Turen til tyskland blev igen en hyggelig affære, selv om vi kun var 9 der tog af sted.
Denne historie er noget jeg vil skrive på når der er tid og lyst, og den er først færdig når denne linie slettes. Billederne kommer på til sidst.
Busturen blev aflyst da der slet ikke var deltagere nok. I stedet valgte formanden og familie at tage toget. Lene, Peter og Mette fra Kolding og Dorte og Nanna fra Nyk. F.
Der var afgang nogenlunde samtidigt og så skulle vi mødes i Hamburg.
Senere kom Linian og Peder fra Hullet til og endnu senere Inger og Carlo, så vi i alt var 9 personer der drog af sted. Selskabet bedstod hermed af:
Lene Henriksen, Peter L. Christensen, Mette L. Christensen alle fra KØK i Ødis Kroge.
Dorte L. Christensen fra Nykøbing F. og Nanna L. Christensen, Nysted - begge fra krolfklubben Nyserne.
Lilian og Peder Rasmussen fra Hullet i Favstrup.
Inger Skov og Carlo Petersen fra DKK i Fredericia.
Dorte, Mette og Lene
Inger og Carlo
Peder, Lilian og Nanna
Jeg burde have skrevet dagbog på turen, men det fik jeg ikke gjort, så alt er taget fra en hullet hukommelse.
Onsdag den 11. juli
Dorte og Nanna steg på i Nykøbing F., Inger og Carlo steg på i Frederica og resten i Kolding. Vi tog fra Kolding 9:13.
Vi fandt vores pladser, flyttede lidt rundt, da vi ikke alle sad sammen.
Alle kørte direkte til Hamburg hvor tropperne blev samlet. Her var ca. en times pause hvor vi lige fik en kop kaffe, og så gik det ellers fra Hamburg til Augsburg i et behageligt tog. Undervejs blev der fortæret madpakker.
I Augsburg skiftede vi til et regionaltog efter 20 min. pause. Det var en bumler og knap så behageligt, men ikke ubehageligt. Da Lilian og Peder skiftede plads for at køre forlæns da toget skulle skilles i 2, kørte det overraskende nok den anden vej, så de stadigvæk kørte baglæns.
Vi kom til Sonthofen 20:20 og blev afhentet af Marion og Albert fra hotrellet.
På hotellet var der lidt mad klar til os, selv om køkkenet egentlig var lukket. Brød, pølse, ost - ikke det store, men i super kvalitet som altid på hotellet.
Og så på hovedet i seng.
Generelt på hotellet
Dagene var næstens ens mht. daglige rutiner.
Dorte, Nanna og Lene var i svømmehallen inden morgenmaden, som vi oftest mødtes til kl. ca. 9:00. Der var alt fra Cornflakes, via rundstykker, æg, sild til Champagne.
Det var halvpension, men der var altid noget suppe og lidt kage man måtte tage hen på eftermiddagen. En anden gæst havde i øvrigt været på hotellet i 3 uger og fået suppe om eftermiddagen og til forret om aftenen, og hver eneste gang fået en ny slags suppe. Hotellet har altså opskrifter på mindst 42 forskellige supper.
Aftensmaden fik vi gerne ved 7-tiden, og det runde bord i hjørnet var altid reserveret til os.
En lille ny efterkommer er kommet til - Fabian.
Nyt hus er også på vej.
Torsdag den 12. juli
Denne dag var afsat primært til træning med det uvante udstyr. Til dem der ikke lige ved det, så SKAL man spille med en langskaftet trækølle og en hockeybold når det er tysk bjergkrolf, og det foregår til dels på MEGET skrå flader.
Om eftermiddagen var der gåtur til Bad Oberdorf - den nærmeste landsby lige neden for hotellet - ud til egnsmuseet. Det var en overkommelig gåtur, selv om en vis herre og hans moder fik ømme knæ, men der skal nu heller ikke så meget til.
Om aftenen var der kulinarium - prøvesmagning af en masse lokale specialiteter. Mest pølser og ost, men også syltetøj der smagte af sennup og andre lokale frembringelser.
Fredag den 13. juli
Om fredagen var der massage, mere træning, men også vandreture. Peter havde bestilt massage, og det var vældigt godt. Man synes altid man lige har lagt sig når han siger stop, men sådan er det altid. Vi aftalte at jeg skulle sige det var massagens skyld hvis jeg vandt - jeg skulle vist have haft 10 min. mere.
Bagefter var der træning - hvis nu massagen ikke var nok.
