i august. Du kan finde nyheder fra 2001 i arkivet.PLC 22-07-10
|