ParKrolf i Christiansfeld
Lørdag den 4. juni var der ParKrolf ved Cuben Christiansfeld, 6070 Christiansfeld.
Fremragende vejr og 298 glade spillere - så kan intet gå galt, og det gjorde der heller ikke. Stor ros til Christiansfeld for arrangementet, men selvfølgelig også til stævneudvalget med hjælpere.
De gjorde det også godt i dommerteltet, på trods af travlheden.
Banerne var flade og ligetil med ganske få forhindringer. Det så ud til at være de sædvanlige nemme baner, men det var det faktisk ikke. Kun bane 1 havde et gennemsnit under 30 slag, de andre baner var sværere at have med at gøre. Det var ikke forhindringerne, men mere det at finde længden der var det svære.
Lidt drillede forhindringerne dog
Dagen gik godt, samaritterne må have kedet sig bravt - heldigvis, og til aften gik vi ind i hallen og fik fremragende mad fra Sekkelund Cafeteria. Selv Vegetaren og veganeren var særdeles tilfredse.
Alt i alt et godt stævne, som absolut hører til blandt de allerbedste.
Slagspil
Alle spillede 1 runde på hver af de 4 baner, og da slagene blev talt sammen, var der et suverænt vinderpar og 2 par der stod lige på 3. pladsen.
Birgit Hansen og Kurt Mikkelsen, Billund (Køllerne) vandt med 102 slag foran Mette og Peter Lyngdal Christensen med 109 slag. Det 2 næste par havde begge 110 slag, men Inge Andersen og Hanne Larsen, Glamsbjerg (Aktivisterne) gik bedste runde på 23 slag, hvor Martin og Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne) havde en på 24 slag.
Inge og Hanne, Mette og Peter, Birgit og Kurt.
1) Birgit Hansen/Kurt Mikkelsen, Billund (Køllerne) - 102 slag.
2) Mette og Peter Lyngdal Christensen, Odense/Ødis Kroge (Akademisk Kugleklub/KØK) - 109 slag.
3) Inge Andersen/Hanne Larsen, Glamsbjerg (Aktivisterne) - 110 slag.
Dagens bedste runder blev gået af Zander og John B. Petersen, Kauslunde (Baskerne) med 21 slag (4 hole-in-one) og Emil Guddal Larsen og Nicolai Lundberg Aaskoven, Odense (Akademisk Kugleklub), ligeledes med 21 slag (3 hole-in-one).
Kampspil
Slagspil lå til grund for kampspil. De 16 bedste par i slagspil gik videre til kampspil semifinale og 4 par endte i finalen.
Skæringspunktet lå på 117 slag og det var der 4 par der havde. De 3 par med bedste runde slap igennem nåleøjet og et enkelt par blev sorteper..
Jeg er nødt til at nævne parret på 19. pladsen. Det var nemlig det eneste udenlandske par Dagmar Hankiewiczova/Tadeusz Hankiewicz fra Polen. De har været med et par år nu, men de er allerede ved at blande sig i toppen. Jeg glæder mig til at se dem i en semifinale en dag.
Bane 1 og 2 blev slået sammen til en ny og længere bane, og det samme skete for bane 3 og 4.
Semifinale 1
Birgit Hansen/Kurt Mikkelsen, Billund (Køllerne), Ole Reeckmann/Lene Henriksen, Kolding/Ødis Kroge (KØK), Anne Marie og Vagn Hugger, Ødis Bramdrup (Madholdet), Niels Knudsen/Lene Rasmussen, Asperup (Baskerne).
Det startede skidt for Anne Marie/Vagn med 12 slag på de første 3 huller. De 3 andre par fulgtes ad med 8 slag.
Halvvejs havde Niels/Lene præsteret en hole-in-one, men det rakte kun til en 2. plads med 15 slag, for Birgit/Kurt havde kun 14. Ole/Lene og Anne Marie/Vagn havde 19.
Birgit/Kurt spillede stabilt og efter 9 huller havde de 21 slag mod Niels/Lenes 24. De 2 andre par havde 27.
Stabiliteten i form af Birgit/Kurt sejrede med 29 slag foran Niels/Lene med 32, Ole/Lene med 35 og Anne Marie/Vagn med 36 slag.
