Danmark snuppede igen begge titler ved German Open. Hos damerne blev det endda til dobbeltsejr.

Forord

Af Peter Lyngdal Christensen

Endnu en sommertur til Alperne blev arrangeret. 12 danskere – 5 fra øst og 7 fra vest – drog til Hotel Prinz- Luitpold-Bad i Bad Hindelang.


Bent Pedersen sent mandag eftermiddag, da han fik turens første 2'er.

De 5 fra øst var Nanna og Dorte Lyngdal Christensen, Anita Christensen, Bent Pedersen og Erik Kamper.

Fra vest var det Lene Henriksen, Pia Hansen, Mette Lyngdal Christensen og Mathias Løvstrøm Madsen der kørte i bil, samt Lene Rasmussen, Niels Knudsen og Peter Lyngdal Christensen der kørte i tog.


Bent, Erik, Anita, Dorte, Mathias, Nanna, Mette, Lene H., Pia, Lene R., Niels og Peter.


Turen var planlagt og bestilt 3 måneder i forvejen – der var ingen problemer, hverken i øst eller vest - dengang.
Forholdsvis kort før afgang blev ruten fra øst smadret af et aflyst tog. Dorte undersøgte diverse alternativer og endte op med at alle tog af sted dagen før.
Som hun sagde ”at få forlænget sin ferie i Tyskland med en dag er vel ikke det værste, der kan ske.”.

I vest var der ligeledes problemer med sporarbejder, så vi ville komme til Sonthofen en halv time senere end først planlagt. Det var til at leve med.

Tirsdag (kun for øst)

Af  Dorte Lyngdal Christensen

Vi mødtes lidt i 7 på banen i Nykøbing F., toget kom som planlagt og af sted gik det mod Hamburg, hvor vi havde god tid til at skifte. Turen videre mod Augsburg var utroligt behagelig: gode sæder, air condition, lydløst tog og godt selskab. Vi blev dog lidt forsinkede, ca. 15 minutter, og det var nok til, at vi ikke nåede det næste tog, der skulle have bragt os frem til Sonthofen kl. 18:30. I stedet måtte vi vente på det næste tog på stationen i Augsburg, og der var varmt, og det var det efterfølgende tog sandelig også.

Kl. 19:45 kunne vi endelig hoppe af toget, og vi blev fragtet det sidste stykke til Hotel Prinz Luitpold Bad i taxa.

Der var stort grillarrangement i haven, så vi kastede lige kufferterne fra os på værelserne og skyndte os til bords. God mad og venlig betjening som sædvanlig, så vi følte os virkelig velkomne. Et glædeligt gensyn. Men sikke en himmel! Først grå, siden nærmest orange, og så begyndte det ellers at buldre og brage og vælte ned med vand, så vi måtte styrte ind med vores tallerkner og spise færdigt.

Onsdag

Af  Dorte Lyngdal Christensen

Onsdag gik med at bade og spille krolf. På et tidspunkt kom Armin og spurgte, om der var nogen, der ville med på tur næste morgen for at se solen gå op. Afgang fra receptionen kl. 04:00. Så pyt da, Anita og jeg meldte os.


Erik Kamper.

Af Peter Lyngdal Christensen

For os i vest var det rejsedag. 4 kørte hele turen i bil, 3 kørte til Flensburg og tog toget derfra.

Rejsen for dem der kørte i bil, var fuldstændig uden problemer. Der var selvfølgelig vejarbejder med nedsat hastighed, men ingen kø i den forstand.

For de togrejsende var nedfaldne køreledninger og problemer med sammenkobling af toge skyld i at det blev 2½ time senere end først planlagt, men da dagen ikke var til noget alligevel, betød det ikke så meget.


Toget holdt længe ude i Verden - Udtales det Ferden når nu det er en "Reiterstadt" (hmmm - der er vist noget galt med stavemåden).

Vi ankom ca. 20:30 og maden stod klar til os, og kvaliteten i både mad og service var som sædvanlig høj.

