Karen Marie og Henning Thomsen vandt for damer og herrer

15. november var der vintertræf hos Knudepunktet i Vejen. Selv havde jeg tilmeldt mig med frygt for sne, slud, regn, kulde og blæst, men endnu engang var vejrguderne os venligt stemt, så vejret var så godt som det kan være på den årstid. Køligt men med sol og ikke meget vind, og alle havde jo klædt sig varmt på, så det var rigtig fint krolfvejr.


Se den fine himmel

Der var 3 jomfruelige baner at spille på, der blev spillet runder af blandet kvalitet. Johannes O. Nielsen, KØK præsterede en runde med 5 hole-in-one og i alt 19 slag, hvilket selvfølgelig var dagens bedste.

20251115 143000
H.C. og J.P. 

Først 2 runder, så middagspause med suppe der var med i prisen og så 2 runder mere, alt styret sikkert igennem af region Sydvests’ 2 træfansvarlige H. C. Bruun, Skrave og Jens Peter Olesen, Lundsmark.

1000000519

I pauserne kumme man komme indendørs i varmen, hvilket vi var meget tilfredse med.

20251115 104415

Banerne var forholdsvis korte og hurtige, men også visse steder skæve, så de var ikke uden udfordringer. Jens Peter sagde indledningsvis at det var dame-baner, og det holdt sådan set stik, hvis man nærstuderer resultaterne.

20251115 102356

Damer

1) Karen Marie Thomsen, Fredericia (DKK) – 79 slag - Dagens bedste.
2) Hanne Erichsen, Hårslev – 83 slag
3) Christina Schmidt, Vojens (Odin) – 85 slag
4) Kirsten Andresen, Ribe (Lundsmark) – 86 slag
5) Lilly Sørensen, Vojens (Odin) – 87 slag
6) Ane Marie Warming, Vejen (Knudepunktet) – 88 slag

20251115 143338
Karen Marie, Hanne, Christina, Kirsten, Lilly og Ane Marie

Herrrer

1) Henning Thomsen, Fredericia (DKK) – 82 slag (bedste runde 21 slag)
2) Peter L. Christensen, Ødis Kroge (KØK) – 82 slag (bedste 22)
3) Flemming Markussen, Vojens (Odin) – 82 slag (bedste 25)
4) Johannes O. Nielsen, Vamdrup (KØK) – 83 (bedste 19)
5) Thomas Antzack, Rødding (Jels) – 83 slag (bedste 27)
6) Helge Holm, Toftlund (Tirslund) – 85 slag (bedste 25)
7) Ole Reeckmann, Kolding (KØK) – 85 slag (bedste 26)
8) Suni Olsen Gaard, Vojens (Odin) – 85 slag (bedste 27)

20251115 143610
Henning, Peter, Flemming, Johannes, Thomas og Helge

Extrapræmier

Jens Peter havde lidt ekstrapræmier i form af en pose kaffe, som tildeltes tilfældige placeringer og vinderne var Inger Christiansen, Hårslev, Ulla Bennetzen, Kongeå, Flemming Jensen, KØK og Michael Bertelsen, Kongeå. Sidstnævnte var dog gået hjem, så han er ikke med på billedet.

20251115 143754
Inger, Ulla og Flemming

Resultater og billeder

Her kan man se resultater.

Slideshow 2025 Vintertræf Vejen