Mette, Lene, Dorte og Nanna gik over til tovbanen og tog op på toppen og havde en hyggelig eftermiddag deroppe. Peter var blevet hjemme og så hotelpersonalet spille deres runder. De skulle jo arbejde om lørdagen, så de spillede allerede fredag. Kokken Tobias Blanz gik et par rigtig gode runder, så der var lagt pres på.
Om aftenen var der lagt en lille vinsmagning i ridderstuen, med det sagte håb at vi blev fulde og ikke kunne spille ordentligt næste dag. Det var nu en meget lille vinsmagning, så det var ikke noget der kunne bruges som undskyldning for manglende sejre.
Lørdag den 14. juli
Banerne var trimmede, spillerne glade og forventningsfulde, men med bekymrede blikke mod himlen, da det havde regnet mens vi spiste morgenmad.
Der blev budt velkommen af Armin, udstukket regler og de nyuddannede dommere fra en nærliggende skole tog deres puljer med ned på banerne, og så gik vi i gang.
Der blev kæmpet med lange skafter, døve køller og genstridige kugler der ikke ville trille, men man vænnede sig til det og så gik det sådan nogenlunde.
Personligt startede det middelmådigt, men blev hurtigt bedre og jeg var faktisk helt godt med indtil de sidste 3 huller. Her fik jeg vist 12 slag, og alligevel endte jeg op med kun 35 slag, hvilket er rigtig godt på den bane. Tobias havde dagen før gået på 34 slag, så jeg havde stadig chancen.
Så var der pause med pølser og kartoffelsalat m.m., alt imens der var alpemusik og alm. udveksling af røverhistorier og antal slag.
Anden runde startede med 4 slag, men blev derefter hjulpet i til en 2'er, hvilket også skete på hul 5. Så føler man sig ovenpå, men når man spiller i bjergene, går det pludselig ned af bakke. På hul 8-9-10 brugte jeg pludselig 14 slag, så det begyndte at knibe. Tidligere havde folk hjulpet mig, men nu lå de i vejen i stedet for.
Hul 11 gav endnu en 4'er så sidste hul SKULLE være en 2'er for at få omspil med Tobias, men alt held var sluppet op, så jeg måtte nøjes med en 2. plads.
Jeg havde ærlig talt heller ikke fortjent sejren når jeg var blevet hjulpet i 2 gange, så det var sådan set fint nok.
En finsk pige lavede hole-in-one på hullet ved dammen, hvor det rent faktisk ikke rigtig kan lade sig gøre. Hun skød ikke over dammen, men brugte brædderne som bande. Brædderne var kun stillet op for at kuglen ikke skulle smutte under hegnet og ned af stien neden under.
Vi danskere smuttede ned og spillede med det danske udstyr, men nu kunne vi heller ikke finde ud af det mere, efter at have spillet med "de døve apparater".
Så var der ellers klargøring til aftenens galla eller banquet eller hvad det nu hedder.
Alle mødte op til festmiddagen i nogenlunde pænt tøj - undtagen en.
Sidste år havde Armin spurgt om vi havde nogle nationaldragter vi kunne tage på, nu når de alle kom i deres alpetøj - lederhosen og dirndl.
Da han spurgte var det dagen før afgang, så der var ikke tid til noget som helst, så jeg sagde vi kunne tage regntøjet med, da vi jo sidste år havde været lidt uheldige med vejret ved alle andre stævner.
Jeg kunne jo huske det der med tøjet, og kunne ikke lige se mig selv i en Fanø-dragt. Derfor havde jeg været i Jels og købe vikingetøj, så jeg stillede til galla i kjortel, sværd og øl-horn og blev nok den mest fotograferede peson i hele selskabet. Min datter Mette var til gengæld ved at grave sig ned og kendte overhovedet ikke stodderen.
Der blev straks givet ordre til personalet om at hornet bare skulle fyldes op hvis det løb tør. Det var lidt som da Thor skulle tømme jætternes øl-horn - men også kun lidt. Jætternes øl-horn var jo forbundet til havet - her var det ufortyndet.
Senere tøede Mette lidt op og kendte alligevel "den gamle".
Jeg blev udnævnt til æresmedlem af den tyske klub. Overraskende og ærefuldt. Jeg fik en "Urkunde" som bevis.
Der spilles jo 4 stævner på en gang. Dels de Tyske Mesterskaber - kun for tyskere- og dels de Åbne Tyske Mesterskaber hvor alle nationer kan deltage - og begge dele både for damer og herrer.
