Op • VM i 89 • VM i 90 • VM i 91 • VM i 92 • VM i 93 • VM i 94 • VM'er i 95 • VM & DM'er i 96 • VM & DM'er i 97 • VM & DM'er i 98 • VM & DM'er i 99 • Stævner 2000 • Stævner 2001 • Stævner 2002 • Stævner 2003 • Stævner 2004 • Stævner 2005 • Stævner 2006 • Stævner 2007 • Stævner 2008 • Stævner 2009 • Stævner 2010
 

DM og VM'er i 96

Individuelt DM VM for par Individuelt VM

VM for par 96 ved sognefesten på Ødis Sogneskole (16 par/32 deltagere)

16 krolf par havde en dejlig hyggelig eftermiddag på sportspladsen ved Ødis skole den 16. juni. Vejret var godt, og så kan et krolfstævne aldrig mislykkes.
Der blev spillet på en forholdsvis flad bane, men den var krydderet med diverse forhindringer, så den var ikke helt så nem som den umiddelbart så ud til.

Der skete det overraskende, at det ene af 'amatørholdene', Tina Johansen, Ødis Bramdrup, og Preben 'Pippi' Andersen, Ødis, gik hen og tævede hele verdenseliten, hvilket jo bare bekræfter vores påstand om, at i krolf kan alle være med. Det understreges også af, at ældste deltager var 70 år og yngste lige fyldt 6 år.
I slagspil vandt Lene Henriksen og Peter Christensen, Ødis Kroge, selv om det kun var blevet til en 10. plads i kampspil.

Top 10
Nr. Kampspil Slagspil
1 Tina Johansen og Preben 'Pippi' Andersen
Ødis
Lene Henriksen og Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK
2 Hanne og Kurt Frederiksen
Ødis
ØK
Hanne og Kurt Frederiksen
Ødis
ØK
3 Esther Astrup og Frits Henriksen
Nr. Åby
NÅK
Esther Astrup og Frits Henriksen
Nr. Åby
NÅK
4 Dorthe Poulsen og Ib Svangren
Ødis/Aller
KØK
Tina Johansen og Preben 'Pippi' Andersen
Ødis
5 Mary og Leif Frank
Erritsø
ViGo'e
Karen Marie og Henning Thomsen
Fredericia
DKK
6 Lene K. Jensen og Niels Ole Thomsen
Fredericia
DKK
Hanne Buhl og Orla Frederiksen
Ødis
ØK
7 Hanne Kristensen og Nicolai Clausen
Nyborg/Otterup
NÅK
Hanne Kristensen og Nicolai Clausen
Nyborg/Otterup
NÅK
8 Karen Marie og Henning Thomsen
Fredericia
DKK
Lene K. Jensen og Niels Ole Thomsen
Fredericia
DKK
9 Grethe og Olav Petersen
Ødis
KØK
Inge og Bent Jacobsen
Fredericia
ViGo'e
10 Lene Henriksen og Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK
Mary og Leif Frank
Erritsø
ViGo'e


Individuelt DM VM for par Individuelt VM

VM 96 på græsset ved forsamlingshuset i Strib ( 70 deltagere)