Torsdag

Af  Dorte Lyngdal Christensen

Torsdag morgen kl. 4 stod vi klar til afgang. Vi var kun 5 foruden Armin, men vi blev smidt ind i bussen og kørt op til Oberjoch. Vi fik stukket en lommelygte i hånden, og så skulle vi gå den sidste del af turen, hvilket betød en tur på en times tid med en stigning på 400 meter i bælgmørke.
Anita døjede desværre med astma, så hun fandt en bænk, da vi var halvvejs oppe. Vi andre fortsatte med besked om at gå stille, så vi ikke skræmte de vilde dyr. Uha da, vi sneg os af sted. Jeg fortalte, at vi også havde fået ulve i Danmark, at de var vandret op fra Tyskland, hvilket Armin undskyldte på Tysklands vegne, men det var nu geder, han havde ment. Nåja, så var det måske ikke så farligt, men på den anden side, hvem har lyst til at blive stanget bagi af en ged!

Vi nåede toppen, og frem af Armins taske kom en flaske champagne, vi skålede, solen stod op, og det var en dejlig oplevelse.

På nedturen kunne vi se alle de spændende planter, vi var gået forbi i mørket, så Anita kunne rigtigt botanisere.

Af Peter Lyngdal Christensen

Hver morgen starter med at de seje går ned og morgenbader. Enten i det kølige udendørs bad eller i det varme indendørs bassin, hvis vejret er helt skidt. Der er også sauna, boblebad, massagestole og en masse andre ting til fri afbenyttelse dagen lang, ud over man kan bestille mudder- eller blomsterbade, massage og andre helsebringende luksusting.  

Dagen gik med krolfspil og afslapning. Vejret var overskyet, men ok temperatur – helt behageligt.
Der blev spillet lystigt og det var hårdt tiltrængt med de uvante træ-køller og hockey boldene. Der er ikke meget slag i trækøllerne, som til gengæld har et skaft på 1 m, så det er uvant og mærkeligt at spille med. Hockey boldene er mindre og lettere end vores de letteste kugler, da de bedre bliver hængende på bjergsiderne. Det er nok rigtigt, men til gengæld triller de rigtig dårligt, så der skal en del tilvænning til.

Det var mest drengene der spillede krolf. Nogle af pigerne gik ned til Bad Hindelang og shoppede sandaler  og hvad piger nu ellers sådan går og køber.
Andre lå og solede sig ved poolen. Sådan er vi mennesker så forskellige.

Det var også dagen da vi mødte Mikkel Barkler, som arbejder på hotellet. Mikkel stammer fra Ødis og har arbejdet på hotellet ca. et halvt år. Han var glad for en kunne komme til at tale lidt dansk igen, selv om formålet med opholdet var at lære tysk.

Hver eftermiddag er der gratis suppe og kage, så det snupper vi lige lidt af. Til aften kan man enten vælge mellem en 2-3 retter eller også er der buffet, men uanset hvad, er kvaliteten helt i top.

Og så var det Pia's fødselsdag. Hun syntes det skulle forbigås i tavshed (eller måske 2 min. stilhed), men den gik ikke. Dels var søster Lene med på turen og hotellet var også opmærksomme. en lille flaske sekt fra hotellet og en "dusk" fra søster blev det til. 

Der skulle også gøres klar til morgendagens krolfkampe med de behørige flag.


Hvad siger arbejdstilsynet til dette?

Fredag

Af Peter Lyngdal Christensen

Fredag var en af de store krolfdage og vejret var fremragende. Kl. 11 skulle personalet spille og kl. 15 skulle afrikanerne (hvad?!?!?) spille, hvor flere af os danskere havde meldt os som dommere.

Efter aftale med Armin lånte vi hotellets bus og drog først til Sonthofen og så lidt på byen.
En hyggelig by med masser af gågade med alverdens shopping.
Niels gik efter en rom/whisky/snaps/likør butik, som han havde været i sidste år, og jeg skulle da se hvad det var. Ih dog, hvor havde de meget forskelligt. Niels købte rom – selv om det i de egne er en vinterdrik – og en hø-snaps (det må være til hesten). Jeg lod mig ikke friste – var jo buschauffør den dag.


Hvad vil du smage? - I spejlet kan man faktisk ane whikytønderne ovre bagved.

Så videre til Breitachsklamm. Nogle havde været der før og ville gerne gense stedet – andre havde aldrig set det før. Personligt synes jeg det er et sted man skal se – eller måske snarere fornemme. Om sommeren er det ret fredeligt, men om foråret især, går det vist ret vildt for sig med smeltevand der bliver presset igennem en ret smal kløft.
Et sted går man over en bro over vandet der bruser langt under en. På skiltet står der så at vandet når over 6 m OVER broen man står på, når det går rigtig vildt for sig.
Det er en god travetur op igennem kløften og se ældre nåede ikke helt op til de spændende steder, men det er nu en god tur alligevel.