De Tyske Mesterskaber for damer
1) Sandra Kampa, München 78 - 2) Lydia Fehmer, Berlin 87 - 3) Adalinde Weibel 95.
De Tyske Mesterskaber for herrer
1) Tobias Blanz, Bad Hindelang 74 - 2) Albert Gross, Bad Hindelang 86 - 3) Thomas Marx og Tim Heuel begge 87.
De Åbne Tyske Mesterskaber for damer
1) Sandra Kampa, München 78 - 2) Mette L. Christensen, Ødis Kroge 83 - 3) Lydia Fehmer, Berlin 87.
De Åbne Tyske Mesterskaber for herrer
1) Tobias Blanz, Bad Hindelang 74 - 2) Peter L. Christensen, Ødis Kroge 75 - 3) Albert Gross, Bad Hindelang 86.
Resultater damer.
Resultater herrer.
Det blev en sjov og hyggelig aften sammen med konsulen, frue og de 2 små tvillinger. Der var selvfølgelig også præmieoverrækkelser, mad, drikke, skæg og ballade og det var helt sjovt så god man kunne blive til tysk. De sagde jeg talte "flydende". Det var som sædvanlig mig der lukkede og slukkede - denne gang allerede ved 2 tiden.
Søndag den 15. juli
Dagen startede med et slag krolf med konsulen - denne gang med det danske udstyr. Det kan han skam godt lære. Han er golfspiller, så han skal lige have følingen med det noget anderledes udstyr, så er den der og han kan tage kampen op med alle os andre øvede spillere.
Dorte og Nanna var ikke med i Hinterstein sidste år, så vi tog en bus derhen. Det tager 10-15 minuter, så det er lige om hjørnet.
Det regnede da vi nåede frem, men vi var forberedte, og vi gik op til kitch-museet. Jeg havde været der, men man får alligevel øje på en masse nye ting - ja, altså nye og nye er måske så meget sagt.
Inger Carlo på gåtur?
Mandag den 16. juli
Vejret så fint ud, så vi var ved at få pigerne i receptionen til at finde ud af hvordan vi kom hen til den anden tovbane på den anden side af Sonthofen, men det viste sig stort set at være umuligt med offentlige transportmidler.
Heldigvis kom Armin og Albert forbi og sagde at det da ikke var noget problem. "I kan da bare låne hotellets minibus. Væs'go', her er nøglerne". Det er da et helt specielt hotel!!!
Vi kørte hen til tovbanen, næsten uden at køre forkert. Op med tovbanen og så var det pludselig køligt og blæsende. Heldigvis også frokosttid, så vi gik hen og fik os list at spise i "hytten". Da vi havde spist var det vældig fint igen, og de friske gik en tur rundt om toppen på 1 times tid. Nanna og Inger blev ved resturant og tovbane.
Så ned igen og hjemad. Turen hjem blev improviseret tværs igennem Sonnthofen og ud til bryggeri Zötler hvor nogle provianterede.
Vi kørte af "bagvejen" hjem, så vi kom ned til hotellet ad serpentinervejen oppe fra Ober Joch og Unter Joch og hvad det ellers hedder deroppe.
Mange tak for lån af minibus.
Tirsdag den 17. juli
Op kl. 7 - Lidt morgenmad selv om det normalt først kan fås fra kl. 8:00 og hotellet havde smurt madpakker til os. Albert kom med en af sine berømte blå Ensian snapse og stoppede den i min pose. Der er faktisk INGEN grænser for servicen på det hotel.
Vi drog af med taxaer - hotellet betalte - og afgang fra Sonthofen "hovedbanegård" ca. til tiden.
Skifte i Augsburg, men her var lidt ekstra ventetid da toget fra München var forsinket.
En fin tur til Hamburg. Vi spiste madpakkerne og delte den blå snaps med et par andre gæster og havde det hyggeligt. En dametaske indeholder ca. 3.000 dele, og heriblandt er selvfølgelig snapseglas til 10-12 personer.
Lidt ventetid i Hamburg. Nanna og Dorte blev sendt først af sted til Nykøbing F., og senere hoppede vi ind i et regionaltog til Flensburg. Det var et overfyldt fyraftenstog og man kunne ikke bestille plads, så det var faktisk ikke så rart. Det blev bedre efter et par stationer, men det var helt rart at kommer over i et DSB tog i Flensburg.
En rolig tur hjem, afsked og så var den tur slut.
Her er et link til alle billeder.
