Win-Win 1 vinder af 2. div. Fyn

Søndag d. 20/9  var der slutspil i 2. div.  Fyn
Vi havde lånt neutrale baner  i  Nørre Åby. Vejret var rigtig dejlig og humøret i top. Det blev en kamp imellem Win- Win 1 og Hårby 1 idet Skydebjerg 4 havde meldt afbud.
Der var to fine, men  lidt  udfordrende  baner.  Vi brugte de første seks huller fra begge baner.  


Der blev spillet på den historiske bane i Nr. Åby - Verdens første 12 hullers krolfbane fra 1981.

Først blev der spillet  mix double og dame/herre double, så holdt vi en pause, hvor spillerne hyggede sig med mad og drikke. Da var resultatet 6-2 til Win- Win.
Så blev singlerne spillet. Hårby kæmpede bravt, men det var Win - Win, der var bedst på dagen og vandt med 12-4 over Hårby.
Det var en rigtig god kamp og alle hyggede sig. Dommerne var Kate Jønsson og Niels Knudsen fra Baskerne. Hjælper Inge Nielsen Særslev.     Venlig hilsen, Winnie Christensen, Hårby.

Win-Win har egentlig skiftet navn til Hårslev Krolf Klub, men for ikke at forvirre læserne for meget, gøres denne sæson færdig med navnet Win-Win.


Vinderne af 2. div. Fyn 2014: Win-Win 1


Vinder af pulje i 2. div. Fyn: Hårby 1

Der mangler et billede af Skydebjerg 4, som ligeledes vandt en pulje, men de kunne desværre ikke stille hold på dagen.

Aktivisterne 3 rykker som bedste 2'er op sammen med Hårby 1, Win-Win 1 og Skydebjerg 4