Lørdag den 2. maj blev der afholdt et træf hos Baskerne med 95 deltagere.
Baskerne havde i god tid ønsket træffet til denne dato, og man forstår hvorfor, når vejret artede sig, som det gjorde – for der var høj sol og let vind hele dagen. Helt perfekt.

Baskerne havde begået tre underholdende og udfordrende baner, hvor man hurtigt kunne komme i uføre (skribenten inkluderet).

Der var både korte, lange og skæve huller, så der var intet at klage over. Der hang 3 hole-in-one-præmier på banerne, og af dem blev kun én taget: Jørgen Ejby fra Skydebjerg fik sig en flaske vin med hjem for en velplaceret nuller.

Jørgen Ejby, Skydebjerg
Længden på hullerne gjorde nok, at det var hos herrerne, at de klart bedste præstationer på dagen var at finde – Kjeld Pedersen (Særslev) vandt foran Preben Buhl (Vigo’e) og Peter C. (KØK). Kjeld kom igennem på imponerende 81 slag, mens Preben og Peter begge havde 83 slag. Der er det jo bedste runde, som afgør det, og her havde Preben 23 og Peter 24. En krølle til den historie er, at Preben og Peter spillede den runde mod hinanden.

Kjeld, Preben og Peter
Derudover var der point til Hans Johnsen, KØK samt Peter Sørensen og Claus Hansen fra Lerte for 4-6. pladsen.
Hos damerne var det død løb i toppen. Lene Henriksen (KØK), Dorothy Laugesen (Skydebjerg) og Kate Jønsson (Baskerne) havde alle 90 slag. Så er det, at vi tyer til bedste runde: 28 slag for Lene og Dorothy, mens Kate var ”helt oppe” på 29 slag. Derved blev 2. bedste runde afgørende, og her havde Lene 29 slag og Dorothy 30 slag – så dagens vinder blev Lene foran Dorothy og på 3. pladsen Kate.

Dorethy, Kate og Lene
På 4-6. pladsen og derved med point til SuperTræffet til efteråret var det Margit Larsen (Hårby), Marni Linnet (Vigo’e) og Inger Christiansen (Hårslev).
Til sidst blev der trukket to tilfældige placeringer ud til lodtrækningspræmie: Hanne Kristensen (klubløs – men datter af spillets opfinder) og Grethe Nielsen fra DKK var så heldige at blive den magiske nr. 44 og 84 hhv.

Grethe og Hanne
Se resultater fra træffet.