Skiltet: Forældre - pas på jeres børn, tag dem venligst i hånden


Jeg gentager - forældre: tag jeres børn i hånden

Langt ned


Så prøv at se op


Uha!!

Vi nåede hjem til kl. 15 og vi dommere gjorde os klar til at dømme. Vi havde hver nogle afrikanere og lokale, der ikke kunne spille om lørdagen, med.
Afrikanerne kom cyklende og forklaringen på det var, at de kom fra et asylcenter i Bad Hindelang. Der var tilmeldt deltagere fra Somalia, Eritrea, Senegal og Sierra Leone – i alt 22 styk.
Det var nu på bedste afrikanske vis – man kom hvis man lige havde tid og lyst – også selv om man ikke lige havde tilmeldt sig, så det endte med 18 deltagere og ingen fra Sierra Leone.
Kampsedlerne blev ændret – manglende spillere fjernet, ekstra spillere indsat, kaos, forvirring, for at ende med at alle kom til at spille og det faldt til ro da vi gik i gang. Lige som hjemme i DK.
For mange af afrikanerne var det første gang de prøvede krolf, og der var et par stykker imellem der hurtigt kunne lære t spille krolf. Flere kan lære det med noget mere øvelse, men det var tydeligt at de manglede erfaring, rutine og træning.

Resultaterne – både formiddags- og eftermiddagsholdets – forblev uoplyste, så os der skulle spille lørdag ikke havde noget at gå efter.

Herefter var der afslapning, mad og aftenhygge igen.

Lørdag

Af Peter Lyngdal Christensen

Mødetid kl. 9:15 til check in, hvor man bliver tildelt en gruppe og en farve som man skal spille med. Det var nye køller, men de kan alligevel godt være lidt skæve, så allerede her kan man være uheldig. Jeg tror nu alle var tilfredse og klar til kamp.
Vejret var godt, grænsende til for varmt, men jeg nægter at klage over godt vejr.
Personligt startede jeg på blå bane og de startede rigtig skidt med 5 på et svært hul, 3 på et meget nemt hul og igen 5 ved dammen – uden at jeg var ude at svømme. Øv, øv og 3 gange øv – nu måtte jeg tage mig sammen og så gik det ok med en masse 3’ere og så pludselig et par 2’ere, så jeg endte på pæne 38. Pænt, men ikke prangende.
Pause, snak og sammenligning af resultater. Hos pigerne var der tilfredshed hos Mette og Lene, men resten var ikke så imponerede over deres spil. Dvs. Nanna syntes egentlig det var gået ok, men sidste år havde også været usædvanlig skidt.
Jeg kunne høre at mine 38 ikke var skidt, og at jeg med en god runde kunne være med på podiet. Tim havde dog en runde på 33, så jeg var 5 slag bagud i forhold til sejren.

Næste runde: Samme modstandere, ny rækkefølge, ny bane.
Igen spillede jeg en jævn runde med et hav af 3’ere, et par 4’ere og en enkelt 2’er. 37 blev det til.
Jeg spillede bl. a. med Thomas fra Tyskland, som havde en ret uheldig runde på denne bane. Han var kun et par slag efter mig på den anden, men nu helt væk. Normalt en god spiller, som nu ikke kunne true.

Tim havde haft en rædselsrunde med 46 slag på den blå bane, så nu nærmede de øverste trin sig, men jeg havde ikke alle resultater fra gårsdagen, så jeg vidste ikke helt hvor jeg stod og man får det først at vide om aftenen.
Nu var der frokost, øl og hornmusik. Om man kan li’ det eller ej – det giver en ganske speciel stemning.

Eftermiddagen gik med mere krolf for nogens vedkommende. Andre gik en tur i Bad Oberdorf, som er landsbyen lige neden for hotellet.

Vi mødtes til aftensmaden som var helstegt pattegris og andet dejligt grill mad. Det hele blev indtaget udendørs og tjenerne suste rundt mellem bordene med øl, vin og hvad ved jeg. Helt igennem en fornøjelse.