Semifinale 2
Peter og Mette Lyngdal Christensen, Ødis Kroge/Odense (KØK/Akademisk Kugleklub), Vivi og Mathias Reeckmann, Kolding (KØK), Hanne Madsen/Jes Jessen, Tirslund (Tirslund), Lene og Hans Thomsen, Lunderskov (Lunderskov)..
Peter/Mette startede med hole-in-one og førte med 4 slag på 3 hulller. Hanne/Jes og Lene/Hans havde 8 og Vivi/Mathias 9.
Så kom der lidt slinger i valsen på de næste 3 huller for Peter/Mette, men de førte stadig med 14 slag foran Hanne/Jes med 15 og 18 til de 2 sidste par.
De næste 3 huller afstedkom endnu mere spænding. Nu stod Peter/Mette og Hanne/Jes lige med 23 slag og de andre havde stadig chancen med 25 slag.
Afgørelsen faldt på hul 11, hvor Hanne/Jes lavede hole-in-one, og ingen havde modtræk til dette. Hanne/Jes sluttede på 29 slag mod Peter/Mette med 32, Vivi/Mathias med 34 og Lene/Hans med 35 slag.
Semifinale 3
Inge Andersen/Hanne Larsen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Hans Johnsen/Niels O. Nielsen, Vamdrup (KØK), Flemming Hansen/Egon Lolk, Gram (Slotsbyen), Sonja Weilstrup/Bent Christensen, Seest (Seest BK).
Inge/Hanne fik hole-in-one på hul 3 og førte med 5 slag foran Hans/Niels med 6, Sonja/Bent med 8 og Flemming/Egon med 9.
Halvvejs førte Inge/Hanne stadig, nu med 13 slag foran Hans/Niels med 14, Sonja/Bent med 17 og Flemming/Egon med 18.
Efter hul 9 havde ting udlignet sig. Inge/Hanne og Hans/Niels havde begge 21 slag og de andre 2 par havde 26 slag.
Det fortsatte med at være spændende og det endte da også med at Inge/Hanne og Hans/Niels stod lige på 29 slag. Flemming/Egon havde 33 og Sonja/Bent 34 slag.
Så var der omkamp, og den vandt damerne.
Semifinale 4
Martin og Michael Hundebøll Andersen, Ølgod (Snigskytterne), Mogens Christensen/Hans Peter Trans, Kastrup/Toftlund (Slotsbyen), Lone og Finn Jørgensen, Hårslev (Hårslev), Simon Simonsen/Mikael Knudsen, Kalundborg (Borrehøj).
Hole-in-one til Simon/Mikael på hul 3 sikrede dem en føring med 6 slag. Martin/Michael havde 8, Lone/Finn 9 og Mogens/Hans Peter 11 slag.
Efter 6 huller var det spændende. Martin/Michael og Simon/Mikael havde 16 og Lone/Finn havde 17. Kun Mogens/Hans Peter var hægtet lidt af med 19 slag.
Spændingen steg yderligere efter 9 huller. Nu førte Martin/Michael med 25 slag med Simon/Mikael og Mogen/Hans Peter - nu ikke hægtet af mere - med 26 slag. Lone/Finn havde 28 slag.
Martin/Michael sluttede skidt og blev overhalet af både Mogens/Hans Peter og Simon/Mikael der begge endte på 33 slag mod Martin/Michaels 35. Lone/Finn endte på 39.
Så var der omkamp, og på her vandt Simon/Mikael på 3. omhul.
Finale
Finalen blev spillet på en udendørs bueskydningsbane, hvor der var stillet dyrefigurer op til at skyde efter. Græsset var mere trægt her, og så var der nogle skråninger til at drille. Lidt for meget på det ene hul.
Dagens finaledommer, Poul Erik Nielsen, Ribe (Slotsbyen).
Skråningerne var til gengæld vældig gode til tilskuerne, der kunne sidde og overskue stort set hele banen.
Deltagerne var:
Birgit Hansen/Kurt Mikkelsen, Billund (Køllerne), Hanne Madsen/Jes Jessen, Tirslund (Tirslund), Inge Andersen/Hanne Larsen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Simon Simonsen/Mikael Knudsen, Kalundborg (Borrehøj).
Det startede godt for Inge/Hanne der havde 6 slag efter 3 huller, takket være en hole-in-one på hul 2. Birgit/Kurt startede skidt med 10 slag og de 2 andre par havde 9.
