Ved VM i Ejby vandt Henning Thomsen, DKK kampspil og Hans Johnsen, KØK verdensmesterskaberne.

img_3597Mogens Christensen, Stævneudvalget taler, og medarrangør Svend Andersen, Ejby venter tålmodigt.

VM i Ejby blev som sædvanlig et hyggeligt stævne, skåret over fuldstændig samme læst som mange tidligere stævner. Medarrangører var Baskerne og Ejby i skøn forening, og tak til begge klubber for det arbejde, den energi og den entusiasme de har lagt i projektet. Det var perfekt.

Det var det største stævne hidtil med sine 400 spillere, og bortset fra at der manglede dommere så jeg måtte sende nogle ud på 3 dommerrunder for at få det til at hænge sammen, så kørte det hele perfekt. Vi var også så heldige at der kom nogle fuldtidsdommere og hjalp os. Jeg tror vi bliver nødt til at gøre noget for at få flere dommere til næste år.

dscf4207Ib Svangren får en lille "ting" som tak for hjælpen ved dommerbordet.

Blandt de 400 spillere var der 5 fra Tyskland, 2 fra Thailand og 1 fra Marokko. De 3 sidstnævnte bor her i Danmark, men de 5 Tyskere er udelukkende kommet herop for at spille med i krolf VM. I Tyskland er der en dame og en herremester, og begge fik turen til Danmark sponseret af den lokale klub i Bad Hindelang.

img_4185
Jonas Ghiyati, bosiddende i Borrehøj ved Kalundborg, men med aner i Marokko.

img_4162
Lydia Fehmer er tysk, men har også afrikanske rødder.

Banerne var for en gangs skyld ikke på flade fodboldbaner, så nogle af banerne havde udfordringer nok pga. undergrunden, mens andre var lige nemme nok efter min mening. Forhindringer var helt udeladt, men de burde nu nok have været fordelt på de nemmere huller.

20120804_123726Denne dejlige fotomodel er Gerda fra Vester Aaby.
Læg mærke til reklamen for en af vores sponsorer og hvordan der er sørger for at have styr på den lille seddel.

Undervejs kom der lidt regn, men det var årets bedste krolfregnvejr, hvis man kan sige det sådan. Det var i hvert fald værre ved DM og ParVM tidligere på året. Ellers var vejret sådan set fint, bortset fra de par byger, selv om den ene byge varede lidt længe.

dscf4198
Spisning og præmieoverrækkelse i hallen forløb ligeledes fuldstændig efter planen. Der var selvfølgelig kø ved madudleveringen, men det kan vist ikke være anderledes når 400 mennesker skal have mad på en gang.

img_3642
Ud over Baskerne og Ejby er der også et stævneudvalg der fortjener stor ros. Det er efterhånden et rigtig godt team der fortjer ros for det store frivillige arbejde de yder.

dscf4212Her er et andet team, nemlig team Stud fra Odense.

Slagspil

Alle spillede 4 runder indledende, og da der er 8 baner, spiller halvdelen på de ulige banenumre og den anden halvdel på de lige banenumre. Da banerne ikke er ens og lige svære, kan man ikke sammenligne antal slag, så vi udregner hver banes gennemsnit og ser på om man spiller over eller under dette gennemsnit. Bruger man 30 slag på en bane med et gennemsnit på 32,25 slag, har man gået banen på -2,25.
Når man har gennemsnittene fra alle 4 baner, kan man lave et gennemsnit af disse 4 runder, og på den måde finde ud af hvem der har spillet bedst på dagen.

dscf4202
Alt dette endte op med denne rækkefølge:

1) Hans Johnsen, KØK, -6,41
2) Svend Åge Christensen, Skydebjerg, -5,91
3) Tommy Pedersen, Madholdet, -4,91
4) Susanne Boesen, Ejby, -4,91

Tommy og Susanne stod helt lige, og derfor var bedste runde gældende, og her havde Tommy -9,1 på en af banerne, hvor Susannes bedste var -6,1.

dscf4280Hans Johnsen, KØK, Susanne Boesen, Ejby, Tommy Pedersen, Madholdet og Svend Åge Christensen, Skydebjerg.

