German Open 2013 - Dansk Krolf Union

Begge German Open titler gik til Danmark, da søskendeparret Søren og Mette Lyngdal Christensen snuppede titlerne.

Person galleri

Mig selv sagde hunden – Peter Lyngdal Christensen – skribent – Ødis Kroge (KØK).
Min kone Lene Henriksen – Ødis Kroge (KØK).
Min datter Mette Lyngdal Christensen – Odense (KØK).
Min søn Søren Lyngdal Henriksen Christensen – Odense (SDU Krolf).
”Svigerdatter” Simone Kit Sjøgren – Odense (SDU Krolf).
Min mor Nanna Lyngdal Christensen – Nysted (Nyserne).
Min søster Dorte Lyngdal Christensen – Nyk. F. (Nyserne).
Dortes veninde Anita Christensen – Nyk. F. (tidl. Nyserne).
Dortes søn Jens Lyngdal Wulff – København (Humleholdet).
Jens’ kæreste Kathrine Fugl – København (ikke krolfspiller).
Lilian Rasmussen – Favstrup (Hullet og Madholdet).
Peder Rasmussen – Favstrup (Hullet og Madholdet).
Og til sidst Dortes datter Anna Lyngdal Wulff – Bad Hindelang (tidl. Nyserne).

Anna har det sidste år været ansat på hotellet, så hun bliver vores guide den sidste uge hun er der.

Onsdag - Afgang

Der var problemer allerede inden vi kom hjemmefra. Jeg tager kun to gange om året – til og fra Alperne – og DSB’s personale havde selvfølgelig valgt afgangsdatoen til at holde fagligt møde.
Jeg havde ikke selv hørt det, men blev lettere urolig da min søster panisk ringede og sagde ”har du hørt det? Har du hørt det? Togene kører ikke!!”.
Vi undersøgte sagen nærmere på nettet og den var sådan set god nok, men DSB personalet var gået i gang igen, og som sådan skulle togene køre normalt.
Normalt og normalt – det var 25 min. forsinket og det var nogenlunde hvad vi havde at gøre godt med i Hamborg, så det var faktisk lidt spændende.
Da vi nærmede os Hamborg, kunne vi på kl. se det kom til at knibe – men så sagde de i højtalerne, at vi kunne stige af ved Dammtor – en station før hovedbanen - og så var vores tog mod München faktisk den næste der kom på samme perron. Smukt, praktisk, nemt.
Dorte, Nanna og Anita var på trods at 20 min. forsinkelse ved afgang nået planmæssigt til Hamborg og steg på toget på hovedbanen.
Så var selskabet samlet som planlagt og alt var i skønneste orden og der kunne falde ro på os alle – troede vi da.

Der havde været nogle voldsomme regnskyl nede syd på, og floderne var gået over deres bredder og en jernbanebro var ødelagt – en bro vi skulle have været over.
DB havde derfor lagt ruten om – det kan man nemlig i Tyskland – så efter Würtsburg kørte man IKKE til Augsburg hvor vi skulle have skiftet, men i stedet over Nürnberg og Ingolstadt.
Vi måtte så vente 45 min. på et tog fra Ingolstadt til Augsburg, og i Augsburg vente endnu 45 min. på toget til Sonthofen, hvor vi så var med 2½ times forsinkelse.
Armin og Albert hentede os heldigvis i Sonthofen og der var brød, øl og vin til os på hotellet, så det var faktisk ikke så slemt.

Fælles for alle dage

Vi havde fået tildelt ”Regenten tisch” – et rundbord med plads til alle 13 – med et par hjorte på bordet, så vi ikke var 13 til bords.
Her spiste vi fælles morgen og aftensmad, og her blev der lavet aftaler om mødetider og steder.

Torsdag

En dag ned ok temperatur, men lidt diset.
Lidt sen morgenmad ved rundbordet ”Regenten tisch”, hvor der blev lavet aftaler om de næste dages udflugter og krolfspil.
Formiddagsturen gik til Schleierfall – et lille vandfald ikke lang fra hotellet. Det kan de fleste klare og det er da et sødt og fint vandfald.
På turen hjem var der et skilt mod Café Polit og de fleste gik i den retning – 1 time stod der og andre gik bare hjem. En hyggelig og pæn tur med udsigtssteder og hvad der ellers hører til bjergvandringer.

Halvvejs mod Café Polit kunne man gå til hotellet på 10 min. og den tog jeg. De andre vandrede til Caféen og derfra ned til Bad Oberdorf og hjem. En rigtig god spadsuretæer.
Eftermiddagen stod på krolfspil med uvante køller og kugler. Det var ikke nemt at styre og der blev brugt mange slag.
Aftensmaden vil jeg ikke kommentere ud over – fremragende!! – som sædvanlig.