Vådt VM i Strib

Det 8. VM i krolf blev et af de våde. Lige da vi startede så det rimeligt ud, men det varede ikke længe inden det begyndte at dryppe. Det vekslede mellem tørvejr, støvregn og det der var værre hele dagen, og sluttede med regn under hele finalen.
Der var 74 tilmeldte, men diverse sygdomme og andre forhindringer gjorde, at der kun kom 70 til start (til tiden). Aldersmæssigt var deltagerne fra 8 til 71 år, så krolf er virkelig for alle.
Stedet var også ideelt til et sådant arrangement. Græsset var lidt afsvedet, så banen var hurtig allerede fra starten, men pga. regnen blev den ikke hurtigere og hurtigere som den plejer.
Vi var igen kommet til at lave nogle dødsdroner. Undergrunden var det rene sand, så jorden smuldrede væk for oven så kanten kom frem. Heldigvis er det jo ens for alle.
I stedet for et telt, havde vi denne gang et forsamlingshus til rådighed. Det var vi vældig glade for, for børnene var inde og spille teater det meste af dagen. Når de ikke var inde, var de ovre i børnehaven ved siden af, hvor vi havde fået lov til at gå ind.
Jeg skylder en stor tak til alle, der hjalp til med arrangementet. Nogle blev betalt, andre var frivillige, men send en venlig tanke til dem der passede ølteltet, de 2 piger der passede på ungerne, dem der grillede pølser, vores madmand og dem der skaffede sponsorer. Desuden var der X antal mennesker, der hjalp til på den ene eller anden måde, og ikke mindst en tak til alle de frivillige dommere.
Tonny Gravesen ved tavlerne skal have en ekstra tak, fordi han gad bruge hele dagen på os andre.
En særlig stor tak til SaS, anført af Ulrik Sørensen, fordi de ville ofre den tid og det arbejde det nu engang koster at holde et VM, og det er da ikke mindst deres fortjeneste, at det hele forløb uden den store panik og dramatik.

Formændenes dag

Kurt Frederiksen, formand for Ødis Krolfklub, løb med titlen i kampspil. Henning Thomsen, Fredericia og formand for DeKorative Krolfere, var lige ved at hente Kurt med en hole-in-one på sidste hul, men måtte nøjes med 2. pladsen. Nr. 3 blev Peter Christensen, formand for Krolfklubben i Ødis Kroge.
Kurt brugte 29 slag, Henning 30 og Peter 34. De andre i finalen var Bent S. Jacobsen, Fredericia (ViGo'e) med 35 slag, Svend Erik Fredslund-Sørensen, Fredericia (DKK) med 35 slag og Frits Henriksen, Asperup (NÅK) med 36 slag.
Kurt skilte sig ud fra starten, med meget sikkert spil. Henning var konstant 2-3 slag efter, men et par slag foran de sidste 4, som fulgtes pænt ad.
Da der skulle spilles på sidste hul, var Kurt 4 foran Henning, som igen var 2 foran Peter og Bent. Sikker sejr til Kurt. Hvis altså ikke Henning havde lagt pres på, ved at lave hole-in-one.
Nå, skidt. Kurt spillede ind til en sikker 3'er, ca. en kugles bredde fra hullet.
Umiddelbart et godt sted, og sidste mand der kunne ødelægge det for Kurt var Peter, som skulle have en 2'er for at få 3. pladsen. Det var et langt put, som var meget tæt på at smutte i, men kuglen lagde sig i klemme mellem flagstangen og Kurts kugle. Både Kurt og Peter så nu omkampe i øjnene, men Kurt klarede ærterne ved på mirakuløs vis at få begge kugler i hul. Tak, Kurt!
Den Firkantede Kugle blev i år tildelt Tommy Jensen, som dagen igennem kæmpede hårdt for at få den.
Nu kan jeg lige så godt nævne de andre formænd også. ViGo'es formand, Ulla Jensen, blev nr. 7 og dermed bedste dame, Jens Hauge Nielsen, Nr. Åby Krolfklub, nr. 9 og Ulrik Sørensen, Stars and Stribs, kom ind en skuffende 19. plads.
Bedste udlænding blev Juan Brage, Spanien, som nr. 34.
I slagspil var det Peter Christensen, Ødis Kroge, der genvandt titlen med 124 slag i de 4 første runder. En ny vandrepokal, Den Gyldne Kølle, som Ulrik har fået fremstillet, blev overrakt. Det er verdensmesteren i slagspil der får den tildelt, og Ulrik siger at man skal spille med den ved næste VM (hvis man kan løfte den). Ulrik og jeg er ikke helt enige på dette punkt, men jeg vil da komme med den i nypudset stand.
Nr. 2 i slagspil blev Kurt Frederiksen, Ødis, med 125 slag, og Henning Thomsen, Fredericia, måtte finde sig i en 3. plads, også med 125 slag. Kurt fik 2. pladsen fordi han var bedre i den 5. runde, som kun tages i brug ved lighed i de første 4 runder.
I slagspil var bedste dame Lene Henriksen, Ødis Kroge, med 136 slag, og bedste udlænding var igen Juan Brage på en 58. plads.
Jeg kunne ikke være alle steder på een gang, men nogle sjove ting så jeg da, og resten er noget jeg har hørt rygter om, men jeg vil her nævne nogle af disse sjove tilfælde.
Først Svend Eriks lop over en sten og direkte i hul 11. Ikke noget med at kuglen trillede i hul, men altså direkte ned. PLOP!.
Nicolai skød for langt og ved siden af hul 11, men kuglen trillede op ad den lille bakke bag hullet, bag om stenen, vendte om og røg i til hole-in-one.
Rikke lavede hole-in-one på hul 9, som nok var et af de sværeste at lave hole-in-one på. Hun er kun 9 år, så man kunne fristes til at tro, at det var et tilfælde, men for at bevise det ikke var, lavede hun en på næsten lige så svære hul 10 også.

