VM 2014
Vi mangler stadig en ejerinde til en lys dame-anorak, som var tilbage lørdag aften.
Den er her hos mig.
Med hilsen Kirstine "Agrarerne" tlf. nr 74547278 ell. 20949963.
Lørdag den 9. august kl. 9:00 til ca. 18:00 var der individuelt krolf VM på Hammelev Stadion ved Hallen.
Så var vi tilbage til det gammelkendte regnvejr, dog med hæderlige temperaturer. Nogle blev våde og andre meget våde, men vi fik testet det vandfaste papir, og det holdt til det hele. Man kunne skrive på det med blyant i øsende regnvejr uden paraply, uden plastikpose og uden plastikbeskyttelse, og det var klart og tydeligt også bagefter. En helstøbt success.
Vinden vendte til middag og det blev opholdsvejr, selv om det blæste en hel del og sidst på dagen tittede solen faktisk frem, så det endte faktisk helt fint.
De 8 baner var fine. Ikke for svære og ikke alt for lette, selv om det stadig var flade fodboldbaner. Der er ikke så meget at gøre godt med. Når vi skal have et stort areal til 8 baner, er vi nødt til at spille på sportspladser, og de er nu engang flade som pandekager.
Stævnet forløb uden de store uheld. Nogle spillere glemte deres kamp og blev noteret for 99 slag, en enkelt kamp gik der lidt kuk i da en spiller blev glemt, så man måtte spille de 3 første huller om til aller sidst, men også dette blev klaret.
I løbet af sådan en dag er der en del udfordringer i dommerteltet, og her skal der lyde en kæmpe tak til Karin og Carsten der klarede disse paragraffer. De brugte hele dagen på at sende puljer af sted, finde nye dommere i de puljer hvor en dommer havde meldt afbud, og råbe efter folk der ikke lige var hvor de burde være.
Med 471 spillere er der faktisk også en hel del kampsedler der skal tastes ind og tjekkes. Her var det Simone der brugte hele dagen på dette. Her plejer Søren og Lene og sågar jeg somme tider at hjælpe, men da der denne gang var dommermangel gik Søren 4 og Lene 3 dommerrunder, så de nåede aldrig at hjælpe Simone. Hun knoklede dog lystigt på og klarede det hele alene, både at taste og at dobbelttjekke. Også stor tak til Simone.
Agrarerne med Arne Wind som ansvarlig havde gjort et stort og godt stykke arbejde. Alt klappede perfekt fra parkeringsvagter til afslutningen i hallen. Jeg kan faktisk ikke finde et eneste punkt hvor Agrarerne kunne have gjort det bedre. Vejret kan vi jo ikke klantre dem for. Stor tak til Agrarerne for et perfekt arrangement.
Da min kone og min søster ankom og kom slæbende med flere tasker og en køletaske mellem dem, kom der en flink mand og snuppede køletasken for dem. Flinke mænd uden bagtanker findes altså stadig. Senere fandt de ud af at det var borgmester Hans Peter Geil, som var på vej til at holde åbningstale.
H.P. Geil. Foto: Peter Øvad Halkjær
Vi startede med at spille kl. 9:00 og var først færdige kl. 19:00, så det var 10 timer med masser af kampe og spil på banerne. Med den plan tror jeg på at jeg vi kan afvikle et stævne med 600 deltagere, men det risikerer vi såmænd også at nå inden for de næste 5 år. Så får vi at se om vi laver adgangsbegrænsning eller om vi udvider med 4 baner mere. Det sidste vil kræve flere frivillige, hvilket er temmelig svært at finde.
Spisningen var som sædvanlig hyggelig. Jeg sad sammen med polakkerne, og de talte allerede om næste gang. Hvor det var, hvornår og så videre. Det tog jeg som tydelige tegn på at de ville komme igen, men nok kun til et af stævnerne. Det koster jo en del at rejse de godt 1.000 km fra Solejoweck til Danmark.
Nu skrev jeg "polakkerne", men faktisk stammer Dagmar fra Tjekkiet. Hun er gift med Tadeuz og bor i Polen - og har gjort det i mange år.
Om det var fordi det var 25 år siden jeg arrangerede det første VM hjemme i min have eller om det var et tilfælde ved jeg ikke, men Arne Wind kaldte mig op til lidt ros og en erkendtlighed. Han sagde "til en is til dig og konen", men der var altså til temmelig meget is i den konvolut. Jeg har købt en god flaske rom for pengene, som jeg vil dele med konen og gæster. Rommen hedder tilfældigvis Dictador, uden at man behøver lægge noget i det.