Kampspil

I kampspillet er det de 36 spillere der har samlet flest point i løbet af dagen der får lov til at spille semifinaler. 74 point og derover var man med, 70 og derunder var man ude.
19 spillere havde 72 point og kun de 11 kom med i semifinalerne. For at finde dem der skal med og ikke med, ser man på antal rene 1. pladser, delta 1. pladser, 2. pladser, delte 2. pladser osv. - Det er altså bedre at have 3 gange 20 point og 1 gange 12 end det er at have 4 gange 18 point.
I dette tilfælde havde nr. 36 pointfordelingen 20-20-16-16, hvilket der faktisk var 11 der havde, og der skulle kun bruges 4. Af de 11 der havde samme pointfordeling, rangeres spillerne efter totale antal slag i slagspillet, og her var nr. 36 og 37 igen 100% ens.  Herefter gik vi over til at se på bedste runde, og her havde den ene gået på 25 slag og den anden på 26 slag.

img_4169
Semifinalerne blev spillet på en ny bane der var lavet hen over nogle af de tidligere baner.

Semifinale 1

Svend Åge Christensen, Skydebjerg, Hanne Majnz, KØK, Søren L. Christensen, Stud, Gert S. Jensen, DKK, Jes Jessen, Tirslund, Elise Frostholm, KØK.

dscf4234Hanne Majnz, KØK

Søren og Gert kom rigtig skidt fra start med 10 og 11 slag efter 3 huller, mens de 4 andre havde 7 eller 8 slag.
Efter 6 huller havde Hanne 13, Elise 16, Svend Åge og Søren 17 og endelig Gert og Jes 18.
De næste 3 huller gjorde det kun mere spændende, men kun om placeringerne 2 til 6. Hanne havde nemlig 20, Svend Åge, Jes og Elise 24, Søren og Gert 25.
Søren sluttede stærkt og der gik lidt kuk i det for Hanne, men Hannes føring var så stor, at sejren aldrig kom i fare. 29 til Hanne, 31 til Søren, 32 til Jes, 33 til Elise, 34 til Svend Åge og 36 til Gert.

Semifinale 2

Jonas Ghiyati, Borrehøj, Iver Sørensen, Tirslund, Susanne Boesen, Ejby, Erik J. pedersen, Hårby, Peter L. Christensen, KØK, Finn Jørgensen, Win-Win.

img_4190Susanne Boensen, Ejby i typisk krolf stil.

Efter 3 huller førte Erik med 7 slag, Iver og Susanne havde 8, Jonas og Finn 9 og kun Peter var hægtet af med 11.
Efter 6 huller var det Jonas der førte med 15 slag, 16 til Susanne og Erik, 17 til Ive og Peter havde fået selskab af Finn på sidste pladsen med 19 slag.
Spændingen steg efter hul 9, da Susanne og Jonas havde 23 og erik 24. Peter og Finn var kommet væk fra sidstepladsen med 26 slag, da Iver havde haft problemer og nu havde 27 slag.
Susanne spillede stabit og godt, og på næstsidste hul kom hun foran Jonas og forhindrede dermed Marokko i at få en finaledeltager. 30 til Susanne, 31 til Jonas og 33 til Erik. Iver lavede hole-in-one på sidste hul og endte også på 33, hvilket efterlof Peter og Finn på sidstepladsen med 34 slag.

Semifinale 3

Helle Jacobsen, KØK, Aksel Madsen (Køllerne), Erik Christensen, Hårby, Karen Marie Thomsen, DKK, Ole Reeckmann, KØK, Lene Henriksen, KØK.

img_4219Lene Henriksen, KØK

Erik og Karen Marie kom bagud med 10 slag efter 3 huller. De andre havde 7 eller 8 slag, så godt stabilt spil skulle der til.
Halvvejs havde Helle, Ole og Lene 15 slag, Karen Marie 17, Aksel 19 og erik 20.
De næste 3 huller ændrede det til 21 til Ole, 23 til Helle, Karen Marie og Lene, 26 til Aksel og 28 til Erik.
Da Karen Marie sluttede godt og Ole mindre godt, endte det med at de stod lige på 30 slag. Helle og Lene havde 31, Aksel 33 og Erik 36 slag. Altså en meget tæt afgørelse og omkamp mellem Karen Marie og Ole, som Karen Marie vandt.