Top 10
Nr. Kampspil Slagspil
1 Kurt Frederiksen
Ødis
ØK
Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK
2 Henning Thomsen
Fredericia
DKK
Kurt Frederiksen
Ødis
ØK
3 Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK
Henning Thomsen
Fredericia
DKK
4 Bent S. Jacobsen
Fredericia
ViGo'e
Paw Laustrup
Strib
SaS
5 Svend Erik Fredslund-Sørensen
Fredericia
DKK
Frits Henriksen
Asperup
NÅK
6 Frits Henriksen
Asperup
NÅK
Lene Henriksen
Ødis Kroge
KØK
7 Ulla Jensen
Vejlby
ViGo'e
Ole Reeckmann
Kolding
ØK
8 Lone Laustrup
Strib
SaS
Svend Erik Fredslund-Sørensen
Fredericia
DKK
9 Jens Hauge Nielsen
Nr. Åby
NÅK
Jens Hauge Nielsen
Nr. Åby
NÅK
10 Hanne Frederiksen
Ødis
ØK
Nicolai Clausen
Otterup

Individuelt DM VM for par Individuelt VM

Individuelt DM i Sdr. Vilstrup (47 deltagere)

Lørdag den 31. august holdt vi det første individuelle DM i krolf i Sdr. Vilstrup..
Det var Svend Aage Nørgaard fra Sdr. Vilstrup og aktiv spiller på DKK's hold, DKK's formand, Henning Thomsen og undertegnede der stod for arrangementet, godt hjulpet af Lene ved tavlerne og Borgerforeningen i butikken. Tak til alle der hjalp!
Det var ikke meningen DM skulle være af samme omfang som VM, og det blev det da heller ikke.
Der var færre spillere (47 spillede), færre præmier og ingen organiseret fællesspisning bagefter.
Det gjorde nu ikke noget, for der var alligevel en del arbejde til de involverede, men lad mig nu starte fra en ende af.
Græsset var først blevet høstet dagen før, hvor det ikke ligefrem var tørvejr.
Det havde 2 bivirkninger. Dels havde noget af det meget langhårede græs bare lagt sig ned, og dels lå det afklippede græs i meget store klumper.
Og så var græsset generelt stadig meget langt.
Lørdag formiddag gik med at slå græsset med at almindelig motorplæneklipper, som havde meget svært ved at klippe det tæt nok, for det regnede lidt og var temmelig vådt endnu.
Henning, Kurt Mosegård, som vistnok er fra Borgerforeningen, og undertegnede rev løst græs væk, efterhånden som Svend Aage fik kæmpet sig frem.
De sidste huller og forhindringer blev lavet kort før den første kamp, men vi nåede det da.
Banen var stadig langhåret og meget ujævn, men heldigvis jo ens for alle. Ingen kunne hævde, at der var nogen der havde hjemmebanefordel.
Ib kunne i første omgang ikke finde banen, kun nogle flag på en mark, men krolf skal altså helst ikke spilles på en flad fodboldbane eller med fairways, - vi spiller hellere med unfairways.
Den tunge og vanskelige bane, som i øvrigt havde par på 43, var ikke helt fair over for pigerne og de unge mennesker, hvilket jo også ses på resultaterne.
Og dog!