Fredag

Fremragende vejr hele dagen.
Fredag lånte vi hotelbussen og kørte til Breitagsklamm. Det tog en ½ times tid og der var ikke så mange turister som frygtet, men det var nok fordi vi var tidligt på den.
Breitagsklamm er en dyb kløft med en flod med smeltevand i bunden. Stille flydende hvor den er bred uden for kløften, men noget vild og spektakulær inde i kløften.
Der var hugget sti ind i siden, lavet gangbroer på siden og over kløften, og en gevaldig buldren fra floden genlød igennem kløften.
Der var også træer og klippestykker der var klemt fast mellem klipperne på de smalleste steder og ved en af broerne hvor der vel var 10 m ned til vandet, var der et skilt der viste hvor højt vandet havde været et forår hvor det gik helt vildt for sig. 6,60 m over broen – det vil sige ca. 16 m højere end da vi var der.
I den anden ende kunne van vælge at gå ovenom eller tilbage igennem kløften. Dorte, Nanna og jeg gik igennem kløften – det var det korteste – og de ungen gik ovenom.
Tilbage ved indgangen blev der købt suvenirs og is, og så kørte vi ellers tilbage til hotellet.

Pause med suppe og øl på terrassen.
Personalet og andre der skulle arbejde lørdag, spillede om fredagen. Vi nåede at se de sidste slag, men havde ingen anelse om resultaterne.
Vi trænede og opdagede at græsset var slået så kuglerne nu blev endnu mere ustyrlige, så vi frygtede lidt for morgendagen. Spillet var blevet lidt bedre, men ingen viste mesterskabsspil.
Aftensmad – igen fremragende – og forholdsvis tidligt i seng, men Lene var blevet sløj.

Lørdag

En dag med fremragende vejr.
Tidligt op og til morgenmad, men Lene og Dorte var begge syge med dårlig mave og begge måtte holde sengen næsten hele dagen – ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt.
Indskrivning mellem 8:30 og 9:00 – puljeændringer pga. 3 afbud – velkomst – og så gik det ellers i gang.
Personligt startede jeg med det aller nemmeste hul – var få cm. fra hole-in-one men kuglen bremsede i duggen, 2 modstandere kom i vejen og jeg brugte en 3’er. Sådan blev det så ved – hver gang en 2’er truede, kom der nogen og ødelagde det – 9 gange i alt. Derudover spillede jeg ikke særlig godt, så ingen placering til mig.
Efter 1. runde havde Lilian, Mette og Søren spillet fornuftige runder på henholdsvis 38, 40 og 39 slag, hvilket er ret godt og inviterer til podiepladser.
I pausen var der lidt at spise og drikke med levende tyrolermusik. Det giver en særlig stemning, uden at det er noget vi indfører hjemme i Danmark. Musikken spillede også under 2. runde, sådan til moralsk opbakning eller trøst.
Anden runde gik ikke så godt for Lilian der med en 45 runde forpassede mesterskabet.
Tyske Sandra Kampa gik på 38, så pludselig var hun med i spil til mesterskabet efter 42 i første runde. Mette gik endnu engang på 40 og stod lige med Sandra.
På herresiden gik Søren endnu en fin runde på 39 og endte dermed på 78 slag. Sidste års mester den lokale Tobias Blanz havde om fredagen spillet på 79, så nu er Søren både dansk og tysk mester.
Nr. 3 blev Andreas Meindl med 83 slag.

Tobias, Søren og Andreas.

Hos damerne viste det sig at en dommer havde regnet forkert og Mette faktisk havde gået på 38 i 1. runde, så hun også endte på 78 lige som broderen, så også hun blev tysk mester.
Herefter kom Sandra Kampa med 80 slag og Lilian med 83 slag.

Sandra, Mette og Lilian.

Ret flot af de 2 unge mennesker at snuppe begge titler, men det er jo ikke første gang vores unge spillere har lavet det lille nummer her nede i Tyskland.

Da det officielle spil var slut, suste vi op efter vores egne køller og kugler, og så spillede vi med det i stedet for. Køllerne kunne slå meget bedre til kuglerne, så nu kunne vi slå helt ud til hullet, men til gengæld kunne vores kugler også bedre trille på bjergsiden, så afstandene af og til blev lange. Og så kunne vi ikke putte mere. Igen og igen slog vi for hårdt, efter at vi et par dage havde spillet med de halvdøde trækøller.
Gallamiddagen var udendørs hvor der blev grillet til det store guldmedalje, og igen var det bare perfekt.
Anna og Kathrine stillede i dirndl og Jens i lederhosen, så de kunne gå for at være lokale, som også alle kom i deres specielle nationaldragt.
Søren og Simone stillede i dansk middelaldertøj og selv kom jeg i vikingetøj, så vi var også i en slags nationaldragt.

Dorte og Lene dukkede op til præmieoverrækkelsen – ikke 100% friske, men de kom dog ned, så der var fremgang at spore.
Det ebbede lige så stille ud og kl. 00:30 gik de sidste op.
De unge var tidligere gået op på et værelse, og havde selv foranstaltet en lille fest, og senere havde de taget en taxa til Oberstdorf og danse moderne. De var så først kommet hjem kl. 3:00.

