Lilly Sørensen, Odin og Johannes O. Nielsen, KØK var vinderne af træffet hos Madholdet i Ødis Bramdrup

Søndag den 17. september var der træf hos Madholdet i Ødis Bramdrup i det flotteste septembervejr man kunne tænke sig.

Da tilmeldingen sluttede var der ca. 100 deltagere, men så indløb der nogle afbud og et enkelt tilbud, så vi endte med der var 93 der spillede.

Det var det sædvanlige system med 2 runder spil, middagspause og så 2 runder mere, kaffe/kage og præmieoverrækkelse.

Alle spillede 1 runde på hver af de 3 baner, og den sidste var man udpeget til tæller.

20230917 122740

Da vejret var fremragende, var alting godt. Banerne så på mange huller nemme ud, men var det alligevel ikke i praksis, og så var der nogle drillehuller på toppen af en skrænt eller ligefrem på skrænten. Spændende og udfordrende.

Madholdet grillede og solgte pølser til frokost, og det er mit indtryk det gik fint sammen med det varme brød. Der blev også solgt kaffe, kage og andre forfriskninger, så alt virkede og fungerede perfekt. Madholdet kan ikke roses for meget for arrangementet.

20230917 122743

Hos damerne var det Lilly Sørensen, Odin der var bedst med 82 slag, forfulgt af Jette Tinglev, Hårby med 84 slag. Nummer 3 blev Joan B. Rasmussen, ViGo'e med 86 slag, men da hun nu er træf ansvarligt, går hendes SuperTræf placering videre til næste deltager, som var Lis Hundebøll, Skovbo, som havde brugt 87 slag.

20230917 141909
Lis, Joan, Lilly og Jette

1) Lilly Sørensen, Vojens (Odin) - 82 slag
2) Jette Tinglev, Haarby - 84 slag
3) Joan B. Rasmussen, Højrup (ViGo'e) - 86 slag.
4) Lis Hundebøll, Fredericia (Skovbo) - 87 slag.

Hos herrrerne vandt Johannes O. Nielsen, KØK med 3 stabile runder på 26 slag - 78 i alt. Ret suverænt.
Nummer 2 til 5 havde alle 82 slag, så her blev bedste runde afgørende.
Kurt Juul, Lundsmark og Vagn Hugger, Madholdet havde en bedste runde på 24 slag, og det kunne Preben Buhl, ViGo'e og Lass Frost Hansen, DKK ikke matche.
Kurts næsbedste runde var på 25 slag mod Vagns på 28, så Kurt blev nr. 2 og Vagn nr. 3.

20230917 142122
Vagn, Johannes og Kurt

1) Johannes O. Nielsen, Vamdrup (KØK) - 78 slag.
2) Kurt Juul, Brøns (Lundsmark) - 82 slag (24, 25).
3) Vagn Hugger, Ødis bramdrup (Madholdet) - 82 slag (24, 28).

4) Preben Buhl, Fredericia (ViGo'e) - 82 slag (25, 27).
5) Lasse Frost Hansen, Fredericia (DKK) - 82 slag (25, 28).

Jeg har altid et par ekstra flasker med, hvis nu flere står lige eller en træfansvarlige bliver placeret. Jeg havde valgt 4 numre - 25, 50, 75 og 90 inden resultaterne forelå, men da jeg gav en flaske til Lis måtte en af disse numre udgå. Tilfældigvis var der 2 nummer 24 og ingen nummer 25, så det løste sig selv.

20230917 142332
De 3 heldige
Kaj Wind, Jels, Henny Ladegaard, ViGo'e og Inge Wind, Jels.

Dagens bedste runde blev gået af Mikael Christensen, Vamdrup (KØK) på 22 slag på bane 2.