Vinder i kampspil blev såmænd Søren L. Jensen fra Vejlby ved Fredericia. Søren er kun 13 år, men det forhindrede ham ikke i at tæve verdenseliten.
Søren brugte 34 slag i finalen, som også blev hans bedste runde. På andenpladsen efter omkamp kom Kurt Frederiksen, Ødis, med 36 og på 3. pladsen kom Ulrik Sørensen, Strib.
Nr. 4 blev Niels Ole Thomsen, Fredericia, med 39 slag, nr. 5 blev Henning Thomsen, Fredericia, med 41 slag og sidste mand i finalen var Bent S. Jacobsen, Fredericia, med 43 slag.
Bedste dame blev en tidligere indehaver af Den Firkantede Kugle - Gry Clausen, Otterup, på 9. pladsen.
Ved DM opererer vi ikke med nogen firkantet kugle, så jeg vil ikke nævne hvem der blev sidst, - kun at Karoline blev nr. 47.
I slagspil var det kun de 3 første runder der talte med, da en del spillere kun spillede 3 gange. Her vandt Bent S. Jacobsen, Fredericia, med 111 slag foran Peter Christensen, Ødis Kroge, ligeledes med 111 slag. Bent fik dog førstepræmien, Det Gyldne Hul, fordi hans 4. runde var bedre end Peter 4. runde. Det var her Bent gik dagens bedste runde på 31 slag.
Nr. 3 blev Orla Frederiksen, Ødis, med 112 slag, det samme som Frits Henriksen, Nr. Åby, på 4. pladsen. Også her var 4. runde udslagsgivende.
I slagspil var bedste dame Ulla Jensen, Vejlby, med en 8. plads.
Det er vist første gang ved et krolfstævne, at der har 6 forskellige spillere på podiet.
Efter kampene var der præmieoverrækkelse, hvorefter en del kørte hjem.
Tilbage var der en lille sluttet kreds på en ca. 20 stykker der havde lidt fællesspisning af medbragt mad, og ellers bare hyggede sig.
Økonomisk slap vi også helt pænt fra det, da der er et lille overskud.
Vi krævede 1410 kr ind fra spillerne, gav 200 for en pokal, 265 gik til præmier og 550 til leje af forsamlingshuset, så der er 395 kr i kassen til næste DM.
Det rejser jo straks spørgsmålet, om der overhovedet bliver flere DM'er?
Dertil kan jeg jo kun svare helt klart og entydigt, - måske!
Hvis der er nogen der gider binde an med sagen, er jeg da med på spøgen. Kom frit frem, hvis I tør!

Top 10
Nr. Kampspil Slagspil
1 Søren L. Jensen
Vejlby
ViGo'e
Bent S. Jacobsen
Fredericia
ViGo'e
2 Kurt Frederiksen
Ødis
ØK
Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK
3 Ulrik Sørensen
Strib
SaS
Orla Frederiksen
Ødis
ØK
4 Niels Ole Thomsen
Fredericia
DKK
Frits Henriksen
Asperup
NÅK
5 Henning Thomsen
Fredericia
DKK
Henning Thomsen
Fredericia
DKK
6 Bent S. Jacobsen
Fredericia
ViGo'e
Olav Petersen
Ødis
KØK
7 Artur Holkenberg
Nr. Åby
NÅK
John Rasmussen
Nr. Åby
NÅK
8 Frits Henriksen
Asperup
NÅK
Ulla Jensen
Vejlby
ViGo'e
9 Gry Clausen
Otterup
Ulrik Sørensen
Strib
SaS
10 Peter Christensen
Ødis Kroge
KØK
Ole Reeckmann
Kolding
ØK

Individuelt DM VM for par Individuelt VM