Jeg takker mange gang - det er faktisk ret rørende at skue ud over alle krolfspillerne til stående avationer ;-)
Nu er det ikke mig der skal have al takken, for stævneudvalget laver også et stort stykke arbejde i kulisserne, men jeg tager da gerne al rosen.
I løbet af de 25 år har vi i DKU arrangeret 33 stævner og før DKU's tid 31 stævner, så vi har ikke ligget på den lade side. Det har været 25 år med en lang fremgang for krolfen, siden det første VM i 1989 med 26 deltagere. 5 af dem var faktisk med igen her 25 år senere.
Slagspil
I slagspillet kan man vel ikke sige at det er overraskende at Hans Johnsen, KØK vandt. Hans ligger nr. 1 på verdensranglisten og denne sæson er den 5. på stribe han ligger der, og Hans har næsten konstant en eller flere titler i hænde.
Henning Thomsen, DKK har også tidligere været nr. 1 på verdensranglisten, så heller ikke hans 2. plads kan vel overraske ret mange, men derimod er Finn Jørgensen, Win-Win ny som medaljetager. Jeg tror nu at Finn vil stikke næsen frem flere gange, for spillet fejler i hvert fald ikke noget. Jeg har set flere superrunder fra denne herre - ikke kun ved dette stævne.
Henning Thomsen og Hans Johnsen.
1) Hans Johnsen, Vamdrup (KØK) -5,50.
2) Henning Thomsen, Fredericia (DKK) -5,16.
3) Finn Jørgensen, Søndersø (Win-Win) -5,00.
Ikke alle har spillet på de samme baner, så det er spillernes præstationer i forhold til banernes gennemsnit der tæller, og her var disse 3 herrer bedst. Hvis alle 4 baners gennemsnit f. eks. var 31,5 slag, har Hans gået alle 4 baner i 26 slag i gennemsnit - altså 5,50 slag under banernes gennemsnit. Derfor står der minus 5,50 ud for Hans.
Kampspil
Efter 4 runder på 4 forskellige baner mod forskellige modtsandere - sikkert også i forskellig vejr - skulle der tælles point.
Skillelinjen lå på 70 point - nogle var med, andre ikke med. Det der bestemmer er bedste placeringer - eller rettere fleste point. Altså er 20-18-18-14 bedre end 18-18-18-16. Det gav en skarp skillelinje og semifinalerne gik i gang på baner der var blandet af lige og ulige baner, så ingen kunne påstå at nogen havde fordele frem for andre.
Semifinale 1
Finn Jørgensen (Win-Win), Hans Jacob Koch-Hansen (Kongeå), Lilian Rasmussen (Hullet), Martin Nielsen (Slotsbyen), Niels Lund (Tirslund), Egon Poulsen (KØK).
Efter 3 huller havde bode Lilian og Niels haft en hole-in-one og førte med hver 5 slag, men alle andre havde kun 6 slag, så det var tæt.
Efter 6 huller var der kommet lidt forskydning. Nu førte Niels og Egon, der også havde fået en hole-in-one, med 11 slag foran Lilian med 12, Hans Jacob og Martin med 14 og Finn med 15.
Da 9 huller var spillet havde Niels og Egon 18, Lilian 19, Hans Jacob 20, Martin 22 og Finn 23.
Der var åbenbart nerver på ved de sidste 3 huller, for spillerne brugte flere slag. Lilian fin en 4'er på hul 10 og Egon en på hul 12, og så var vejen banet til Niels der endte på flotte 26 slag. Herefter kom Egon, Lilian og Hans Jacob med 28 og Finn og Martin med 30.
Semifinale 2
Søren L. H. Christensen (SDU Krolf), Helge Jacobsen (Slotsbyen), Annemarie Juhl (Agrarerne), Jens Gade (Skydebjerg), Leif Frank (ViGo'e), Michael Larsen (Lundsmark).
Her fik Jens en super start med en hole-in-one og en ener og derfor kun 3 slag efter 3 huller. Helge lavede også hole-in-one og havde 4 slag, Leif havde 6 og resten 7 slag.
Efter 6 huller var det stadig Jens der førte, nu med 11 slag. Herefter kom Helge og Leif med 14, Søren og Annemarie med 15 og Michael med 16.