På de næste 3 huller jævnede det sig lidt. Inge/Hanne førte med 14 slag, fulgt til dørs af Hanne/Jes og Simon/Mikael med 15. Birgit/Kurt havde 19.
Hul 9 var det slemme hul der var 1 m for højt oppe på skrænten. Simon/Mikael fik en 5'er og den var de glade for, da de nu havde 24 slag. Inge/Hanne fik en 10'er og stod nu på 29 slag. Birgit/Kurt fik en 6'er og havde nu 30 efterfulgt af Hanne/Jes med 31 slag efter en 10'er.
Nu var der kun spænding om 2. pladsen, og den sikrede Inge/Hanne sig med en hole-in-one på hul 12. Simon/Mikael endte på 31 slag, Inge/Hanne på 34, Birgit/Kurt på 38 og Hanne/Jes på 40 slag.
Dejligt forfriskende at få nye folk på skamlen og især spillere fra Sjælland er sjældne på podiet.
Birgit og Kurt, Inge og Hanne, Simon og Mikael.
1) Simon Simonsen og Mikael Knudsen, Kalundborg (Borrehøj) - 31 slag.
2) Inge Andersen og Hanne Larsen, Glamsbjerg (Aktivisterne) - 34 slag.
3) Birgit Hansen og Kurt Mikkelsen, Billund (Køllerne) - 38 slag.
4) Hanne Madsen og Jes Jessen, Toftlund (Tirslund) - 40 slag.
Resultater og statistik
Man skal starte tidligt for at blive god
Bane 1: Gennemsnit 28,9 - Bedste runde: Emil Guddal Larsen/Nicolaj Lundberg Aaskoven, Odense (Akademisk Kugleklub) og John B. Petersen/Zander Petersen, Kauslunde (Baskerne) 21 slag.
Bane 2: Gennemsnit 31,5 - Bedste runde: Mogens Christensen/Hans Peter Trans, Kastrup/Toftlund (Slotsbyen) 24 slag.
Bane 3: Gennemsnit 33,5 - Bedste runde: Birgit Hansen/Kurt Mikkelsen, Billund (Køllerne) 22 slag.
Bane 4: Gennemsnit 32,9 - Bedste runde: Hanne Madsen/Jes Jessen, Tirslund (Tirslund) og Mogens Christensen/Hans Peter Trans, Kastrup/Toftlund (Slotsbyen) 25 slag.
Her er resultaterne fra stævnet sorteret på første spillers navn. Kan du ikke finde en spiller på listen, så prøv på makkerens navn.
Det gav denne verdensrangliste og denne world Cup.
ParKrolf i Christiansfeld 2016 DKU's ParKrolf i Christiansfeld 4. juni 2016 - 298 deltagere. DSCF5637.jpg DSCF5638.jpg DSCF5639.jpg DSCF5641.jpg DSCF5642.jpg DSCF5643.jpg DSCF5644.jpg DSCF5645.jpg DSCF5646.jpg DSCF5647.jpg DSCF5648.jpg DSCF5649.jpg DSCF5650.jpg DSCF5651.jpg DSCF5652.jpg DSCF5653.jpg DSCF5654.jpg DSCF5655.jpg DSCF5656.jpg DSCF5661.jpg DSCF5662.jpg DSCF5663.jpg DSCF5664.jpg DSCF5665.jpg Grethe1.png.jpg Grethe2.jpg Grethe3.jpg Grethe4.jpg IMG_9174-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_9174-cut.jpg IMG_9181-cut.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_9181-cut.jpg IMG_9194-adjust-horizon.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_9194-adjust-horizon.jpg IMG_9244.jpg IMG_20160604_101945.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_101945.jpg IMG_20160604_170254.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170254.jpg IMG_20160604_170301.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170301.jpg IMG_20160604_170309.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170309.jpg IMG_20160604_170319.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170319.jpg IMG_20160604_170330.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170330.jpg IMG_20160604_170334.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170334.jpg IMG_20160604_170349.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170349.jpg IMG_20160604_170434.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170434.jpg IMG_20160604_170445.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2016/Par/IMG_20160604_170445.jpg Kate1.png.jpg kate2.png.jpg _MG_9263.jpg _MG_9276.jpg _MG_9257.jpg