| |
VM i 89
i Ødis Kroge hos Lene Henriksen og Peter Christensen (26 deltagere)
VM 89 var et typisk førstegangs VM. Folk kom for sent, nogen sprang kampe over for at
amme, andre spillede med halm i træskoene, en spillede en hel kamp med billardstød, og
det var en ganske ukendt krolfspiller, der vandt. Favoritter som Frits, Artur, Peter C. og
Lene H. kom til kort overfor en meget stabilt spillende Hanne M., som godt nok kun vandt
én puljesejr, men det var altså den rigtige. Artur og Peter C. kom dog i finalen, mens
Frits havde uheld i sin anden runde. Lene H. spillede skidt i den første runde, vistnok
især på de sidste 3 huller, og så var det en ringe trøst, at hun vandt resten, for det
rakte kun til en 17. plads.
Der kåredes kun en verdensmester i kampspil, og hun fik lov til at låne Den Gyldne Kugle
i 1 år. På de 3 første pladser var Hanne Møller (Ødis Kroge), Peter Christensen
(Ødis Kroge) og Bent Jacobsen (Ødis Kroge). Der blev også noteret resultater i
slagspil, men altså ingen præmier og kåring, og her var det Bent, der var den bedste
med 86 slag på 3 runder. Han gik også dagens suverænt bedste runde i 24 slag (finalen
blev vundet på 30). På en delt andenplads kom Peter og Frits (Nr. Åby) med hver 92.
Synd for Bent, at hans dårligste runde kom i finalen, men da var halmen i træskoene nok
ikke så frisk mere.
Der var også en pokal til taberen af Røven af 4. Division. For at Malene og Caroline,
der begge var under 10 år, ikke skulle miste lysten til Krolf, valgte vi at give Den
Firkantede Kugle til Gry Clausen, Otterup. Det er en vandrepokal, som man meget nødig
skulle få mere end én gang. Det får man nok heller ikke, da det siges at den bringer
held.
Det skal vist også nævnes, at Bente Højriis lavede hole-in-one på det hul der hedder
Stubben. Det var første gang nogensinde der blev lavet hole-in-one på det hul. Berit
Kjærulff-Bruun lavede hole-in-one på hullet ved gårdspladsen, og det var vist også
første gang nogensinde. Begge fik en halv flaske snaps for deres præstationer.
Generelt gik det udmærket, og tidsplanen skred kun, fordi vi afbrød et par kampe da
pressen indfandt sig. Banen blev hurtigere og hurtigere at spille på, men det var jo ens
for alle, og det gav ikke anledning til nogen form for panik.
Top 10
Nr. |
Kampspil |
Slagspil |
1 |
Hanne Vang Møller
Ødis Kroge |
Bent Jacobsen
Ødis Kroge |
2 |
Peter Christensen
Ødis Kroge |
Peter Christensen
Ødis Kroge |
3 |
Bent Jacobsen
Ødis Kroge |
Frits Henriksen
Nr. Åby |
4 |
Artur Holkenberg
Nr. Åby |
Mads Kristensen
København |
5 |
Preben F. Nielsen
Kolding |
Bente Gravesen
Snoghøj |
6 |
John Rask
Slagelse |
Hanne Vang Møller
Ødis Kroge |
7 |
Bente Gravesen
Snoghøj |
Artur Holkenberg
Nr. Åby |
8 |
Villy Christiansen
Ødis Kroge |
Villy Christiansen
Ødis Kroge |
9 |
Nicolai Clausen
Otterup |
Preben F. Nielsen
Kolding |
10 |
Frits Henriksen
Nr. Åby |
Nicolai Clausen
Otterup |










|