Efter 9 huller var det spændende hvem der blev nr. 2, men Jens havde sat sig på førstepladsen med 17 slag, Helge, Leif og Søren havde 22, Annemarie 23 og Michael 25 slag.
Søren sluttede god og Leif skidt, men det havde ingen betydning, for Jens lavede endnu en hole-in-one og endte på 22 slag. Søren fik 28, Helge 29, Annemarie 30 og Leif og Michael 31 slag.
Semifinale 3
John Nielsen (Baskerne), Iris Conradsen (Rødding), Helmuth Westergaard (Slotsbyen), Bitten Nielsen (Slotsbyen), Karen Bonde (Agrarerne), Alfred Hansen (Kongeå).
Det startede lidt nervøst for alle. John, Karen, Alfred havde alle 7 slag, Iris og Helmuth 8 og Bitten 9.
På hul 6 lavede John hole-in-one og så førte han med 11 slag på 6 huller. Der var 14 til Iris, Karen og Alfred, 15 til Helmuth og 16 til Bitten.
Iris lavde hole-in-one på hul 8 og havde efter 9 huller 18 slag, kun overgået af John der havde 17. Karen og Alfred havde 21, Helmuth 23 og Bitten 24.
John var meget uheldig på de sidste 3 huller, samtidig med at Iris lavede 3 gange 2, så Iris vandt med 24 slag foran John med 27, Karen med 28, Helmuth 29, Alfred 30 og Bitten med 34 slag.
Semifinale 4
Martin Hundebøll Andersen (Snigskytterne), Ove Kjær Jensen (Slotsbyen), Finn Knudsen (Tirslund), Henning Thomsen (DKK), Bent Pedersen (Nyserne), Holger Nissen (Solsikkerne).
Henning og Holger kom rigtig godt fra start med 6 slag på de første 3 huller. Finn startede med 9 og resten med 8.
Henning fortsatte den flotte serie af 2'ere og havde efter 6 huller 12 slag, efterfulgt af Holger med 13, Martin med 14, Bent med 15, Ove med 16 og Finn med 23.
Så startede rutchebanen for alvor, skal jeg ellers lige hilse at sige. På hul 7 bragte Martin sig i spidsen med en hole-in-one og en 4'rer til Henning. Den tippede Henning lige tilbage med en hole-in-one på hul 8, så de nu stod lige og lige. Henning genoptog taktikken med 2'ere og var efter hul 9 foran med 18 slag mod Martins 19. Bent lavde hole-in-one på hul 9, men var 2 bagud med 20 slag, 23 til Ove og Holger der havde et rigtig skidt hul 9. Sidst var Finn der havde spillet rigtig skidt på de første 7 huller med 23 slag.
På de sidste huller skulle der hole-in-one til for at lave forskydninger. Bent fik en på hul 11 og Holger en på hul 12. Holgers var nyttesløs, men Bents var lige nok til at udligne Hennings føring, så begge endte på 24 slag. Der var 27 til Martin, 28 til Holger, 29 til Ove og 33 til Finn.
Så var der omkamp mellem Henning og Bent, og her vandt Bent og kom dermed i finalen.
Semifinale 5
Børge Hansen (Tirslund), Kenneth Müller (Slotsbyen), Hans Johnsen (KØK), Michael Juul (Lundsmark), Fritz Kristensen (Brørup), Karin Gregersen (Aktivisterne).
Karin startede rigtig skidt med 11 slag på de første 3 huller. Michael fik 7, Fritz, Børge og Kenneth 8 og Hans 9.
Michael udbyggede føringen således at han efter hul 6 havde 15 slag, Børge 17, Hans 18 og resten 19.
Efter 9 huller førte Michael stadig, nu med 22 slag foran Børge med 23, Kenneth, Hans og Karin med 26 og Fritz med 29 slag.
Der var slet ingen hole-in-one i denne semifinale, men Kenneth fin en 1'er, men det var nu alligevel Michael der vandt med 30 slag foran Børge og Kenneth med 31, Hans med 33, Karin med 34 og Fritz med 36 slag.
Semifinale 6
Willy Jørgensen (Skydebjerg), Aksel Madsen (Køllerne), Marie Kristensen (Christiansfeld), Hunhild Lydiksen (Rødding), Alfred Jensen (Agrarerne), Lene Henriksen (KØK).