Så var der præmieoverrækkelse og de tyske mesterskaber og damerne først.


Armin, Margareta og Marion. Nr. 2, Sandra Kampa var taget til Skotland.

Margareta Jörg 83, Sandra Kampa 84 og Marion Gross 92 slag.


Armin, Tim, Albert og Martin.

Albert Gross 76, Tim Heuel 79, Martin Futterknecht 81 slag.

German Open – som vi udlændinge må deltage i gik således:


Armin, Lene, Mette og Margareta.

Mette Lyngdal Christensen 77, Lene Henriksen 81, Margareta Jörg 83 slag.


Armin, Albert, Peter, Niels og Tim.

Peter Lyngdal Christensen 75, Albert Gross 76, Tim Heuel og Niels Knudsen delte tredjepladsen med 79 slag.

Her en oversigt over alle danskere:
1: Mette Lyngdal Christensen, SDU Krolf – 77
2: Lene Henriksen, KØK – 81
5: Dorte Lyngdal Christensen, Nyserne – 90
7: Pia Hansen, Baskerne – 95
12: Anita Christensen, Nyserne – 100
23: Nanna Lyngdal Christensen, Nyserne – 105
23: Lene Rasmussen, Baskerne – 105
Der var 33 deltagere hos damerne

1: Peter Lyngdal Christensen, KØK – 75
3: Niels Knudsen, Baskerne – 79
10: Bent Pedersen, Nyserne – 86
12: Mikkel Barkler, Ødis - 88
15: Erik Kamper, Nyserne – 90
25: Mathias Madsen, Svendborg – 98
Mohamed Diamanca, Senegal , kan vel kalde sig en slags afrikansk mester med 91 slag. Det rakte til en 17. plads ud af 57 herrer – faktisk ganske flot.


Familieportræt


Andrzej Pierscionek, Polen, - nummer 26

Altså sejr til Danmark for både damer og herrer og endda datter og mor øverst hos damerne. Flot!
For mig selv var det første sejr i 7 forsøg efter 4 andenpladser. Et hul i samlingen af titler er blevet udfyldt.
Mikkel Barkler gik på 88 slag (12. plads), hvilket er ret flot, da han kun havde spillet på banen 2 gange før. Måske skal vi i KØK have fat i Mikkel når han vender hjem.


Værtsparret Sabine og Armin Gross


Vores alle sammens Volker Robitzki

Så var der ellers hygge resten af aftenen, men hen af kl. 24 fik Nanna spontan blodnæse, som ikke lod sig stoppe. Når hullerne udadtil blev lukket, løb blodet bare bagom og ned i svælget.

Fat i en ambulance og af sted med Nanna og Lene med som tolk.

Det lagde en dæmper på festlighederne, men det var sådan set alligevel tid til at gå i seng. Jeg forudså også, at jeg nok ville blive vækket tidligt, så jeg suste også til ro.

Søndag

Af  Dorte Lyngdal Christensen

Søndag inviterede Albert os på en kombineret bus- og vandretur. Bare en halv times gang i jævnt terræn - Altså efter Alberts standard.

Vi kørte i samlet flok til Imberg, hvorefter vi skulle gå den lille runde. Vejret var med os og landskabet smukt. Solen strålede og engene var fyldt med vilde planter, nogle almindelig og andre meget sjældne: Ægte Stormhat (fredet og giftig, blåviolet), Ulve Stormhat (fredet og giftig, lysegul ), Smalbladet Kæruld, Gul Ensian( bruges til snapsen ”Ensian”), Storblomstret Fingerbøl (gul og fredet ), Bakke-Gøgelilje (hvid).


"Vi skal bare lige derop"


Vi skal ikke!!! - Niels gik vist med alligevel


Men flot er der da

Jævnt synes jeg nu ikke, terrænet var, og det syntes Bent og Erik heller ikke, så de fandt en bænk, mens vi andre gik videre. Endelig nåede vi udkigspunktet, hvor vi kunne stå og kigge ned på Sonthofen og ud over hele dalen. Albert udpegede byer, bygninger og bjerge, hvorefter han fremtryllede et dejligt måltid bestående af brød, ost, spegepølse og blå snaps – den berygtede Ensiansnaps.