Semifinale 4

Anders Hundebøll, DKK, Christer Boesen, Ejby, Anders Conradsen, Rødding, Svend Nissen, Skydebjerg, Karen Dixen, Agrarerne, Tommy Pedersen, Madholdet.

dscf4253Anders Hundebøll, DKK på hul 8.

Efter 3 huller var det kun Anders H. der hang lidt i bremserne med 10 slag. Alle andre havde 8 eller 9 slag.
Halvvejs var Anders H. foran sammen med Tommy efter en hole-in-one. De havde 15 slag, Christer 16, Karen 17 og Anders C. og Svend 19.
Efter 9 huller var Anders H. alene i front med 22 slag, Christer havde 23, Karen og Tommy 24, Anders C. 25 og Svend 26.
På de sidste 3 huller øgede Anders H. bare føringen og endte med 29 slag. Tommy fik 32, Christer 33, Karen 34 og Svend og Anders C. 35 slag.

Semifinale 5

Lene Rasmussen, Baskerne, Jens P. Petersen, Christiansfeld, Sten Andersen, KØK, Hans Chr. Juhl, Agrarerne, Kurt Andersen, Aktivisterne, Niels Dixen, Agrarerne.

dscf4223
Kurt startede med hole-in-one på hul 1, sådan lige for at chokere modstanderne. Det gav en føring med kun 4 slag på hul 3. Sten hang lidt på med 7 slag, mens resten havde 9 eller 10 slag.
Midtvejs havde Kurt 12 slag, Sten 14, Lene 15, 17 til Niels og 18 Jens og Hans Chr.
Efter hul 9 var stillingen 19 til Kurt, 22 til Sten, 24 til Lene, 25 til Niels og 26 til Jens og Hans Chr.
Nu skulle der vist hole-in-one til for at hente Kurt, men det var faktisk Kurt der lavde sådan en, så han vandt med 25 slag foran Sten med 30, Lene 32, Hans Chr. og Niels 33 og Jens P. Petersen 34 slag.

Semifinale 6

Bent Jacobsen, KØK, Hans Johnsen, KØK, Michael Juul, Lundsmark, Henning Thomsen, DKK, Inger Petersen, KØK, Tove Larsen, Skydebjerg.

dscf4250Henning Thomsen, DKK i typisk stilling efter vellykket put.

Michael kom skidt i gang med 10 slag efter 3 huller, hvorimod Henning, Inger og Tove startede med 3 gange 2 slag. Derimellem lå Hans med 7 og Bent med 8.
På hul 6 lavede Bent hole-in-one og stod derefter på 12 slag sammen med Henning der havde 6 toere. Hans og Tove havde 14, Inger 16 og Michael 19.
Henning fortsatte med 2'ere - nåe ja, den ene var en dobbelt 2'er - så på hul 9 havde han 20 slag. Bent hang på med 21, Hans med 22, Inger og Tove med 25 og Michael med 27 slag.
Henning fortsatte bare det stabile spil og endte på 27 slag. Bent hang godt på og havde egentlig fortjent en finaleplads med 29 slag. Inger endte på 30 ved hjælp af en hole-in-one på sidste hul. Der var 32 til Hans, 33 til Michael og 34 til Tove.

Finale

Hanne Majnz, KØK, Susanne Boesen, Ejby, Karen Marie Thomsen, DKK, Anders Hundebøll, DKK, Kurt Andersen, Aktivisterne, Henning Thomsen, DKK.

Så var der finale der viste sig mere eller mindre at blive DKK's klubmesterskab, da de havde 3 spillere med. Finalebanen var endnu en ny bane lavet hen over de tidligere baner, så ingen kunne bruge viden fra de tidligere kampe.

img_4229Her er det Anders der putter med alm. kroketteknik.