Her var der 2 der skilte sig ud fra starten med 6 slag på de første 3 huller. Lene brugte hole-in-one og Aksel 3 gange 2 for at få de 6 slag der gav føringen. Alfred havde 8, Gunhild 10 og både Willy og Marie var kommet rigtig skidt fra start med 11 slag.
De 2 førende filgtes pænt ad de næste 3 huller, så de nu havde 13 hver. Alfred 16, Gundhil 18, Marie og Willy 19.
Nu fik Willy hole-in-one og Aksel kom foran Lene. Aksel havde 20, Lene 21, Alfred 22, Willy 23, Gunhild 25 og Marie 26.
På de sidste 3 huller lavede Marie en hole-in-one, men mere interessant var det at Lene først kom bagud med 2, hvorefter hun halede 1 ind på de hver af de 2 sidste huller, så hun og Aksel begge havde 28 slag. Herefter kom Willy, Marie og Alfred med 30 og Gunhild med 34 slag.
Så var der omkamp og der var ingen kære mor her - eller far for den sags skyld. Lene er datter af spillets opfinder, men i krolf går det efter fortjeneste og ikke rennomé, og Aksel kom fortjent i finalen.
Finale
Det var en finale med flere debutanter. Eniels Kr. Lund, Tirslund var med i sidste års finale, men resten var nye i individuelle filer. Iris Conradsen, Rødding har tidligere været verdensmester for par, så lidt erfaring med finaler har hun haft. Erfaring eller ej - det blev en spændende finale.
Aksel Madsen, Køllerne fik den bedste start med 6 slag efter 3 huller, efterfulgt af Niels Kr. med 7, Iris, Bent Pedersen, Nyserne og Muchael Juul, Lundsmark med 8 og endelig kom Jens Gade, Skydebjerg lidt halvskidt fra start med 9 slag.
Efter 6 huller havde Aksel og Michael 15 slag, Jens 18 og resten 16 slag. Altså var det faktisk kun Jens der havde problemer, men ikke mere end en hole-in-one kunne bringe han tilbage i kampen.
Det var nu Aksel der fik hole-in-one på hul 7, så han førte med 21 slag efter 9 huller. Bent og Michael havde 23 slg, Niels Kr. 24, Iris 25 og Jens 27.
På hul 10 var det så Bent der fik hole-in-one og dermed udlignede Aksels føring, og disse 2 spillere fulgtes ad til slutresultatet 28-28. Michael blev nr. 3 med 30 slag, Niels Kr. havde 31, Iris 32 og Jens 34.
Så var der omkamp mellem Bent og Aksel. Første hul ændrede intet og det gjorde andet hul heller ikke, men på 3. hul fik Bent en 2'er og Aksel en 3'er, og så var Bent Pedersen, Nysted (Nyserne) ny verdensmester. Som præmie fik han et ophold på Hotel Prinz Luitpold Bad i Sydtyskland med halvpension for 2 - sponseret af hotellet, plus 1.000 kr af DKU som lommepenge eller bidrag til rejsen.
Bent, Aksel, Michael, Niels Kr., Iris og Jens.
1) Bent Pedersen, Nysted (Nyserne) - 28 slag efter omkamp.
2) Aksel Madsen, Billund (Køllerne) - 28 slag efter omkamp.
3) Michael Juul, Lundsmark (Lundsmark) - 30 slag.
4) Niels Kr. Lund, Tirslund (Tirslund) - 31 slag.
5) Iris Conradsen, Rødding (Rødding) - 32 slag.
6) Jens Gade, Skydebjerg (Skydebjerg) - 34 slag.
Statistik m.m.
Her er lidt fra LokalAvisen Budstikken. Hvis man klikker på det lille billede med flagene, kan man finde en hel stribe billeder.
Også JyskeVestkysten har skrevet noget, men her skal man logge ind for at kunne se det. Klikker man på billedet af Zander, kan man dog se en stribe ret gode billeder.
Også TV Syd har lavet et indslag om stævnet. Faktisk er der 2 klip. Ikke meget, men det er der.
Bane 1:
Gennemsnit 30,9 - bedste runde Egon Henningsen, Haderslev (Agrarerne) 22 slag.
Bane 2:
Gennemsnit 31,0 - bedste runde Jørgen Schøtt, Gram (Slotsbyen).23 slag
Bane 3:
Gennemsnit 30,8 - bedste runde Børge Hansen, Tirslund, Elinor Jørgensen, Bevtoft, Ruth Andresen, Billund (Køllerne) 23 slag.
