Bråby Træf 20. juni 2026
Lørdag morgen mødte 97 af de 98 tilmeldte spillere, forventningsfulde op til Bråby Træf på Bråbyvej 86 i Bråby.

Vejrudsigten havde lovet op til 30 gr. varme med risiko for et par tordenbyger i løbet af dagen.
Varmen fik vi til fulde, og regnen holdt sig heldigvis syd for Bråby. Så der blev drukket meget vand i løbet af dagen.
Da jeg bød velkommen, pointerede jeg at det var regelsættet fra DKU, vi spillede efter og at den eneste grund til at en kugle skulle genplaceres var, hvis en anden spiller slog til en forkert kugle eller kom til at skubbe til den ved et uheld, altså klods-regel som i DAI-regi var ikke eksisterende.

I dagens anledning var alt dømt inde og kunne/ville man ikke slå fra, hvor kuglen var landet, måtte man tilbage til udslagsstedet og ville på vejen indkassere 1 slag på scoretavlen.
Som noget nyt havde jeg i år valgt at spare på lodtrækningspræmierne, og i stedet valgt 1 vilkårligt hul på hver bane i alle 4 runder, hvor der på bagsiden af skiltet sad en lille seddel, der udløste en lille præmie ved hole-in-one.
Det fungerede fint og der var 5 glade spillere der drog hjem med hver en lille flaske mousserende vin og 1 var ekstra stolt for hun tog 2 af slagsen. Så alt i alt kom vi af med 7 flasker.
Alt i alt blev det til 32 hole-in-one på dagen.

Banerne var veltrimmede og med en del drilske huller ind imellem, som gav lidt problemer for en del af spillerne, men alle tog det med godt humør og gåpåmod. Rullestart fungerede næsten hele vejen igennem, med en enkelt eller to svipsere.
Top-6 for damer, og dermed point til Supertræf:

1. Tove Christensen, Skælskør, 90 slag
2. Gitte Kjær, Bråby, 93 slag
3. Kirsten Bodil Sørensen, Vallø, 95 slag
4. Brita Jensen, Vallø, 96 slag (bedste runde 29 slag)
5. Mona Møllgren, Nyserne, 96 slag (bedste runde 30 slag)
6. Bente Høst, Hårlev, 97 slag
Top-6 for herrer, og dermed point til Supertræf:

1. Jan Hjarsaas, Langebæk, 85 slag
2. Allan Rørmark, Hårlev, 88 slag
3. Jack Hansen, Vallensbæk, 91 slag som har 1 flaske til gode, der overrækkes ved Træf i Hårlev 25. juli 2026 Grundet tastefejl af træfansvarlig.
4. Henning Esbjerg, Vallø, 92 slag (bedste runder 28 – 29) kaldt op som nr. 3 men må 1 plads ned på grund af tastefejl (men beholder flasken).
5. Carsten Paaske, Hårlev, 92 slag (bedste runder 28 – 31)
6. Kurt Petersen, Krolf Merløse, 92 slag (bedste runder 30 – 30)
Dagens 7 Hole – in – One præmier gik til:

Bente S. Nielsen, Skælskør, 2 stk. 1 på bane 1 og 1 på bane 2
Lillian G. Hansen, Langebæk, 1 på bane 1
Ellen Selsted, Langebæk, 1 på bane 1
Jørgen Rügge, Vallø, 1 på bane 2
Franz Lange, Vallensbæk, 1 på bane 2
Bente Høst, Hårlev, 1 på bane 2
Lodtrækningspræmierne gik til:

Tove Rasmussen, Aktiv Fritid Nykøbing F
Anne Lise Olsen, SB 40 Systofte

Stor tak til alle spillere for deltagelsen, deres gode humør og fine indsats, hvor alle gjorde deres bedste.
Også en stor tak Britt og Brian samt resten af Bråby krolf for et igen perfekt arrangement.
Også tak til Niels for at hjælpe med afviklingen, samt ikke mindst min kæreste Karin, for støtte, hjælp og gode input undervejs.
Se alle resultater.
Jan Sørensen
Træfansvarlig