Søndag

En meget solrig og varm dag.
Søndag blev vi inviteret på bjergtur med Albert og Armin med familie. Indtil afgang kl. 11:30 spredtes folket for alle vinde til badning, krolf, hvile og hvad ved jeg.
11:30 gik det så af sted i bussen og med privatbiler til en skov på toppen af et bjerg. Ikke et spidst bjerg, for der var en blanding af skov og græs enge med flere udkigspunkter.
Det var en frisk vandretur, som ikke var længere end jeg og min mor kunne klare den, og bestemt heller ikke en parkvandring.
Albert havde selvfølgelig blå Ensian snaps og bjergost med i rygsækken – det har han tit – og vand var der også sørget for.

Da vi kom hjem var der arrangeret frokost, som blev nydt ude på terrassen. Endnu et vellykket lille arrangement, som gør man bliver så glad for at komme på stedet – og så var det gratis.
Herefter spredtes vi igen til badning, solbadning, krolf og afslapning, som man nu lige havde lyst til.

Mandag

Endnu en dag med super fremragende vejr.
Efter morgenmaden gik vi til Bad Oberdorf og videre til Bad Hindelang, hvor der blev set lidt på byen, dirndl, proviant til morgendagens tur i et supermarked og hvad der ellers var at se på.
På turen hjem mistede pigerne Petrene på mystisk vis. Det vise sig at de havde set på kirken i Bad Oberdorf (vi kunne i hvert fald se kirken derfra hvor vi sad).
Da vi kom hjem var der lidt afslapning og derefter træf på balkonen, hvor nogle ville spille brætspil og andre krolf og endnu andre drog til Sonthofen for at se på endnu flere dirndler.
Krolferne spillede med Armin, så endnu engang kunne få sat på plads hvem der er de bedste, og det lykkedes sådan set helt fint.

Så var der Trivial Pursuite på balkonen og almindelig hygge hvor folk kom og gik alt efter lyster og humør.
Der var sen spisning og planlægning af morgendagens hjemtur, hvorefter der samling ude på balkonen sammen med Armin med kaffe, Irsk kaffe, kakao, hø-likør og Berg Feuer alt efter folks behag. Vældig hyggeligt.
Dagen igennem havde der været afskedsscener og gaveudveksling mellem personale og Anna, som jo nu forlod sin arbejdsplads gennem de sidste 10 måneder, og Anna lovede at komme forbi igen på et senere tidspunkt.
Det kan hun jo sagtens love, for det gør vi alle.

Tirsdag – hjemturen

Vækkeuret ringede kl. 4:30 – fælles morgenmad kl. 5:00, som hotellet selvfølgelig havde sørget for.
Det var da også nærmest en selvfølge at de havde pakket en pose til hver eneste gæst med brød, frugt og vand til turen.
Det er altså et specielt hotel.
Nanna, Anna, Dorte og Anita tog af sted 6:00 fra Sonthofen, da de skulle nå et tog i Hamburg der kørte til Nyk. F, og Lilian, Peder, Mette, Søren, Simone, Lene og Peter tog et tog senere kl. 6:42 fra Sonthofen.
Lene havde tjekket vores afgang pga. den usikre bro, og fået billetten justeret til tidligere afgange. Vi skulle skifte i Augsburg og Nürnberg, men da toget fra Sonthofen kørte til Nürnberg kørte vi bare direkte dertil.
Her var godt en times ventetid, og så hoppede vi på toget til Hamburg.
Det gik vældig fint, men efter Hannover var den gal igen. Der var busk-brand langs banelegemet, så de 7’s tog blev omdirigeret og forsinket, men ikke mere end det tidsrum vi havde som ventetid i Hamborg. Vi var der faktisk i god tid, og toget kørte til Flensborg hvor vi hoppede over i et dansk tog (som er MEGET bedre end de tyske), og vi var i Kolding ca. 20:20. Simone og Søren fortsatte til Fredericia og derfra til Odense og hjem til Hjallese.

Det var værre med de 4 der skulle nå et tog mod Nyk. F. – De havde holdt og ventet på brandvæsnet blev færdige med at slukke ilden i en times tid, og så kom de for sent til deres næste tog.
De hoppede på en bumler til Lübeck og derfra videre til Puttgarten og til Nyk. F hvor de var 20:32.
Som Dorte skrev i en SMS ”Vi er i Nyk. F. 20:32, medmindre færgen synker – men det gør den jo nok”.

Summa summarum

Det var 2 togture med forhindringer, men det blev klaret med lidt forsinkelse, og da dagene sådan set ikke skulle bruges til andet, betød det jo ikke noget videre.
Dagene på hotellet var fremragende. Hotellet er rigtig godt med en super stemning, vejret var godt og personalet er noget helt for sig selv. Lækkert sted jeg bliver ved med at vende tilbage til.
Det eneste klagepunkt er Lene og Dortes mavesygdomme. Peter og Peder havde også en snert af det – dog ikke så hårdt ramt at de væltede omkuld - så man kunne tro det havde noget med maden at gøre, men Mette fik det først om torsdagen da vi var kommet hjem, så den teori duer ikke. Det var bare et uheld – især at det var om lørdagen.