Bane 4:
Gennemsnit 30,4 - bedste runde Per Nielsen, Hårby (Hårby). 21 slag.
Bane 5:
Gennemsnit 33,9 - bedste runde Vivi Reeckmann, Kolding (KØK) 26 slag.
Bane 6:
Gennemsnit 32,7 - bedste runde Frede Thuesen, Haderslev (Agrarerne) 20 slag.
Bane 7:
Gennemsnit 31,5 - bedste runde Hans Peter Trans, Toftlund (Slotsbyen) 23 slag.
Bane 8:
Gennemsnit 31,6 - bedste runde Peder Rasmussen, Favstrup (Hullet) 22 slag.
Gennemsnit i alt lige baner 31,4 og ulige baner 31,7.
Her er resultatlisten fra stævnet sorteret på foirnavn.
Dette har så resulteret i en World Cup og en ny verdensrangliste.
VM Hammelev 2014 VM 2014 i Hammelev med 471 deltagere. 01-20140809_095941.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/01-20140809_095941.jpg 02-20140809_100009.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/02-20140809_100009.jpg 03-20140809_100042.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/03-20140809_100042.jpg 04-DSCF5177.jpg 05-DSCF5178.jpg 06-DSCF5179.jpg 07-DSCF5180.jpg 08-DSCF5181.jpg 09-DSCF5182.jpg 10-DSCF5183.jpg 11-DSCF5184.jpg 12-DSCF5185.jpg 13-DSCF5186.jpg 14-DSCF5187.jpg 15-DSCF5188.jpg 16-20140809_145247.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/16-20140809_145247.jpg 17-20140809_145448.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/17-20140809_145448.jpg 18-DSCF5189.jpg 19-DSCF5190.jpg 20-DSCF5191.jpg 21-20140809_151355.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/21-20140809_151355.jpg 22-20140809_151359.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/22-20140809_151359.jpg 23-DSCF5193.jpg 24-DSCF5194.jpg 25-DSCF5195.jpg 26-DSCF5196.jpg 27-DSCF5197.jpg 28-DSCF5198.jpg 29-DSCF5199.jpg 30-DSCF5200.jpg 31-DSCF5201.jpg 32-DSCF5202.jpg 34-20140809_154532.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/34-20140809_154532.jpg 33-20140809_154413.jpg http://www.krolf.dk/dku/images/jpg/2014/VM/33-20140809_154413.jpg 35-DSCF5204.jpg 36-DSCF5205.jpg 37-DSCF5206.jpg 38-DSCF5207.jpg 39-DSCF5208.jpg 40-DSCF5209.jpg 41-DSCF5210.jpg 42-DSCF5211.jpg 43-DSCF5212.jpg 44-DSCF5213.jpg 45-DSCF5214.jpg 46-DSCF5215.jpg 47-DSCF5216.jpg 48-DSCF5217.jpg 49-DSCF5218.jpg 50-DSCF5219.jpg 51-DSCF5220.jpg 52-DSCF5221.jpg 53-DSCF5222.jpg 54-DSCF5223.jpg 55-DSCF5224.jpg 56-DSCF5225.jpg 57-DSCF5226.jpg 58-DSCF5227.jpg 59-DSCF5228.jpg 60-DSCF5229.jpg 61-DSCF5230.jpg 62-DSCF5231.jpg 63-DSCF5232.jpg 64-DSCF5233.jpg 65-DSCF5234.jpg 66-DSCF5235.jpg 67-DSCF5236.jpg 68-DSCF5237.jpg 69-DSCF5238.jpg 70-DSCF5239.jpg 71-DSCF5240.jpg 72-DSCF5241.jpg 73-DSCF5242.jpg 74-DSCF5243.jpg 75-DSCF5244.jpg 76-DSCF5245.jpg 77-DSCF5246.jpg 78-DSCF5247.jpg 79-DSCF5248.jpg 80-DSCF5249.jpg 81-DSCF5250.jpg 82-DSCF5252.jpg 83-DSCF5253.jpg 84-DSCF5176.jpg 01-IMG_1812.JPG 02-IMG_1821.JPG 03-IMG_1824.JPG 04-IMG_1829.JPG 05-IMG_1835.JPG 06-IMG_1836.JPG 07-IMG_1840.JPG 08-IMG_1848.JPG 09-IMG_1864.JPG 10-IMG_1865.JPG 11-IMG_1904.JPG 12-IMG_1907.JPG 13-IMG_1910.JPG