Nedturen kunne begynde, og denne gang skød vi genvej ned i dalen og op på den modsatte bjergside, hvor vi fandt Bent og Erik godt sultne og især tørstige. Heldigvis havde Albert masser af vand med, og der var også masser af mad og Ensiansnaps tilbage, så de led ingen nød.


Pia og ko

Af Peter Lyngdal Christensen

Min dag var lidt anderledes end de andres. Ikke de store tømmermænd da jeg havde forudset at jeg nok skulle på sygehuset og hente min mor.
Der var lidt forskellige meldinger fra sygehuset om løsladelse, men Lene ville gerne afløses, så Mette og jeg kørte til Sonthofen. Vi  byttede vagt og Lene og Mette kørte tilbage og tog med på vandreturen.
Mor og jeg måtte blive til kl. 11, hvorefter vi blev løsladt. Tog en taxa til Luitpold og mor gik op og lagde sig. Jeg fik en pilsner på terrassen i det gode vejr og slappede af indtil folk kom tilbage fra turen.

Så gik der krolf i den igen, afslapning, mad og aftenhygge.

Flere havde eget krolfudstyr med, men vi fortsatte ufortrødent med tyskernes døve køller og små kugler.

Mandag

Af Peter Lyngdal Christensen

Nu var vejret skiftet til overskyet. Temperaturen fejlede ikke noget, men kun få solstråler kom igennem.


Sol over Sonthofen


Sol over Bad Hindelang

Lene H. havde fået blomsterbad og massage i fødselsdagsgave og det blev formiddagen brugt på sammen med Mette.
Andre tog bussen til Sonthofen for at shoppe og de unge tog bilen til den større by Kempten, ligeledes for at shoppe.
Endnu andre gik tur ned til Bad Oberdorf og Bad Hindelang for alm. shopping og vandretur, og resten spillede bare krolf.
Der var et spagt forsøg på at arrangere en tur over til tovbanen på den anden side af dalen, for lige at køre op og gå en lille tur, men det var utrolig svært at få samlet tropperne, så det blev ikke til noget.


Niels og Andrea Heul - en anden af vores yndlinge bland personalet.

Aftenen var som sådan nogle nu engang er. Afslapning, mad, hygge, kaffe, drinks, afsked og godnat.

Tirsdag

Af Peter Lyngdal Christensen

Så var der hjemrejse. Som sædvanlig alt for tidligt – ku’ godt have brugt noget mere tid.
Pga. Nannas truende næseblod, byttede Nanna og Pia plads indtil Hamburg, så Nanna kom med i bilen i stedet for tog. I Hamburg byttede de så plads igen. Det forløb helt uden problemer.

Vest folket tog toget fra Hamburg til Flensburg, og det gik fint og vi sov trygt og godt. Toget holdt længe i Neumünster og vi vågnede. Der var noget galt – ikke et øje og skiltet sagde nu Hamburg.
Fandt en tog-mand og hørte ham hvad der foregik.
Sporarbejde – man skulle hoppe af, over i busser og så blev man kørt til Rendsburg.
Af sted, af sted – men bussen var kørt. Vente, vente, vente – bus, vente, tog og endelig Flensburg med 2 timers forsinkelse.
Bilen stod uskadt hvor den skulle, og så bare hjemad.

Af Dorte Lyngdal Christensen

Øst folket havde valgt en forbindelse med god tid i Hamburg til at skifte tog, så vi ikke skulle bekymre os om småforsinkelser. Da vi stod på perronen og ventede på, at toget skulle køre ind på sporet, lød det over højtaleren, at toget var aflyst. Gå til spor 5 og tag toget til Lübeck. I Lübeck for vi rundt for at finde ud af, hvordan vi kom videre derfra. Tog til Puttgarden. Vent i en time. Gå ombord på færgen. Gå fra borde. Hop på bussen til Nykøbing F. Øv. Vi var først hjemme 23:30 – 3 timer forsinkede - godt trætte efter den lange tur og efter at have slæbt vores tunge kufferter op og ned af en masse trapper.

Af Peter Lyngdal Christensen

Alt i alt en god og hyggelig ferie. Det eneste man kan klage over er turene frem og tilbage, som blev mere besværlige end planlagt, men det opvejes så rigeligt af hyggen, samværet og det sjov vi havde med hinanden, så jeg kommer helt sikkert igen.