Mand og kone - Henning og Karen Marie - startede bedst og havde 8 slag efter 3 huller. Hanne og Susanne havde 9 slag, og Anders og Kurt 10 efter en lidt kedelig start.
Halvvejs var Henning i front med 14 slag, Karen Marie havde 15, Susanne 16, Hanne 17 og 18 til Anders og Kurt.
Henning fortsatte det stabile spil, og Anders tog hul på posen med 2'ere, så efter hul 9 havde Henning 21, Karen Marie 23, Hanne 24, Susanne og Anders 25 og Kurt 26.

img_4247Kurt sender kuglen mod hullet.

På de sidste huller gik der dog kuk i det for Henning - og i øvrigt for flere af de andre spillere også. Faktisk var det kun Anders der kom nogenlunde helsindet igennen, så han endte på 32 slag. Henning sin ellers sikre føring over styr og endte ligeledes på 32 slag, så der skulle omkamp til for at afgøre mesterskabet. Hanne og Karen Marie fik begge 33 slag, så de skulle også spille omkamp, og for at det ikke skulle være løgn, skulle Susanne og Kurt også spille omkamp da de begge havde 35 slag.
I kampen om 5. og 6. pladsen vandt Susanne over Kurt, og i broncekampen vandt Hanne efter flere huller over Karen Marie, så det blev ikke 3 gange DKK på skamlen.

img_4280Bronze til Hanne i omkampen mod Karen Marie.

Henning vandt omkampen og fik endelig den længe fortjente 1. plads, efter syv 2. og 3. pladser i kamp- og slagspil de tidligere år.
Anders blev dermed nr. 2, men han manglede også sådan en i samlingen. Anders har været verdensmester i både kamp- og slagspil.

img_4263Omkamp mellem Henning og Anders.

1) Henning Thomsen, DKK, 32 slag - efter omkamp.
2) Anders Hundebøll, DKK, 32 slag.
3) Hanne Majnz, KØK, 33 slag - efter omkamp.
4) Karen Marie Thomsen, DKK, 33 slag.
5) Susanne Boesen, Ejby, 35 slag - efter omkamp.
6) Kurt Andersen, Aktivisterne - 35 slag.

dscf4276Kurt Andersen, Aktivisterne, Susanne Boesen, Ejby, Karen Marie Thomsen, DKK
Hanne Majnz, KØK, Anders Hundebøll, DKK og Henning Thomsen, DKK.

Statistik

Bane 1: Gennemsnit 31,1 - bedste runde: Lene Henriksen, KØK 22 slag.

Bane 2: Gennemsnit 27,9 - bedste runde: Vivi Reeckmann, KØK 18 slag.

Bane 3: Gennemsnit 30,1 - bedste runder: Bent Jørgensen, Madholdet, Freddy Braagaard, Østerbro, Helle Madsen, Aktivisterne, Michael Juul, Lundsmark alle med  23 slag.

Bane 4: Gennemsnit 30,6 - bedste runder: Egon Enemark, Rødding og Bent Pedersen, Nyserne med 23 slag.

Bane 5: Gennemsnit 32,7 - bedste runde: Hans Johnsen, KØK 23 slag.

Bane 6: Gennemsnit 32,7 - bedste runde: Irena Pahuus, Fuglsang 25 slag.

Bane 7: Gennemsnit 32,1 - bedste runde: Tommy Pedersen, Madholdet 23 slag.

Bane 8: Gennemsnit 32,2 - bedste runde: Hans Peter Grave, Madholdet 24 slag.

Ulige baner i alt: 31,4
Lige baner i alt:  30,9

dscf4282Lene Henriksen (22 på ulige baner) og Vivi Reeckmann (18 på lige baner), begge KØK.

Billeder og ranglister

Her er en liste med alle resultater sorteret alfabetisk på fornavn.

Den aktuelle verdensrangliste og den aktuelle Word Cup liste.

Her er et link til alle billeder.

20120804_121742

20120804_121642

20120804_121657

dscf4204

img_3590

img_3592

img_3609

img_4264